Kære Thomas,

Thomassen skriver i sin bog om banen (1976, eget forlag):

"I 1951 kunne det [sporet (nm anm.)] ikke mere, og der var ejheller noget gods af betydning mellem Bystationen og Vedde, hvorfor DSB besluttede at nedlægge denne strækning.
.....
Nedlæggelsesdatoen blev fastsat til 1. oktober 1951, men uofficielt blev det 8. oktober s.a., da nogle stationer omkring i landet havde overset den interne meddelelse og ekspederet vogne til de nedlagte stationer, hovedsagelig Pedersborg. Men så var det også slut."

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels m. fl.

Så kan jeg da ikke holde mig tilbage med en lille "anekdote", som bekræfter i hvert fald årstallet 1951 og tiden på året.
Jeg startede som trafikelev med bankende hjerte og rystende ben på Jernbaneskolen i Sølvgade 40 ("Jernbaneuniversitetet", når vi skulle "løftes" lidt)den 1. september 1951. "Introduktionen" ved ankomsten den gang havde altid et vist præg af "skrækscenarier" vel ubevidst for at skræmme evt. svage sjæle bort!
Bl. a. blev ved "introduktionen" givet et lille indblik i, hvad man forventede, vi skulle erhverve os af viden om jernbaner, inden den "foreløbige prøve" efter ca 7. måneder (selve det indledende kursusforløb var 6 uger, inden udsendelse til 1. landstationsuddannelse, herom lidt senere). Der blev bl. a. lagt vægt på, at vi skulle kunne samtlige Statsbanestationer "på remse" - og der var jo en del baner den gang - , og f. s. v. angik de 62 privatbaner, var det "nok", at vi kunne "genkende", hvor stationerne lå, når vi blev spurgt ved eksamineringen. En af de mindre frygtløse trafikelever - det var ikke mig - sagde:" Det var da en pokkers masse stationer. Det får vi da aldrig lært". Den flinke køreplanslærer - og han var faktisk uhyre flink, skulle det vise sig - sagde "trøstende": "Tag det nu ikke så tungt. Og nu slipper I for at lære strækningen Sorø - Vedde udenad, idet den når at blive nedlagt, inden I skal til prøve". Og så udelod jeg alle tanker om denne bane, for der var rigeligt af de andre at tage fat på.
Men så sker der det, at jeg den 14. oktober 1951 stationeres i Løsning hos den navnkundige stationsforstander L.(ars) Skyum Olesen, hvis "pædagogiske evner" måske ikke helt ville passe ind i nutiden, men han var jo bare en af mange! Efter "en tøvende start", hvor jeg og en "overelev" (var ansat 1.5.1951) begyndte at forstå lidt af "jernbanedriften" - "overeleven" vist også af den "konkurrerende drift" - håber den går an - blev vi overraskende i julen 1951 (i disse dage for 60 år siden!) inviteret op i "privaten" til kaffe og pebernødder, som fruen havde bagt med "hård hånd". Jeg tænkte, at "man nok er nødt til" at sige ja, tak, men "overeleven" svarede (uden at jeg vidste det), at han var "optaget"! Så jeg krabbede mig op ad trappen til "privaten" med bankende hjerte og på rystende ben (senere kom jeg i tanker om, at jeg burde have haft en buket blomster med til værtinden, men kost og logi snuppede "hele månedslønnen" den gang) og bankede på. Jeg blev hjerteligt modtaget, og lidt efter var jeg i gang med herlighederne. Medens jeg kæmpede mig igennem fruens "benhårde" (i dag hedder det vist "megahårde") pebernødder, fortalte en helt forandret og charmerende stationsforstander begejstret om sin tid som overtrafikassistent i Sorø, hvor han beskrev en række indviklede driftssituationer på denne store knudestation med overhalingsspor og sidebanen til Vedde. Medens jeg sad der med "åben mund og pebernødder" og lyttede interesseret, skiftede stationsforstanderen pludseligt emne og fortalte om en ferierejse til Rom, som han og fruen havde været på foregående sommer. Det var jo ikke "så almindeligt" at "almindelige mennesker" (en stationsforstander var jo den gang ikke helt "almindelig") rejste på ferie i udlandet, så han var berettiget stolt af at fortælle om den smukke by til en "aktivt lyttende" trafikelev. Jeg har altid været interesseret i geografi (også jernbanegeografi), så jeg "brummede indforstået med" af og til, men lidt utydeligt p. g. a. "de hårde pebernødder". Pludseligt kikker den stærke mand - han var høj og flot, ikke mindst i uniform - på mig med sit ligeledes "stærke blik" og spørger:" Har De da været i Rom, hr. trafikelev". Det var her, jeg traf mit livs første "forkerte" beslutning - senere er mange kommet til - , og jeg svarede dæmpet og uforståeligt (håbede jeg) p. g. a. "den hårde nød":" Ja."
I resten af min elevtid i Løsning, hvor vi elever altid skulle være "oppassere" for stationsforstanderen, ikke mindst på de søndage, hvor han havde eftermiddagsvagten og ikke "ville være alene", drøftede han og jeg ind imellem de mange opgaver med billetsalg, godsekspedition, postekspedition, signalgivning o. m. a., hvorledes der var i "det skønne Rom", medens vi tid efter anden sendte "sigende" blikke til de øvrige (mindre berejste!). Jeg blev aldrig "afsløret", og jeg sørgede for altid at "læse på lektien". Jeg undskyldte mig i mit stille sind, når den dårlige samvittighed nagede mig, med, at jeg ikke havde sagt "ja", særligt tydeligt, og at det ville blive for "besværligt" den korte tid, der var tilbage, at ændre på situationen.
Jeg har været i Rom, men det var mange år senere, men jeg følte mig straks "hjemme".
Hvordan det gik med "overeleven", da stationsforstanderen traf ham på stationskontoret om aftenen, hvor han gik en runde efter "gæstebuddet" på 1. sal, det vil jeg overlade til evt. læseres fantasi.
Og undskyld, Niels, hvis det blev lidt "facebookagtigt", men det havde da lidt med spørgsmålet at gøre, og i denne "søde juletid" bør der være lidt plads til, at "de gamle nisser" fører sig frem. Duk og væk

Bedste hilsener og god jul

Ove