Efter at have været i Herlufmagle kørte jeg til næste nedrivningskandidat blandt Sydbanens stationsbygninger, Klarskov. Bygningen stod tom og med åbentstående døre, men heldigvis var nedrivningsarbejdet ikke gået i gang endnu. Stationen ser meget idyllisk ud med ret stor parkeringsplads ved siden af, ja selv postkassen er ikke inddraget endnu ...

Ja tak. Fint.
Altså i nogen grad brugbart spor, men ikke oplevet i brug gennem længere tid. Vel Vordingborg og Overhoved der benyttes (foruden Eskilstrup og Tingsted)

Ole

Hvis man ser strækningen (Rødby F-København) på www.dr.dk/paaskinner kan man tydeligt se at hjertestykket i sporskiftet er væk i den sydlige ende, da optagelserne fandt sted.

Nogle af de sidste tog der benyttede krydsningsstationen var LJ´s sukkertog. På linket ses førerrumsoptagelser fra LJ M38, der passerer krydsningsstationen i snevejr. (20 min. og 40 sek. inde i filmen)

http://www.youtube.com/watch?v=7296HyUnyDE

I det næste nummer af Jernbanen, er der en artikel om nedrivningen af Klarskov station, Herlufmagle station. Ville spørger om vi måske måtte bruge dine billeder fra Klarskov station, som vi måske kan bruge i artiklen. Du må meget gerne sende billederne af Klarskov station til mig i størst mulig opløsning E-mail kasperbirk@stofanet.dk

Mvh Kasper Pedersen

Dansk Jernbaneblad 24. april 1909, 18. årgang nr. 604. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Jeg tror heller ikke altid der bliver tænkt over at redde skiferpladerne - dem er der gode penge i, hvis de er i god stand.

Hvis de er i god stand, ja. Men skifterplader holder heller ikke evigt; På Hellerup station blev hele skifertaget
(-pladerne) skiftet ud omkring 1980, sikkert fordi det trængte.

Forhåbentlig undskylder du, at jeg igen underskriver mig og med navn.

Lars Kruse

Der må jo være en grund til den selvvalgte anonymitet. Jeg kan ikke forestille mig, at grunden er beskedenhed.

Jo, det er dels af beskedenhed, dels af praktiske årsager. Min mailkonto blev oversvømmet af fan-mails.

Lars Kruse

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Jeg tror heller ikke altid der bliver tænkt over at redde skiferpladerne - dem er der gode penge i, hvis de er i god stand.

Henrik

Nu begiver vi os ud af en OT-tangent. Du misser min pointe når jeg skriver at tidsproblematikken netop kan være en parameter, uanset økonomiske overvejelser. Det er vel ikke så svært at forstå.

Ja, du har i hvert fald ikke redegjort for på en forståelig måde at tidsproblematikken (som du kalder den) skulle have større betydning end økonomien.

Min påstand er at hvis der er rigelige penge at tjene, vil der også være nogen som griber muligheden. Ergo er prisen på brugte skifertagplader slet ikke høj nok (i modsætning til hvad du antydede i dit første indlæg om emnet).

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Ja, og når ikke nedrivningsentreprenøren kan få omkostningerne til nedtagning af skiferpladerne dækket, bliver de ikke taget ned, men ryger med i nedrivningen. Det betyder med andre ord at brugte skiferplader fortsat er for billige.

Er det meget svært at forstå?

Nu begiver vi os ud af en OT-tangent. Du misser min pointe når jeg skriver at tidsproblematikken netop kan være en parameter, uanset økonomiske overvejelser. Det er vel ikke så svært at forstå.

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Ja, og når ikke nedrivningsentreprenøren kan få omkostningerne til nedtagning af skiferpladerne dækket, bliver de ikke taget ned, men ryger med i nedrivningen. Det betyder med andre ord at brugte skiferplader fortsat er for billige.

Er det meget svært at forstå?

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Det koster også kassen at tage dem ned fra et hus som skal rives ned, og så er det endda ikke alle som kan genbruges.

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Det koster også kassen at tage dem ned fra et hus som skal rives ned, og så er det endda ikke alle som kan genbruges.

Hej

Et par billeder af nedrivningen af Klarskov Station:

mvh, Allan

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Et par billeder af nedrivningen af Klarskov Station:

mvh, Allan

Ole

Ole

Har Du set og forstået mit svar (18.11) på Dit spørgsmål om spsk. m.m. i Madsnedø???

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Ole

Tak Holger
Havde jeg skulle tage billedet i dag ville jeg nu nok have valgt at gå et par skridt baglæns for at få lidt mere af omgivelserne med og ikke nødvendigvis kappe toppen af perronlampen.

Når man ser et lignende billede fra september sidste år er det i grunden forbavsende, så meget stedet endnu ligner sig selv, trods sporombygning m. v.

Til gengæld er perronlamperne i nutidsversionen kappet af - jeg ved ikke hvad der er bedst. Personligt kan jeg godt lide de billeder som ikke er helt perfekte i beskæringen. Sådan er virkeligheden jo også. Så trods din selvkritik synes jeg stadig at dit billede er meget fint med flag osv.