God middag!

Der er før skrevet om dette emne i en anden tråd på et eller andet tidspunkt, men jeg kan da ikke finde det hér i sommervarmen. Så hér er lige en ”recap” .

Før end forspand anvendtes, var der nogle praktiske tiltag og bestemmelser, der skulle være iorden. Bl.a., at på et trykluftbremset tog, skulle førerbremseventilen på bagest lokomotiv stilles frem i ”forspandsstilling”, således at Lokomotivføreren på forreste lokomotiv kunne bremse hele toget. Normalt var det toglokomotivet (det planmæssigt anvendte), der var forreste lokomotiv (som hovedregel) og forspandslokomotivet (det ekstra lokomotiv), der kørte op til togstammen. Men var forspandslokomotivet svagere end toglokomotivet, kørte stærkeste lokomotiv op til togstammen. Yderligere kørtes toget af 2 damplokomotiver, hvoraf det ene var et persontogslokomotiv, skulle persontogslokomotivet altid køre forrest, hvis hastigheden var over 60 km/t. Hvis det var to persontogslokomotiver, skulle togets ordinære lokomotiv (toglokomotivet) som regel køre forrest. Lokomotiver af andet litra end E, H, N, P, PR, R, S eller T skulle altid køre forrest i forspand med et af disse. Fremførtes toget af et damplokomotiv og et motorlokomotiv, skullet damplokomotivet køre forrest. Fremføres et tog af to motorlokomotiver (motorvogne), skulle det tungeste almindeligvis køre forrest.

Altså, føreren på første lokomotiv (togmaskinen) var LOKOMOTIVFØREREN på toget og føreren på forspandslokomotivet (lokomotivet op til stammen), var kørsels- og sikkerhedsmæssigt underlagt togmaskinen. Signal til afgang samt tryk på eller afspærring, blev givet med lydsignal fra toglokomotivets togfløjte. Afbremsning af BEGGE lokomotiver samt togstammen skete fra forreste lokomotiv.

Loko N måtte normalt herhjemme fremføre 1000 tons, men der kunne på visse strækninger gives dispensation til fremførsel med 1200 tons for en togmaskine. Men der måtte IKKE fremføres forspand med disse to lokomotiver med en togvægt på 2000 eller 2400 tons. Det højeste var 1800 tons med tilladelse fra togkontores og kun på visse strækninger. Normal udregning af tilladt togvægt de to lokomotivers tilladtes togvægt minus 10 procent. F. eks. 2 N: 2x1000 – 10 procent = 1800 tons (med KUN med speciel tilladelse).

Anvendelsen af skydelokomotiv i ordets bogstaveligste forstand var ikke underlagt ovennævnte bestemmelser og blev normalt gennemført af et rangerlokomotiv, der fulgte med ud til rangergrænsemærket og stoppede her. Det var nemlig "KUN" et spørgsmål om at få det ordinære tog så hurtigt som muligt afsted og op i hastighed. Specielt blev litra P medgivet et skydelokomotiv ved større tog, f. eks. fra København og før Lillebæltsbroens bygning fra Strib.

Til videoen:
Som rigtigt skrevet tidligere er dette en leg og en BR 50 (her DDR Reko udgaver) kunne sagtens trække af med denne lille stamme uden en egentlig vognvægt udover vognene selv. Så to lokomotiver og den hårde kørsel er spil for galleriet. Der er lige en BTR 152 (den tre-akslede lettere pansrede) der vejer lidt mere end URAL kassevognene mv. Elleres en skøn blanding af NVA førings- og støtte køretøjer og tilhørende uniformer. Et tog i en tidligere periode var slet ikke gået i Tyskland!!

Med venlig hilsen