Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gamle DDPA tankvogne

af Niels Munch, 14/9 2010, 14:18 (4966 dage siden) @ Tommy Nilsson

Herlige billeder, Tommy.

De giver mindelser om barndommens yndlingslitteratur, nemlig et "arvet" Rich's samlealbum fra 1934-35 med titlen "Ud i vort skønne Land". Bagerst i "værket" fandtes 8 sider om Statsbanerne med mange billeder i farve, herunder dette:

[image]
"En Række Olie- og Benzinfirmaer ejer privat nogle særligt indrettede Tankvogne til Befordring af Benzin og Olie. Vi ser her nogle Benzintankvogne. I hver af disse Vogne kan der være 19.000 Liter Benzin. Et almindeligt Personautomobil ville med andre Ord kunne køre ikke mindre end 152.000 km paa den Benzin, der findes i en sådan Tankvogn."


En tilsvarende vogn er bevaret hos NSJV:

[image]
DSB Ze 502180, Saunte i juli 1983 (nm).

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailIndsend billederSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak