Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En ny tråd om Fredericia

af Ove Nygaard @, Fredericia, 10/2 2011, 11:14 (4818 dage siden) @ Henrik Hansen

Hej,

Jeg har et spørgsmål angående denne betjeningskasse

[image]

Kassen må have siddet i Fredericia, idet teksten over vippenøglerne henviser til indkørsel/udkørsel mod hhv. Nyborg og Kolding.

Vippenøglerne må have haft en funktion i forbindelse med frigivning af togveje fra/til før omtalte strækninger. Jeg formoder den har siddet i Post 2 (Kommandoposten) og har haft forbindelse til Post 1, som var underlagt post 2.

De omtalte transversaler i perronhallen, blev de betjent fra Post 1 eller Post 2, de må have lagt lige i grænsefladen mellem de 2 poster ?

/Henrik

Hej Henrik.

Betjeningskassen kan jeg ikke genkende fra post 2, så jeg gætter på, at den sad i post 1, som var betjent af nogle dygtige, men magtfulde og til tider bryske overportører, som man ikke sådan lige "løb på dørene" som ung trafikasistent.:-( Men først efter frigivning fra post 2, kunne post 1 stille det frigivne signal ved valg fra den aktuelle vippenøgle.
Transversalerne mellem sporene 9/8/7 blev betjent fra post 1 (af de nævnte overportører), og transversalerne mellem sporene 6/5/4 blev betjent fra post 2 (af trafikassistenten = "gulvmåtten"). Men iøvrigt var der via telefon et fremragende samarbejde mellem post 1 og 2 (og 5 for den sags skyld).:-)

"Gulvmåtte" 1963 - 1969


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak