Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca (Generelt)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 19/8 2015, 12:19 (3170 dage siden)

Inde i det Jernbanehistoriske forum er der i forvejen noget stof om sporvognene i Soller og jernbanen Soller-Palma på Mallorca, mens der ikke rigtigt er noget herinde. Så derfor skildringen herinde fra den nylige ferie til Mallorca.
Mallorca er nemlig også andet end en masse strande og en masse feriehoteller. Vores formål (kæresten og jeg) med at tage derned var naturligvis at få slappet af, men en af dagene, nemlig den 17. august 2015 tog vi på en guidet tur for bl.a. at køre med sporvogn i Soller og køre tog Soller-Palma.

Soller ligger oppe på den nordvestlige del af øen og byen har omkring 17.000 indbyggere. Det er også heroppe i området at det meste af Mallorcas citrusproduktion finder sted. Området heroppe hører til blandt de smukkeste områder på Mallorca.
Det er et privat selskab driver sporvognsbanen i Soller samt jernbanen Soller-Palma. Personalet må uden tvivl være ansat af selskabet, og kunne også godt forestille mig at der fås noget statsstøtte til at drive banerne, der i dag udelukkende er til for turisterne (men har ikke kunnet finde noget om det det).

Oprindeligt har der også været et sporvognssystem i Palma, men det forsvandt omkring 1961. Sporvognsbanen i Soller er godt 5 km lang og sporvidden herpå, samt på jernbanen Soller-Palma er 914 mm, som er en engelsk yard. Jernbanen Soller-Palma er 27 km lang, og da den i sin tid blev bygget, var det kun baner der var over 30 km lange, der kunne få statsstøtte. Derfor skyndte man sig så at forlænge banen med sporvognsbanen til Puerto Soller. Og dette er forklaringen på at der på Soller Station er forbindelse mellem sporvognsbanen og jernbanen, der naturligvis kører på samme sporvidde. Jernbanens elektriske tog kan dog ikke køre på sporvognsdelen, for dertil er kurvene for skarpe. Et af jernbanens oprindelige formål var at transportere appelsiner/citrusfrugter fra området og ned til Palma.

I dag er banerne meget store turistmagneter, og det var til tider meget vanskeligt at fotografere pga. de store menneskemængder. Og derfor blev billederne af det tog vi kørte med ned til Palma, noget improviserede.
Togturen stoppede i øvrigt 4-5 km udenfor Palma, hvor der var anlagt et krydsningsspor. Ved siden af var der så P-plads for busser og biler. Men om dette arrangement nu er permanent, fandt jeg ikke ud af. I Palma kører toget i øvrigt også i gaderne, ligesom sporvognene gør i Soller.

Hvis man gerne vil opleve en flot tur set fra førerrummet Palma-Soller, så er der en rigtig flot film her. Den starter på Palma Station;

https://www.youtube.com/watch?v=PbxT2mtMDSg

Heldigvis har vi også mulighed for lignende oplevelser herhjemme, i kraft af veteranjernbanerne og foreningerne, der er spredt jævnt ud over hele landet.

Mvh
Claus

Den første del af fotos viser sporvognsbanen. Talte 4 sæt der kørte, men der rådes over 5 sæt. Det sidste foto viser sporvognsremisen, og bagved kan ses forbindelsen til jernbanen.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Den anden del af fotos viser jernbanen. Stationen i Soller, hvor sporvognene kører til, ligger meget smukt. Vil skyde på at der må rådes over i hvert fald 3 togsæt, der alle bliver trukket af en elektrisk motorvogn, der så løber om på endestationerne. På vej ned til Palma fik vi plads i motorvognen, der i øvrigt havde træsæder. Motorvognene er bygget i 1927-28.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca

af Niels Munch, 19/8 2015, 13:32 (3170 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kære Claus,

Mange tak for en fin reportage!

Det giver mere blod på tanden til at gense Mallorca, måske i 50-året for mit første besøg!

Bedste hilsener
Niels

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca

af FS1954, 19/8 2015, 15:25 (3170 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kan henvise til, at i "Spor og baner" nr. 18, 19 og 21 er der omfattende reportager fra de to baner samt forslag til ombygning af en model af en Lissabon-sporvogn til en Sóller-model - præcis som man gjorde 'on location' omkring 1999. Der er langt over 100 ansatte ved banerne, og det er meget attraktivt for unge at få arbejde der, blandt andet på grund af den store arbejdsløshed i Spanien generelt. Da materiellet er temmelig bedaget, kræver det stor opfindsomhed at tilpasse reservedele til køretøjerne.

Sporvejen gennem Puerto de Sóller er renoveret kraftigt inden for de sidste 10-15 år, og begge systemer er meget professionelt drevet. På banegården i Sóller kan (kunne?) man købe byggesæt af en Sóller-sporvogn i 1:24 fra firmaet Occre - det er byggesæt, hvor man skal konstruere vognen helt fra grunden med omfattende træarbejde, metaltilpasning m.v. - men det hører jo nok til i modelbaneforum.

Med venlig hilsen,

FS1954

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca

af Holger Sørensen, Hedehusene, 19/8 2015, 17:03 (3170 dage siden) @ FS1954

Der findes også flere DVD fra Bahn-Extra samt flere film som kan findes via google.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca, ekstra fotos

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 20/8 2015, 09:39 (3169 dage siden) @ FS1954

Må indrømme at jeg ikke fik læst artiklerne i Spor og Baner inden vi tog derned, eller inden jeg skrev artiklen her. Her bliver der suppleret op med yderligere oplysninger.

Der kommer lige nogen ekstra fotos.

Mvh
Claus

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca

af Nordexpress, 20/8 2015, 08:31 (3170 dage siden) @ Claus E. Hansen

Tak for fine fotos - man må se at komme derned igen. Dejligt at se de moderniserede forløb i byen.

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca, sporvognsturen

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 21/8 2015, 09:29 (3169 dage siden) @ Claus E. Hansen

Som supplement til det første link jeg henviste til med førerrumsoptagelser fra toget, er der her en meget fin optagelse med sporvognen. Turen går fra Soller Station ud til Soller Havn. Man får et godt indtryk af hvor tæt der køres på cafeer og handelsområderne i Soller;

https://www.youtube.com/watch?v=gV8cTyKeQHQ

Mvh
Claus

--
[image]

Udkørsel fra Soller på Mallorca

af Per Sørensen, 14/4 2019, 18:47 (1836 dage siden) @ Claus E. Hansen

G'aften,

Så har vi balladen igen - fotos ligger ned.
Jeg kan ikke finde den mail der fortæller, hvordan man vender, så jeg håber på hjælp...
Hvis jeg vender foto inden upload bliver den alligevel gal.

vh pediHg


[image]

[image]

[image]

Udkørsel fra Soller på Mallorca

af BoA, Herlev, 15/4 2019, 02:04 (1836 dage siden) @ Per Sørensen

Hej Per m. fl.
Vendt - Udkørsel fra Soller på Mallorca 1 f1 139956 - pediHg
[image]
Vendt - Udkørsel fra Soller på Mallorca 2 f1 139956 - pediHg
[image]
Vendt - Udkørsel fra Soller på Mallorca 3 f1 139956 - pediHg
[image]
Mvh. Bjørn Andrup.

Udkørsel fra Soller på Mallorca

af Per Sørensen, 16/4 2019, 20:36 (1834 dage siden) @ BoA

Hej Bjørn,

tak

vh pediHg

Indsend billederDSB MT160Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak