Go´morn Kjeld!

De to spørgsmål du stiller er faktisk nogle ”vigtige” faktorer, når man interesserer sig for jernbaner. Det ene drejer sig om jernbanens forkortelser og det andet om togenes identifikation.

Meget kort vedr. forkortelserne.
I ”gamle dage” var bl.a. sikkerheden (og andet) ved togdriften lagt helt ud på det organisatorisk næsten laveste plan, nemlig stationerne. Det vil sige, at for at sikre sig at strækningsafsnittet til næste station var frit – eller delvist frit – måtte stationerne kommunikere med hinanden. Og den letteste (og allerførste elektriske måde) var ved at telegrafere. Men for at undgå at skulle skrive de lange stationsnavne, indførtes forkortelser på alle stationer eller signaltekniske stationer. Således kunne man ved hjælp af enten en to- eller tre bogstavskombination hurtigt skrive til den ønskede station. Og alle disse stationsnavne og forkortelser var absolut ”børnelærdom” på jernbaneskolen eller hvor man nu var på skole.
Altså telegraferede man på en station (f. eks. København), at nu afsendte man et tog til næste station (f. eks. Valby), men først efter at ankomststationen (Valby), havde skrevet, at det havde modtaget det sidst afsendte tog fra København. Altså at strækningen var fri. Det er den absolut korte version.
Forkortelserne blev også anvendt i interne tjenstlige skrivelser og andet og selvfølgelig i de tjenstlige køreplaner mv.
Forkortelserne anvendes den dag i dag, selvom man kommunikerer (bl.a. sikkerhedsmæssigt) på en helt anden måde.
Den adspurgte forkortelse betyder ”Htå” = Høje Tåstrup og ”Fa”=Fredericia. Ved ikke lige i dette tilfælde, men i ældre dage kørte et godstog normalt til Fredericia Rangerbanegård, forkortet ”Fra”.

Det andet er tognummeret med et præfiks.
Alle tog der sendes ud på skinnerne skal kunne identificeres, hvorfor de tildeles et såkaldt tognummer. Det være sig om det er et tog optaget i tjenestekøreplanerne eller et særtog. De fleste tognumre er ”genbrug”, altså nummeret er det samme hver dag, når det drejer sig om samme tog med samme afgangs- og ankomststation og TIDSPUNKT. Men for at tilsikre mere, anvendes også et ”præfiks”, et bogstav. Her ”P” for passagerførende” og ”G” for godstog. Du kan også se anvendt ”IC” som præfiks for et Intercitytog.
Tognumrene bruges så i kørselsfordelingerne internt, hvor lokomotiv af den og den type skal køre tog nr. dit eller dat.
Men igen, dette er den absolut korte version.

Ønsker du at vide/kende forkortelser – selvom nogle ændret – er Niels Jensens bog ”Danske Jernbaner 1847 – 1972”, J. Fr. Clausens Forlag, Aschenhaug, København 1972, ISBN 87 11 01765 1, god læsning. Den fås antikvarisk de fleste steder hvor der handles med gamle jernbanebøger.