Som det ses, så udelukker det ikke at græsset bliver grønt ved skinnerne, se mere

Citat: "Når letbanen går i drift, skal operatøren, Keolis, stå for at vedligeholde og slå græsset."

Man kunne jo også vælge ikke at slå græsset og supplere med nogle grøftekantsblomster. Jeg forstår ikke at alle vejanlæg skal være så kedelige som muligt.

Nu blev der jo ikke nævnt til hvilken højde.

Har man fx vildeng i baghaven slås den kun 2 gange om året, og det har den faktisk godt af :)

Som det ses, så udelukker det ikke at græsset bliver grønt ved skinnerne, se mere

Citat: "Når letbanen går i drift, skal operatøren, Keolis, stå for at vedligeholde og slå græsset."

Man kunne jo også vælge ikke at slå græsset og supplere med nogle grøftekantsblomster. Jeg forstår ikke at alle vejanlæg skal være så kedelige som muligt.

På nuværende tidspunkt består betjeningen af busser. Man kunne godt opgradere til elbusser, men det ville ikke forbedre produktet. Det ville gøre det mere miljørigtigt, men man ville ikke komme hurtigere frem.

Hvis man vil gøre transporten bedre end almindelige busser er der fire muligheder: BRT, letbane, metro og S-tog.

Metro og S-tog er for dyrt.

BRT er en god løsning, men er faktisk ret dyr at anlægge. Ikke helt lige så dyr som en letbane, men rimelig dyr, fordi man skal anlægge 'stationer' til busserne og lave afskærmninger så biler ikke kommer ind i busbanerne. Der er på nuværende tidspunkt kun meget få busbaner langs Ring 3. Letbanen er lidt dyrere fordi man også skal lægge spor ned og sætte ledninger op, men til gengæld har den betydeligt større kapacitet og er mere behagelig at køre i, hvilket tiltrækker flere passagerer.

I dette tilfælde har man valgt letbaneløsningen.

Skal skinnerne overalt i byerne ligge i disse "svellekasser", det kalder jeg dem, eller kommer der rigtige sveller på de lange strækninger
Peter

Det meste af Hovedstadens Letbane får vist traditionelle sveller og skærver - det er noget billigere end disse betonkasser hvor selve skinnerne også er dyrere fordi der skal bruges rillespor (grooved rail).

Så vidt jeg har kunnet læse mig til findes 'slab track' også med almindelige skinner - det bruges vist undertiden på højhastighedsbaner.

Flere stationer på fx cityringen ligger lige under gadeplan. Der er dog også nogle ret dybe - stationen ved Marmorkirken er et godt eksempel

Er der nogen cityringstationer, der ikke ligger mindst to MEGET høje etager under jorden? Ofte med zig-zag-kørsel ad rulletrapperne, via en mellemetage. Rejseplanen regner vel stationens gps-adressen på jordoverfladen, og medregner vel ikke zig-zag-ruten.

Personligt så ved jeg at fra jeg stiger ud af Metroen på København H, til jeg står i det fjerneste hjørne af busperronen, og venter på en bus, der går 6 min. Lige den tid der er indlagt til at skifte i.

Jeg tror næppe rejseplanen tager højde for tiden fra perron, til overflade, da den kan variere efter din mobilitet, hvilken vej du tager, eller om du står eller går.
Togtiderne i Rejseplanen for metroen er i øvrigt heller ikke nøjagtige. Det er en "standard plan" der ligger. Når kontrolrummet laver ændringer i driften, slår det ikke igennem på rejseplanen. Det er kun de store linjer der er i rejseplanen, for Metroens del.

På Rejseplanen kan man skrue på om man går hurtigt, medium eller langsomt (standard sat til medium hvis man ikke ændrer det), så går man langsomt kan man bare (og ret nemt) indstille det

Skal skinnerne overalt i byerne ligge i disse "svellekasser", det kalder jeg dem, eller kommer der rigtige sveller på de lange strækninger
Peter

Det meste af Hovedstadens Letbane får vist traditionelle sveller og skærver - det er noget billigere end disse betonkasser hvor selve skinnerne også er dyrere fordi der skal bruges rillespor (grooved rail).

Skal skinnerne overalt i byerne ligge i disse "svellekasser", det kalder jeg dem, eller kommer der rigtige sveller på de lange strækninger

Det er meget normalt at letbaner i byområde udelukkende udføres som "slabtrack" eller i svellekasser om du vil. I Odense, som er den letbane jeg ser på, har jeg endnu ikke set nogle sveller i konstruktionen.

Som det ses, så udelukker det ikke at græsset bliver grønt ved skinnerne, se mere

Det er anderledes i Århus hvor letbanen også kører som "regionaltog" i landlige omgivelser og i gammelt baneterræn.

/Lars LJ

Hurtigere fra metroperron til metroperron? Ja, men hvem skal det?

Tja, mig, for eksempel. Ganske ofte. Måske med 300 meters gågang i hver ende, men det sker jo også med busserne.

Hurtigere fra adresse A til adresse B? Næppe, især ikke hvis man sammenligner med det fintudbyggede busnet

Nåh, du mener det busnet hvor busserne ofte kun gik hvert 10-20 minutter på mange af linjerne? Det busnet hvor skift var for besværlige, så man besluttede at gøre det mere grovmasket men med langt hyppigere busser? Dét fintmaskede busnet?

Det er ret meget lettere at skifte til en bus der afgår hvert 5. minut, end en der afgår hvert kvarter. Især i bymæssig trafik hvor køreplanen sjældent er nøjagtig.

Flere stationer på fx cityringen ligger lige under gadeplan. Der er dog også nogle ret dybe - stationen ved Marmorkirken er et godt eksempel

Er der nogen cityringstationer, der ikke ligger mindst to MEGET høje etager under jorden? Ofte med zig-zag-kørsel ad rulletrapperne, via en mellemetage. Rejseplanen regner vel stationens gps-adressen på jordoverfladen, og medregner vel ikke zig-zag-ruten.

Personligt så ved jeg at fra jeg stiger ud af Metroen på København H, til jeg står i det fjerneste hjørne af busperronen, og venter på en bus, der går 6 min. Lige den tid der er indlagt til at skifte i.

Jeg tror næppe rejseplanen tager højde for tiden fra perron, til overflade, da den kan variere efter din mobilitet, hvilken vej du tager, eller om du står eller går.
Togtiderne i Rejseplanen for metroen er i øvrigt heller ikke nøjagtige. Det er en "standard plan" der ligger. Når kontrolrummet laver ændringer i driften, slår det ikke igennem på rejseplanen. Det er kun de store linjer der er i rejseplanen, for Metroens del.

Flere stationer på fx cityringen ligger lige under gadeplan. Der er dog også nogle ret dybe - stationen ved Marmorkirken er et godt eksempel

Er der nogen cityringstationer, der ikke ligger mindst to MEGET høje etager under jorden? Ofte med zig-zag-kørsel ad rulletrapperne, via en mellemetage. Rejseplanen regner vel stationens gps-adressen på jordoverfladen, og medregner vel ikke zig-zag-ruten.

I øvrigt ligger Københavns metro efter mit skøn ret dybt ift. andre europæiske landes.

Flere stationer på fx cityringen ligger lige under gadeplan. Der er dog også nogle ret dybe - stationen ved Marmorkirken er et godt eksempel

I øvrigt favoriserer Rejseplanen - så vidt jeg kan gennemskue - metroen, ved ikke at regne tiden op og ned fra undergrunden rigtigt med.

Kun når der ikke er tale om skiftetider, og det er der desuden heller ikke nogen andre rejseplanlæggere der gør. Det er i hvert fald ikke intentionelt.

Hvilke rejseplanlæggere kender du, der ikke i lighed med Rejseplanen er en konfiguration af Hacon Hafas?

Jeg er ikke sikker på jeg forstår den sætning, der mangler måske nogle kommaer. Men jeg kan heller ikke se hvorfor om en rejseplanlægger er baseret på HAFAS skulle være relevant.
Jeg tænker på Google Maps, Apple Maps, Citymapper, Moovit m.m. De bruger alle stort set samme datagrundlag (Rejseplanens data), og er derfor nemme at sammenligne.

I øvrigt ligger Københavns metro efter mit skøn ret dybt ift. andre europæiske landes.

Og så tager det vel ikke meget længere end et minut at komme op fra/ned i metroen? Uanset om man bruger rulletrapper eller elevator.

Prøv at tage et stopur med og følg strømmen i stedet for at løbe.

Jeg løber ikke når jeg tager metroen, den går jo ofte. Til gengæld er der sjældent mange andre mennesker når jeg bruger den, men som sagt vil evt. kø tage ligeså lang tid for alle andre transportmidler. Men yes, jeg skal nok tage tid næste gang jeg tager metroen.

Med mindre der er kø, i hvilket tilfælde det ville tilføje lige meget ekstra tid hvad enten man tager metro eller S-tog.

Snakken går ikke på metro ift. S-tog, men metro ift. bus.

Jo tak, den er jeg med på. Jeg siger blot at forholdene for metro ikke er meget anderledes end for f.eks. S-tog, men alligevel har jeg ikke set nogen brokke sig over forholdende for S-tog vs bus.
Du kan dog prøve at forestille dig hvor mange mennesker der befinder sig på metrostation og i metrotog i myldretiden, og så prøve at forestille dig hvordan det ville se ud hvis de prøvede at komme med en bus i stedet, så har du din sammenligning. Jeg tror ikke det ville være kønt.

I øvrigt ligger Københavns metro efter mit skøn ret dybt ift. andre europæiske landes.

Det er an på hvornår metroen er bygget eller den teknisk man har brugt. Mange af de gamle metroen kunne lægges under gadeniveau, som fx er udpræget i fx Paris (med undtagelse af den nye linje 14), mens de fleste underjordiske metroer i dag bliver tunnel boret. I London ligger linjerne med smalt profil forholdsvis dybt.

Skribenten problematiserer vist også bare. Europa inkluderer også Rusland hvor metroen i Moskva og Peterburg nok er noget af det dybestliggende.

I øvrigt ligger Københavns metro efter mit skøn ret dybt ift. andre europæiske landes.

Det er an på hvornår metroen er bygget eller den teknisk man har brugt. Mange af de gamle metroen kunne lægges under gadeniveau, som fx er udpræget i fx Paris (med undtagelse af den nye linje 14), mens de fleste underjordiske metroer i dag bliver tunnel boret. I London ligger linjerne med smalt profil forholdsvis dybt.

Lars - husk nu at i diskussioner som denne gælder at den valgte løsning altid er ringere end de af debattørerne foretrukne....

Ja, det er heller ikke godt når det bliver alt for faktabaseret jo ;)

Hej.
Det er nyt for mig, at der kan være problemer med overisning ved opladning af el-busser på f.eks. linie 2A i KBH.
Jeg har set, hvordan opladningen foregår ved Refshaleøen. Det foregår under et halvtag, der indeholder ladeskinner. Der er desuden en slags pantograf, der også er under halvtaget. Bussen holder stille under opladningen.

Hvori består problemerne med opladning?

Rimfrost kan ved let blæsevejr sætte sig på pantografen.

Men husk nu at bussens kontakter ikke befinder sig under halvtag når den kører på strækningen.

Hvori består problemerne med opladning?