Der skal bygges en helt ny jernbane fra Aarhus til Silkeborg, mener SF. Jernbanen vil kunne skære 30-50 pct. af rejsetiden mellem Øst- og Vestjylland."

Banen omtales for det meste ganske rigtigt som "Aarhus-Silkeborg"; men reelt er der tale om en jernbane fra en position vest for Brabrand og til Svejbæk:

https://www.trafikstyrelsen.dk/da/-/media/TBST-DA/Kollektiv-trafik/Lister/Publikationer...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Som formentlig bekendt forhandles der p.t. om Infrastrukturplan 2035. Det har bl.a. den konsekvens, at ministeren ikke på "normal vis" besvarer alle de spørgsmål, der som sædvanligt stilles i transportudvalget, men blot henviser til de igangværende forhandlinger, og fra dem slipper der ikke rigtig noget ud. Hvilket faktisk er et godt tegn.

I dag kunne SF dog ikke holde kæft længere, hvilket genererede følgende overskrift i Jyllands-Postens netavis (bag betalingsmur):

"SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik".

Banen, der ønskes, er Brabrand-Svejbæk. EL og RV "er positive".

Jyllands-Posten om forhandlingernes tidshorisont:

"Forhandlingerne er i disse dage på vej ind i slutfasen – og man forventer en afklaring i løbet af få uger."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik
Der skal bygges en helt ny jernbane fra Aarhus til Silkeborg, mener SF. Jernbanen vil kunne skære 30-50 pct. af rejsetiden mellem Øst- og Vestjylland."

Brabrand-Svejbæk opfylder formålet - og ruteføringen vil for en stor del kunne følge følge motorvejen og passere Harlev J, Galten og Låsby

Som formentlig bekendt forhandles der p.t. om Infrastrukturplan 2035. Det har bl.a. den konsekvens, at ministeren ikke på "normal vis" besvarer alle de spørgsmål, der som sædvanligt stilles i transportudvalget, men blot henviser til de igangværende forhandlinger, og fra dem slipper der ikke rigtig noget ud. Hvilket faktisk er et godt tegn.

I dag kunne SF dog ikke holde kæft længere, hvilket genererede følgende overskrift i Jyllands-Postens netavis (bag betalingsmur):

"SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik".

Banen, der ønskes, er Brabrand-Svejbæk. EL og RV "er positive".

Jyllands-Posten om forhandlingernes tidshorisont:

"Forhandlingerne er i disse dage på vej ind i slutfasen – og man forventer en afklaring i løbet af få uger."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik
Der skal bygges en helt ny jernbane fra Aarhus til Silkeborg, mener SF. Jernbanen vil kunne skære 30-50 pct. af rejsetiden mellem Øst- og Vestjylland."

I dag kunne SF dog ikke holde kæft længere, hvilket genererede følgende overskrift i Jyllands-Postens netavis (bag betalingsmur):

"SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik".

Banen, der ønskes, er Brabrand-Svejbæk. EL og RV "er positive".

Jyllands-Posten om forhandlingernes tidshorisont:

"Forhandlingerne er i disse dage på vej ind i slutfasen – og man forventer en afklaring i løbet af få uger."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jyllands-Postens netudgave 10. maj 2021:

"Kristian Pihl Lorentzen oplyser, at han forventer, at en infrastrukturaftale med regeringen kan være på plads omkring sankthans".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lige netop Billundbanen er dog lidt et særtilfælde. Den var faktisk både vedtaget og finansieret med togfonden, og dermed var jubelen i Billund både forståelig og berettiget, for den slags holder som regel.

Men kun som regel, for i det her tilfælde har politikerne bestemt sig om - godt hjulpet af, at både den oprindelige finansiering viste sig at være usikker, så der skulle findes penge et andet sted, og af, at banens fremmeste fortalere, DF, har dummet sig læsterligt og også mistet en masse mandater og dermed indflydelse.

Men når det så er sagt, så er der en irriterende tendens til, at et oplæg som det her betragtes som kendsgerninger og ikke bare et forhandlingsoplæg. Dels kan temmelig meget blive ændret - den tredje Limfjordsforbindelse hænger fx i en tynd tråd - og dels blev den forrige regerings aftale med DF slet ikke vedtaget før der kom valg. Så derfor kan det godt være, en del af det nuværende oplæg blot er gentagelser fra dette, men det er faktisk meningen, det skal vedtages, og ikke bare være valgflæsk, som måske bliver vedtaget efter et kommende valg.

At det som så ender med at blive finansieret er kendte projekter, som vi har talt om i årevis, er til gengæld ikke nogen overraskelse. Det er faktisk ret sjældent at man gør som med Billundbanen - og togfonden i det hele taget - nemlig beslutter både undersøgelserne og gennemførelsen i samme pakke. Og godt det samme.

At politikerne forsøger at sælge samme projekt, hver gang det bliver bragt et trin fremad, er nok svært at undgå. At pressen ikke evner at skille det bedre ad og skære gennem spinmuren er mindre heldigt.

Eller hvis man lod S-tog få de vestlige spor og lokaltog de østlige spor mellem Hillerød og Favrholm...

Øh - det vil da give en krydsning mellem lokaltog og S-banen syd for Hillerød?

Ja naturligvis kræver det en flyover i Favrholm.
Men det betyder at du også i fremtiden kan skifte mellem s-tog, bus, bymidten og (en del) lokaltog uden trapper, næsten som i dag.

Med Lokaltog nærmest bygningen (vestligt) har du fri kørsel fra nuværende HFHJ og videre til GDS og værksteder (og ingen behov for at rode med CBTC) og S-tog har fri adgang til depotspor øst på.

"HFHJ" får også fri kørsel hvis du laver en flyover i Favrholm. Spørgsmålet er om roderi med CBTC skal give mere besvær for passagerne i al fremtid?

Med de planer der ligger giver man dårligere forhold for langt de fleste skift på Hillerød station, da de i fremtiden skal bestige trapper og/eller elevator. Det er bare ikke noget man regner med i analysen.

Grundlæggende er Hillerød, Ny Ellebjerg og Kastrup stationer meget gode eksempler på det ensidige fokus der er på kapacitet og drift. Der tænkes sjældent i passagerflow og enkelhed for passageren.

Eller hvis man lod S-tog få de vestlige spor og lokaltog de østlige spor mellem Hillerød og Favrholm...

Øh - det vil da give en krydsning mellem lokaltog og S-banen syd for Hillerød? Med Lokaltog nærmest bygningen (vestligt) har du fri kørsel fra nuværende HFHJ og videre til GDS og værksteder (og ingen behov for at rode med CBTC) og S-tog har fri adgang til depotspor øst på.

Hvilket togsæt er det du taler om? det lyder som en ret teoretisk øvelse du har gang i?
Jeg har efterhånden set data på utroligt mange tog og det du skriver passer ikke med den virkelighed der findes.

Det er baseret på en længere privat diskussion med Lasse fra Bombardier om 300 km/t tog i forhold til 250 km/t tog.

Dengang kom vi frem til at:
"Som eksempel på dagens højhastighedsmateriel kan tages ZEFIRO Express (250 km/t) med en start acceleration på 0,9 m/s og hvis ekstra motor tilkøbes 1,1 m/s. Omregnet (ændret gearing) til tophastighed på 300 km/t og med den ekstra motor, svarer det til en start acceleration på 0,9 m/s/s. "

Dette 300 km/t tog vil således accelerere bedre end det tilsvarende 250 km/t tog, idet begge vil have en start acceleration på 0,9 m/s/s, men 300 km/t toget kan holde denne acceleration indtil en højere hastighed.

Togleverandørerne kan levere lige nøjagtig det som operatørerne vil have. Standard findes ikke.

Ja det er der i hvert fald nogle af dem der er slemme til at påstå at de kan...

Men så lad os sige Standard=I drift et andet sted.. (også selvom man aldrig får 100 % af det)

JH

Hvilket er noget gammeldags sludder, da 250 km/t tog i vore dage sandsynligvis vil være bedre motoriseret end 200 km/t tog, og dermed have samme accelertion. Men det illustrerer ret godt at man i ministeriet ikke er klar over dagen situation for materiel. Sådan som Lasse så ofte her har fortalt os er tilfældet.

Hvilket 250 km/t-tog accelerer hurtigere end et tilsvarende 200 km/t?

Hvis du køber et "standard" 200 km/t togsæt, og sammenligne med et tilsvarende, men 25% kraftigere motoriseret (og 25% højere gearet) 250 km/t togsæt, vil startaccelerationen være den sammen.

Men du kan også købe et 25 % kraftigere 200 km/t togsæt?

Men hvor 200 km/t togsættet vil kunne holde startaccelerationen indtil f.eks. 80 km/t, så vil 250 km/t togsættet kunne holde accelerationen indtil 100 km/t før den begynder at falde.
250 km/t togsættet vil således accelerere bedre end 200 km/t togsættet ved hastigheder over 80 km/t.

Hvilket togsæt er det du taler om? det lyder som en ret teoretisk øvelse du har gang i?
Jeg har efterhånden set data på utroligt mange tog og det du skriver passer ikke med den virkelighed der findes.

Hvilket er noget gammeldags sludder, da 250 km/t tog i vore dage sandsynligvis vil være bedre motoriseret end 200 km/t tog, og dermed have samme accelertion. Men det illustrerer ret godt at man i ministeriet ikke er klar over dagen situation for materiel. Sådan som Lasse så ofte her har fortalt os er tilfældet.

Hvilket 250 km/t-tog accelerer hurtigere end et tilsvarende 200 km/t?

Hvis du køber et "standard" 200 km/t togsæt, og sammenligne med et tilsvarende, men 25% kraftigere motoriseret (og 25% højere gearet) 250 km/t togsæt, vil startaccelerationen være den sammen.
Men hvor 200 km/t togsættet vil kunne holde startaccelerationen indtil f.eks. 80 km/t, så vil 250 km/t togsættet kunne holde accelerationen indtil 100 km/t før den begynder at falde.
250 km/t togsættet vil således accelerere bedre end 200 km/t togsættet ved hastigheder over 80 km/t.

Der er ikke noget galt med den politiske proces. Ting tager tid og jeg er godt tilfreds med at der tilvejebringes et ordentligt beslutningsgrundlag inden der træffes beslutninger om brug af fælleskassen.

Og ved forhandling gives og tages der. Sådan er det. Det er en del af det man kalder demokrati.

Vi er delvis enige. Demokratiet er, at der gives og tages, men der kan også gå for meget "sognerådsfims" i det med at give og tage - her tænker jeg på omfartsvejen i Mariager. Jeg har heller ikke noget problem med, at der er et ordentlig beslutningsgrundlag. Men det skal heller ikke tage så lang tid, at beslutningsgrundlaget bliver overflødigt. Med det mener jeg, at vi fx har brugt årtier på at ævle om elektrificering. Nu, hvor beslutningen så er taget, så er batteritog ved at være klar - altså kan vi begynde forfra med et nyt beslutningsgrundlag, undersøgelser etc. For tænk hvis nu det var billigere og bedre.

Ja måske - men hvad koster det ikke mens vi venter. Man er rigtig gode til at udregne, hvad det koster med trængsel på vejene. Det er ikke småting. Hvad koster det på skinnerne, at der er trængsel? Hvad har det ikke kostet, at man i slut 90erne fik den idé, at dieseltog var meget bedre end el-tog? Så kan man hævde, at beslutningsgrundlaget ikke har været i orden. Men shit det har kostet knaster med IC4-skandalen og alle dens følgevirkninger, som forfølger os i mange år endnu.

Hvad koster det ikke, at man skal "tilvejebringe et ordentlig beslutningsgrundlag" for at udskifte skinnerne på Østbanen? Noget man burde have vidst i over 10 år. Dels en (i mine øjne) latterlig undersøgelse om BRT nu kunne være godt, dels den ekstra tid, som kunderne i over et år nu har brugt hver eneste dag pga hastighedsnedsættelsen. Den goodwill som Østbanen mister og de passagerer som også skrider fra toget/den kollektive trafik.

Og det er der jeg mener, at den politiske proces godt kunne trænge til en fornyelse, en ændring af "sådan plejer vi at gøre". For Slotsholmen og dens politikere kan jo godt være hurtige, når det gælder - det har vi set med Corona-krisen.

Egentlig var jeg bare enig med Frank længere oppe

Presse?? Med to tog pr time i hver retning (et passagertog og et godstog) er rigelig plads på skinnerne

En af ministrene sagde at de har lyttet til partierne.

Som I måske kan huske er Venstre af en eller anden (politisk?) grund brændt varm på dobbeltspor Tinglev-Padborg. Og hvis de nu endelig vil have noget jernbane, så skal de da have det

Og så giver det vel trods alt kortere rejsetid, og mere fleksibilitet til at fastlægge køreplaner.

Sidst, men ikke mindst, har godsbranchen talt om at det giver det en vis redundans ved fejlsituationer, som f.eks. når et godstog afsporer og flænser et par km. bane op. - Uheldigvis kan de vel først være færdige samtidig med at Femern er klar. Så den redundans er ikke så meget værd.

Ingen tvivl: Det vil i givet fald være et politisk projekt. Og ikke hverken det første eller sidste der vil være eller blive set
Rent trafikalt er det tæt på at være unødvendigt. Er der mange penge på statens kistebund, vil der kunne findes projekter, som giver langt større nytte.

Unødvendigt er nok en stramning indtil Femern åbner, men det kræver nok at man har prøvet at lave en køreplan for strækningen

Må vi tilbyde Hillerød st. En mini udgave af Køge Nord.
Forstår godt pointen med vask og føn. Det er lidt pest og Kolera.
En lang byggetid af en tunnel og drift i læ og tørt. Kontra en hurtig gang brug.

Heldigvis er det ikke forbudt at drømme, men... jeg tvivler.

Det ville sgu ellers se flot ud med sådan en "gangbro" imellem Carlsbergvej og Sdr. Jernbanevej. Eleverne i de forskellige uddanneleseinstitutioner på Carlsbergvej ville sikkert nyde det

Men endnu flottere - og bedre - ville det blive, hvis der blev råd til at anlægge en fodgængertunnel (og for min skyld også gerne en kombineret fodgænger-/cykeltunnel) under banen, så der kunne etableres nogle ordentlige adgangsforhold til og fra perronerne, når stationen engang er ombygget.

Eller hvis man lod S-tog få de vestlige spor og lokaltog de østlige spor mellem Hillerød og Favrholm...

Hvilket er noget gammeldags sludder, da 250 km/t tog i vore dage sandsynligvis vil være bedre motoriseret end 200 km/t tog, og dermed have samme accelertion. Men det illustrerer ret godt at man i ministeriet ikke er klar over dagen situation for materiel. Sådan som Lasse så ofte her har fortalt os er tilfældet.

Hvilket 250 km/t-tog accelerer hurtigere end et tilsvarende 200 km/t?

Og ved forhandling gives og tages der. Sådan er det. Det er en del af det man kalder demokrati.

Ja, mange forstår ikke den politiske proces. Det startede med at faget "Samfundslære" blev pillet af skemaet i skolen.

Præcis - men man kan jo så spørge, om folket skal lære, at "sådan er det bare" med den politiske proces, eller om det er politikerne, der skal lære, at de har nøglen til at ændre "plejer" i den politiske proces.

I bund og grund er det jo politikerne (og embedsværket), der skal rette ind efter befolkningens ønsker. Men det er enormt svært, ja nærmest umuligt, at ændre kurs på den supertanker, der fylder Slotsholmen. Og hvilken politiker tør gøre det først - det vil jo uundgåeligt gå ud over den politikers karriere