Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bøvede folkefærd.

af Steff, 19/12 2010, 07:35 (4876 dage siden) @ Rikke.

Kære Rikke!

Jernbaneinteressen afspejler – som mange andre interesser - vel et rimeligt bredt udvalg af befolkningen på godt og ondt. Den har et meget vidt spænd. Det historiske, nutiden, vogne, lokomotiver, fotografering, personer, skrivning, teknikken, køreplanlægning, banestrækninger, farver, trafikken, jernbanen i landskabet, samtidshistorisk, industrielt o.s.v. Der er professorer, pensionister, ingeniører, postbude, advokater, tandlæger, arbejdsløse, overlæger, håndværkere, ansatte ved banerne, kontoransatte, embedsmænd, børn, unge, middelaldrende, ældre, nok flest hankøn, men også mange piger. Den dyrkes alene eller i klubber, for nogle er interessen deres liv, for andre ikke, nogle er simpelthen ikke til at være i nærheden af jævnfør ens og måske andres normer, andre synes man godt om o.s.v. Men vi skal vel som i samfundet i almindelighed, være lidt rummelige og acceptere forskellene. Men da det er en interesse, ja, er der nogen vi ikke bryder os om, kan vi holde os væk og behøver ikke som i arbejdslivet, et mere eller mindre tvunget samkvem.
Altså, vi dyrker alle vores interesse på hver sin måde og med den respekt for andre, vi er opdraget til. Det samme gælder dem, der skriver i dette forum.

Med venlig hilsen og ønsket om en god jul til dig:-)

Steff

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Københavns Hovedbanegård 1969

Københavns Hovedbanegård 1969. Pris 170 kr.

Læs mere

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak