Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Flere billeder fra familiealbummet

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 3/12 2010, 06:18 (4865 dage siden) @ OJK37

Men hvordan kan "Jernbanen" anføre copyrightsymbol, når samme foto findes som postkort, (jeg er i besiddelse af et sådant!), og "Jernbanen" kan da ikke være pseudonym for Tommy Nilsson, for det er jo ikke Tommy der har taget billedet?
Og ihukommende en tidligere tråd:
"Der gælder en særregel om beskyttelsestiden for fotografiske billeder fremstillet før 1. januar 1970, jf. ophavsretslovens § 91, stk. 5. Disse fotografiske billeder er ikke omfattet af ophavsretslovens 50-årige beskyttelse, men er omfattet af den tidligere fotografilovs 25-årige beskyttelse. Beskyttelsestiden for disse billeder er således udløbet, og det er derfor tilladt at fremstille eksemplarer af disse billeder og gøre dem tilgængelige for almenheden uden tilladelse fra fotografen."
Er der gået inflation i anvendelsen af copyright?
Der skal fra min side dog ikke herske tvivl om, at så vidt fotografens navn er kendt bør det anføres. Jeg tænker tilbage på de unge år i DJK (først i 60'erne), hvor der blev byttet, købt og solgt billeder på møder; jeg har mange billeder fra den tid, men der står intet på bagsiden!
Nå, det var bare lige en "strøtanke".
Ole-Jørn

Som jeg tidligere har skrevet, stammer alle billeder i denne tråd fra et familiealbum, som jeg har haft lånt og scannet. Og som jeg også skrev, så var der ingen oplysninger noteret bag på de seneste tre billeder. Den venlige dame, der lånte mig familiealbummet vidste ikke, hvem der havde optaget billederne. Jeg har ikke på noget tidspunkt antydet, at jeg selv har optaget billederne - jeg skriver netop "Arkiv Jernbanen.dk" idet billederne nu indgår i Jernbanen.dk´s arkiv.
Jeg sætter altid copyrightmærke på de billeder, jeg uploader til nettet - både egne og andres. Copyrightmærket skal forstås på den måde, at det ikke er tilladt at kopiere denne kopi af billedet, idet jeg har brugt tid på at indscanne og efterbehandle denne kopi af billedet. Har man selv en papirkopi af billedet i sit arkiv, er man naturligvis velkommen til selv at scanne det og lægge det online.
Jeg bruger rigtig lang tid på at holde styr på fotografnavne (over 400) og skriver altid fotografens navn, når det er kendt, på billedet sammen med copyrightmærket (for at angive, at denne kopi af billedet ikke må anvendes i andre sammenhænge). Hvis alle frit kan tage kopier af de billeder over 25 år som jeg scanner, redigerer og lægger online, og viser dem på egne hjemmesider, så taber jeg nok lysten til at bruge flere uger på at scanne fotosamlinger fremover.

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak