Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forspandskoersel med GM lokomotiver, lidt uddybning

af Steff, 4/12 2010, 12:17 (4885 dage siden) @ MHsøhus

Kære LKW, hrn, jmp, Svend, Filip, MHsøhus m. fl.

Rigtigt dejligt at se reaktioner på det skrevne her i Forum. Det er vel også det, Forum skal bruges til, formidling af informationer og en mulig efterfølgende diskussion/rettelse eller hvad.
Mine skriverier omkring forspand tager udgangspunkt i tidspunktet, hvor DSB anvendte litra MY, MX og MZ. Derfor er der i svaret selvfølgelig anvendt de bestemmelser, der var gældende DENGANG, hvilket jo også sprogbruget viser (datid). Så hvad der er gældende nu om dage af regler og bestemmelser, er jo fuldstændig ligegyldigt i og med DSB ikke anvender/har – bortset fra museumstog – de nævnte litra idrift mere, ligesom der er kommet anden strukturmæssig ændring til ansvarsfordelingen.
Lige for at sætte de anvendte – i svaret - bestemmelser og reglementer på plads. SR er den daværende betegnelse for SIKKERHEDSREGLEMENT (SR) og må IKKE misforstås med det daværende SIGNALSIKKERHEDSREGLEMENT (SIR), der senere blev ændret til det nuværende SR.
Hvis I ser i diverse udgaver af Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger (TIB) fra 1950´erne og op gennem 1960´erne til begyndelsen af 1970 erne vil I bemærke, at indholdsfortegnelsen udviser bl.a. ”Regler for togenes belastning”, ”Regler for togenes standsning og gennemkørsel”, ”Bremsebetjening” etc. Alle disse regler er et uddrag af SIKKERHEDSREGLEMENTET bl.a. §§ 16, 17, 29, 33 m. fl. Bemærk at jeg ikke skriver SIR, for dér har aldrig været trækketabeller!
Men som sagt er henvisningerne til de GAMLE regler og bestemmelser og ikke de nutidige og hér uanvendelige.
M.h.t. planlagt forspand for visse tog har jeg ikke kunnet finde bemærkninger herfor i diverse udgaver af de daværende gældende TJENESTEKØREPLAN for VEST (TKV). Altså om nødvendigheden for at anvende ekstra maskine for togets fremførsel i tid, altså kørsel med FORSPAND i den forstand. Der er efter min bedste viden tale om en ”teknisk forspand”, altså udelukkende et spørgsmål om maskinudveksling eller andet og hvor det så var PRAKTISK at sætte maskinen på et tog for at spare personale og rum (kanal). Altså en lokal aftale i Drift et eller flere DO imellem.
Men det passer sikkert udmærket, at det har været nødvendigt, hvis man skulle fremføre et IC tog (vægt) på en delstrækning med svagere overbygning (f.eks. Thy-banen mellem Struer og Thisted) og derfor måtte anvende to mindre lokomotiver (2 x MX) mod det i TKV anførte for de andre strækninger toget befarer (1 x MY).
Håber det hjalp lidt på mine intentioner med skriveriet.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak