Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Eurofima vogne (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 10/10 2013, 16:36 (3845 dage siden) @ mss

Nu var jeg på en togtur til Prag i midten af sidste måned. De blå tjekkiske vogne fra CD (Ceske Drahy), som vi kørte med var også Eurofima vogne, men af hvad jeg kan se på listen over de 520 bestilte vogne er der ingen vogne bestilt til CD. Er de tjekkiske vogne senere blevet opkøbt fra andre jernbaneselskaber? Eller er der en anden forklaring / historie bag de tjekkiske vogne?

Jeg er ærgelig over at jeg ikke har et billede af det, men det er der sikkert andre der har. For noget tid siden (jeg kan ikke huske hvornår) kørte nattoget til Danmark fast med to tjekkiske vogne bagerst fra KBH. Der var en mørkeblå sovevogn med stjerner på siden som afbillede stjernebilledet "Karlsvognen". Den var mellem de røde tyske vogne og den røde tjekkiske (måske Eurofimavogn), som kørte bagerst i stammen, og som havde firkantede baglygter i stedet for runde.

William


De tjekkiske vogne er ikke Eurofima-vognen, de er blot finansieret af Eurofima.

Men bortset fra det, bygger de tjekkiske EC-vogne på principperne der blev fastlagt med Eurofima-vognene, og svarer i høj grad til de videreudviklede vogne østrigerne byggede fra slutningen af 1980'erne.

Der findes faktisk en del materiel rundt omkring i Europa med Eurofima-logoet på siden, både lokomotiver, togsæt og vogne.

Hej Morten

Du indfangede netop selv et eksemplar med din kameralinse her - og en model af vogntypen kan ses i denne tråd - dog i Nachtzug/Verkehrsrot bemaling.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak