Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gangbro ved Tobberup nord for Hobro skal nedrives (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/12 2011, 15:19 (4502 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På et tidspunkt - sandsynligvis i forbindelse med anlægget af 2. sporet i 1947 - nedlægges overkørslen i byen og erstattes af en gangbro. Denne "handling" rummer sandsynligvis en større samling sagsakter, idet det på dette tidspunkt hører til sjældenhederne, at en overkørsel erstattes af en gangbro. Gangbroen i Tobberup bærer ikke noget synligt årstal.

Landsbyens adgang til landevejen Aalborg-Hobro skete tidligere via overkørslen, der erstattedes af gangbroen samt en parallelvej fra landsbyen til landevejen løbende langs banen nord for denne.

At gangbroen i det hele taget blev opført, bunder sandsynligvis i juridiske spidsfindigheder, idet man ved at studere kortmaterialet hurtigt vil kunne konkludere, at det er meget gårde, der har haft glæde af gangbroen. Men det kan også have spillet ind, at oversigtsforholdene på stedet er meget ringe, idet banen kurver både mod nørdøst og mod sydvest, hvilket har gjort en drejekorsløsning betænkelig.

I "Længdeprofil Randers-Aalborg 1945" er gangbroen angivet som "Skolesti. Taaberup" med en bredde på 1,60 meter. Nogenlunde samme sted er angivet vogterhus nummer 122.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak