Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DI vil have busser istedet for tog :-(

af UTJ, 29/12 2010, 04:34 (4865 dage siden) @ Ove Nygaard

Hej
ja Michael Svane kan ikke ligefrem kaldes en Jernbanens mand!
Alligevel er der måske lidt holdningsændring indenfor den forkælede vogmandsbranche.

I bladet "Transportmagasinet", som normalt er pænt lastbilsvenligt, skriver Chefredaktør Jesper B. Nielsen en leder i nr. 19 fra December i år, der opfordrer til mere kørsel med gods på skinner!!

Han skriver:" Mange virksomheder har nedlagt deres lagre og flyttet dem ud på landevejene, så at sige.
Lagrene kunne vel lige så godt køre på skinner..."

Det er da dejligt at høre.
Så skal vi bare have Christiansborg til at komme med på vognen! Tænk hvad der er blevet syltet og lovet derinde fra..

Venlig hilsen
og Godt nytår

Ped


Hej Per.

Se lige "tråden" om Skandinavisk Transport Center, Køge, på samme side i dette forum. Det siger lidt om problemstillingen med at skaffe gods (tilbage) på skinner.

Bedste hilsener

Ove Nygaard
"gammel" jernbanegodsmand:-(

Ligegyldigt hvor gerne jeg ville have mere gods på skinner forstår jeg egentlig godt logistikafdelingerne, som de vel hedder nu om dage. Lastvogne er er stabile og fleksible. Der er god konkurrence og du ved at vognmændene vil gøre alt for at få godset frem. Jernbane kan altså bare ikke tilbyde den samme vare og derfor skal prisen på jernbanegodt nok være yderst konkurrencedygtig på prisen, hvis blot det overhovedet skal overvejes.

Men jeg tror vi er nået så langt væk fra jernbanen at jernbane end ikke indgår i overvejelserne omkring en transportløsning. Og ofte skal det sættes i gang lige nu og her og der spiller nyinvesteringer også ind - at flytte godset tilbage koster investeringskroner, hvilket binder transportformen i afskrivningsperioden - og i mellemtiden kan produktionen være flyttet eller omlagt mange gange.

At politikerne har skabt en jernbanefjendtlig godspolitik gør ikke sagen bedre. Den har forstærket flugten og gjort det helt umuligt at få godset tilbage. Men det var vel også DSB's (persontogene og timedriften har jo været prioriteret i mange år) intention, når der politisk blev udmeldt at godstransporten skulle hvile i sig selv, hvilket den selvfølgelig ikke kunne.

Men gods i Sverige er en succes, men her råder også helt andre vilkår, for der findes endnu en hel del industriproduktion tilbage og trætransporterne er til dels vendt tilbage efter stormen i Småland. De store nye terminalanlæg lider dog endnu af betydelig overkapacitet og de kan ende som Skensved sidespor, hvis ikke der sker noget aktivt også der.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak