Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Trolje - VLTJ MD 15 (1 foto og ?)

af Niels Munch, 12/6 2015, 15:51 (3240 dage siden) @ togfyr

Tidligere i tråden var jeg inde på den ved Deutsche Bundesbahn så udbredte "Robel-trolje", hvoraf nogle få fandt vej til DK (HHJ og LNJ).

Desuden kom én til VLTJ:

[image]
VLTJ trolje MD 15 (med ladvogn) i Lemvig 26.07.1984 (nm).

Det drejer sig om ex DB Klv nr. 51.9218 af typen Klv 51 (R 11) fra 1964. Den kom til VLTJ ca. 1982 - sammen med ladvognen Kla 01.097 - under banens spormodernisering. Hvornår den forsvandt, ved jeg ikke, men i banens jubilæumsbog fra 1999 synes den afløst af ex DSB trolje nr. 139, ved VLTJ benævnt MT 51 (Meulengracht 1972).

Hvem kender troljens skæbne?


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak