Kære Bo,

Mange tak for din fortsættelse af del 1 om Store Heddinge stations "genfødsel"!

Det kan kun glæde mig at se. Da vi i 1990 sammen med P&Ts Bygningstjeneste planlagde ombygningen af stationens indre således, at postekspeditionen kunne udvides, og der kunne indrettes ventesal til bus og tog samt chaufførfaciliteter i sydfløjen, blev der desværre ikke penge til den fornødne, udvendige renovering.

En ansøgning til en EU-fond, der ydede støtte til "forsøgsprojekter til bevarelse og fremme af den arkitektoniske kulturarv i Fællesskabet", blev mødt med sympati, men ingen penge, skønt Østbanen og P&T tilsammen kunne mønstre den krævede egenfinansiering. Ud af ca. 2000 ansøgninger blev der penge til ca. 25!

Vores argumenter var ellers i orden; denne smukke, nyklassicistiske stationsbygning var jo tegnet af unge Heinrich Wenck til Østbanens åbning i 1879. Først derefter drog Wenck på uddannelses- og studieophold i Tyskland, og ved sin tilbagevenden til Danmark blev han ansat ved DSB, hvor han blev "kendt".

Bygningen er den eneste på Østbanen, hvor der over vinduerne i stueetagen er halve cirkelbuer, oprindeligt forsynet med "solskinssprosser", som jeg jo gerne havde set genskabt. Men det er temmelig bekosteligt, hvorfor allerede min forgænger i f.m. 1970-ernes energibesparende foranstaltninger valgte at lade isætte udelte, halvcirkelformede termoruder.

Nå, denne snak må hellere ledsages af nogle arkivfotos:

Begge billeder er som anført fra 1929 (ukendt fotograf, arkiv nm).

Store Heddinge Station 1973 (ukendt fotograf, arkiv nm).

Farvebilledet er givetvis fra 1973; der er nu hvidmalede vinduesrammer, og "solskinssprosserne" anes i halvcirklerne over stuevinduerne. Der er endnu ikke anlagt ordentlig perron ved spor 2, og sydlig udhusbygning samt det store varehus findes endnu.

Bedste hilsener, også til den nye "stationsforstander"
Niels