Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

90'ernes "superlyntog" (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 27/6 2012, 15:01 (4314 dage siden) @ Niekind

Der var faktisk styrevogn i begge ender. Praktisk fordi det så var ligegyldigt hvilken vej, der var for og bag. Men upraktisk fordi der i sagens natur ikke kunne laves overgang til andre vogne. Noget der hurtigt blev aktuelt, da de overgik til InterCity-trafikken, hvor der skulle tilkobles lokale vogne til og fra Korsør og Nyborg.

En anden årsag til at man opgav serieproduktion er nok den, at de var designet til et lyntogskoncept, der blev opgivet. I første omgang taltes om mere koncentrerede løb, så betjeningen af den vestjyske længdebane blev opgivet, mens Sønderborg-løbene ændredes til Padborg/Flensburg, hvilket selv sagt medførte lokale protester. Senere, i begyndelse af 1980'erne, taltes der så om lyntog i timedrift men kun til Esbjerg og Århus, hvilket ikke overraskende udløste en sand proteststorm i det jyske.

Og dårligt var det faldet til ro, før ideen om IC3 opstod i 1983-84 med kortere selvkørende togsæt. Resultatet kender vi.

Der er for øvrigt oprettet en artikel om prototypelyntogene på dansk Wikipedia for halvanden uge side: http://da.wikipedia.org/wiki/IC5. Der mangler dog stadig omtale af den nyere historie.

Med venlige lyntog-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak