Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lyntog på Danmarks Jernbanemuseum 21. - 22. AUG 2010

af Steff, 19/8 2010, 11:24 (4996 dage siden)

Kære alle jernbaneinteresserede og familier med lyst til en fælles oplevelse:-)!

Det er ikke den store stads Danmarks jernbanemuseum har gjort ud af dette års "Åbenthus arrangement". Årsagen hertil har bl.a. skyldtes problemer med den planlagte deltagelse fra udlandet. Men nu er tingene ved at falde på plads.
Foruden vores egne lyntog, det gamle røde nyrenoverede Ms lyntog fra 1935 og Ma lyntoget fra 1963 (Sølvpilen), får museet besøg af det tyske førkrigslyntog type Hamburg SVT 137 225 fra 1935 samt førkrigs hurtigtogslokomotivet BR E18 045 også fra 1935.
Da temaet er "lyntog" vil man selvfølgelig også kunne se de MO- og lokomotiv fremførte lyntog med både "brunt" og "rødt" vognmateriel. Man kan opleve "dengang" med kørsel med Sølvpil og MO fremførte lyntog mellem Odense og Tommerup eller de MY/MX fremførte mellem Odense og Nyborg. Desuden ser det ud til, at DSB nye "lyntog" IC 4 også bliver vist frem.

Ud over de "store" tog vil der være salgsboder fra klubber og forretninger med jernbaneeffekter, bøger, modeltog o.s.v. Altså en dag også for hele familien.

Da jeg selv glæder mig til at møde ligesindede og se på tog, store som små, har jeg tilladt mig at orientere læserne af dette forum.

Mvh

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Davinde grusgrav (Hans Jørgensen & Søn)
Davinde grusgrav (Hans Jørgensen & Søn)

Entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn gravede i næsten 100 år grus i en lang række grusgrave rundt om Odense. Den største lå i Davinde, hvor en stor spandekædegravemaskine fyldte smalsporede tipvogne på 4 spor.

Læs mere

Jernbanebøger

Hjælpen Til Sønderjylland

Hjælpen Til Sønderjylland. Pris 270 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak