Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elprojektet

af UTJ, 27/1 2011, 17:32 (4837 dage siden) @ andersj

Masterne blev indkøbt (det har jeg underholdt om før), men så brugt på S-banen i stedet. Projektet (el Ar-Fa) strandede på at banestyrelsen ikke kunne beslutte sig for blot at immunisere signalanlæg og så bygge et køreledningsanlæg. Der blev fablet om udretninger gennem bl.a. Ejer Bavnehøj, nye broer over Vejle Fjord osv. Samtidig var Banestyrelsen selvfølgelig i en af de talrige selvskabte økonomiske kriser, som gjorde at troværdigheden var forsvundet. Derfor var det let at købe ideen om at udskyde det hele og satse på de dejlige dieseltogsæt som nu kører rundt i Libyen.

Det var også i den periode hvor politikerne ikke var gearet til en Kbh-Ringsted-løsning, som vi jo kom til at vente ca 10 år på (altså bare beslutningen), da det jo er uvant med det at bygge nyt når det gælder tog.

Den selvskabte økonomiske krise skyldtes (indtil flere gentagelser) at man hele tiden lovede politikerne og Finansministeriet at rationalisere et par år inde i en ny planperiode. Logikken var, at hvis bare man fik bygget nogle nye km nyt spor forsvandt vedligeholdelsesudgifterne automatisk på hele nettet. Derfor blev manglende bevillinger et tilbagevendende problem, som selvfølgelig blev tilskyndet af Finansens idé om at offentlige udgifter kan strammes ind med et par procent pr år, uden at produktionen går ned.

El til Århus skal nok komme, men der går en del år, da det ikke ligefrem er prio ét hos jyske politikere, hvilket egentlig er underligt. Måske er det mere tillokkende med nogle km motorvej i stedet.

Desværre var der ikke EU-tilskud til de 100 km til Århus, for hvis der havde været blot et par procent medfinansiering, ville det have været svært at løbe fra projektet, uden tab af ansigt (noget som politikere jo er meget optaget af ikke sker).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak