Her følger en revideret udtagelse om billedet fra Bent Hansen, Industribaneklubbens Forskningsafdeling:

Lokomotivet ser på fotoet ret nyt eller nyrevideret! Ikke blot nymalet, for også bandager med videre virker nye.

Lokomotivet har:
to buffer foran
en meget stor udragende banerømmer/hindring af væltning ved afsporing
et ejendommeligt sikkerhedsventilarrangement.
to eller flere trin op til førerhuset
rammevandkasse
sidekulkasse, der flugter med førerhuset (næsten.)
Heusingerstyring
indvendig regulering

Ingen af disse dele har jeg fundet samlet på nogle af mine billeder.
Vognen er en gammel kassetipvogn helt af træ. Den ser på fotoet ret aldrende ud.
Lokomotivet antages umiddelbart at køre i en kalkgrav. Det kan dog også være på en
cementfabrik, en mergelgrav en molergrav, men næppe på et tørveværk, et brunkulsleje, en sten- og grusgrav. Der kan være tale om et entreprenørarbejde. Jeg kan faktisk ikke se, hvad der er i vognene.
Jeg er sikker på, at det er et Jung. Se Lawrenz, Ein Jahrhundert Feldbahnen side 85. Her findes flere lighedspunkter, selv om der også er uligheder.

Et forsøg på en bestemme:
Det bedste bud er dog med nedennævnte forbehold:
Jung 3082/1921. 38,6 m'. 12 atm. 900 mm. Navn: "Dolfus". Ophugget 1948.
l921: Leveret i København.
1922: Anlæg af Midtbanen ved Hvalsø mellem Frederikssund og Hvalsø. Petri &
Haugsted.
1940-44: Kulbrydning ved Hasle på Bornholm for Staten. Alex I. Hansen, København.
1948: Ophugget.
Bemærkninger: Kedel 1920. 1922 for midtbaneanlægget betegnet tidspunktet for en kedelprøve. Arbejdet stod på 1920-22 og 24-26. Banen åbnedes 1928. Hvad lokomotivet bedrev mellem 1926 og 1940 vides ikke. Lokomotivet havde følgende kendetegn:
to buffer foran
en meget stor udragende banerømmer/hindring af væltning ved afsporing
et ejendommeligt sikkerhedsventilarrangement
to eller flere trin op til førerhuset
rammevandkasse
sidekulkasse, der flugter med førerhuset (næsten)
Heusingerstyring
indvendig regulering. (Intet synligt dampudtag)

Andre foto af det aktuelle lokomotiv:
A. Hvalsø
AH/HJ har to foto fra Hvalsø ca.1922. Her har lokomotivet de nævnte kendetegn, idet dog, at en meget stor udragende banerømmer/hindring af væltning ved afsporing og
det ejendommelige sikkerhedsventilarrangement ikke ses. Der ses heller ikke noget navneskilt.
Den meget store udragende banerømmer/hindring af væltning ved afsporing kan dog været sat på senere, idet lokomotivet jo i 1922 på fototidspunktet var mindre end et år gammelt.
Billedets ringe kvalitet kan være skyld i, at det ejendommelige sikkerhedsventilarrangement ikke ses. Det er pinden gennem ventilernes øverste del, der ikke ses. På et andet foto er sikkerhedsventilerne helt afmonterede.

På et af fotoene fra Hvalsø er dækslet til fladglideren skråt, mens det på et andet af fotoene er lige. Der kan være tale om synsbedrag? Der kan også være tale om udskiftning? Eller der kan være tale om to forskellige lokomtoiver. I så fald ved jeg ikke, hvilket det andet er.

Vognene ses kun på det utydelige foto godt se ud til at være af samme type, som på billedet fra Tommy Nilsson. Det er bemærkelsesværdigt, at lokomotivet på både AH/HJ-fotoet og på Tommy Nilsson-fotoet har vognen på næsen!

B. Bornholm
AH/HJ har også et foto fra kulbrydningen på Bornholm. Her har lokomotivet:
en meget stot udragende banerømmer/hindring af væltning ved afsporing.
Endvidere er lokomotivet mærket KB på skorstenen. Kan betyde Bornholms Kulbrud?
På Bornholm er dækslet til fladglideren skråt. På forlægget er det - så vidt jeg kan se - vandret. Jeg ved ikke, om gliderdæksler kan skifte ud? I følge Lawrenz leveredes lokomotiverne med fladt gliderdæksel. Det betyder imidlertid intet for bestemmelsen, idet man efter et eftersyn blot har glemt at montere gliderdækslets overstykke.

På Bornholm er vognene godt nok af træ, men forsynede med et skrå afstivningsbræt på
vognsiden lige som roebanerne brugte. Af flere grunde tror jeg ikke på Bornholm. Om billedet kunne været fra perioden, hvor lokomotivet mangler påtegninger i kedelbogen, ved jeg ikke. Om det kunne have været lånt ud til mergelarbejdet ved Holbæk, der udførtes 1929 - I936 haves der heller ingen efterretninger
om. Dette lyder ikke sandsynligt, idet lokomotivet har 900 mm sporvidde, og Hedeselskabet brugte 700 mm til deres mergelbaner.

Tøjet indikerer nok intet. Det er tidløst. Lokomotivføreren eller fyrbøderen var ved
midtbanearbejdet midt i tyverne, så formentlig er det stadig midbaneanlægget.

Konklusion
Mit bedste bud på en bestemmelse af fotoet:
Anlæg af Midtbanen ved Hvalsø for entreprenørfirmaet Petri & Haugsted. Lokomotivet er
Jung 3082/1921. Billedet er taget 1922 eller 1924 - 26.
Der er en svag mulighed for et senere arbejde, hvor Kedeltilsynet ikke har skrevet i
kedelbogen. Hvilket vides ikke. derfor står jeg fast på:
Anlæg af Midtbanen ved Hvalsø for entreprenørfirmaet Petri & Haugsted. Lokomotivet er Jung 3082/1921. Billedet er taget 1922 eller 1924 - 26.