Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanen.dk 10 år

af Lars B. Christensen ⌂, 8/12 2010, 15:22 (4887 dage siden) @ Niels Munch

Hej Tommy

Også et stort tillykke herfra med det runde jubilæum! Det er et imponerende stort stykke arbejde du har lagt i Jernbanen.dk i de sidste 10 år. Derfor må det også være på tide at hejse flaget i dagens anledning....

[image]

Og hvad er mere passende end et flagudsmykket S-tog. Apropos S-tog, så mangler de jo stadig i databasen...;-)

Billedet er taget den 3. februar 2007, hvor DSB og DJK tog afsked med 2. generations S-togene på en mindeværdig dobbelttur Høje Tåstrup-Holte-Høje Tåstrup, hvor selv grafittimalerne ville tage afsked med toget. De jernbaneentusiaster som deltog, husker sikkert politiets og togrevisorernes jagt på "bøllerne" både på Hovedbanegården, hvor kampklædt politi mødte op, og ved det afsluttende Åbent Hus-arrangement på værkstedet i Taastrup, hvor dagens kulmination ellers var DSB´s overdragelse af et 4-vogns S-tog til DJK. Billeder kan altså snyde. For der var langt fra så fredeligt og mennesketomt, som billedet ellers antyder.

Men stort tillykke med Jernbanen.dks runde fødselsdag!

Mange hilsner
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964

Dette hæfte på 32 sider om Vestsallingbanen blev udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1964 i anledning af banens 40 års jubilæum. I hæftet fortælles om banens forhistorie, anlæg, drift, stationer rullende materiel, nedlæggelsen osv.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak