Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køff og bybus v/ ØSJS

af LkfBw, 14/10 2010, 08:42 (4936 dage siden)

Der vil inden ret længe blive overført en Køff fra LJ til ØSJS til brug for baneafdelingen. Det er første gang der har en sådan på den bane.

Fra K11 forsvinder bybuslinie 725, der er togets forlængede arm imellem Faxe Syd og Faxe Bystation. Faxe Syd vil i stedet blive betjent af rute 76 der kører imellem Faxe Ladeplads og Næstved. Linienummer 725 vil dog stadig eksistere men den vil få andre opgaver.

Hilsen Bo

Køff og bybus v/ ØSJS

af Ahm, 14/10 2010, 10:52 (4936 dage siden) @ LkfBw

Ohøj lille Weichel

Skal du så til at have køf attest :-)

Køff og bybus v/ ØSJS

af LkfBw, 14/10 2010, 11:41 (4936 dage siden) @ Ahm

Nope, har ikke tænkt mig at læse videre. :-)

Köf og bybus v/ØSJS (1 foto)

af Niels Munch, 14/10 2010, 13:00 (4936 dage siden) @ LkfBw

..... eller kørekort, Bo :-D ?

Nå, så forsvinder "Stationsbilen" åbenbart som selvstændig rute. Østbanen havde siden 1926 haft nogle koncessioner til rutebilkørsel i oplandet, hvor driften var bortforpagtet; men de blev fra 1. april 1931 "hjemtaget", hvorefter Østbanen indtil 30.06.1995 forestod busdriften gennem sin busafdeling. Den blev pr. 1. juli 1995 udskilt i datterselskabet Østtrafik a/s.

"Stationsbilen", "bybussen", "rute 320" eller "rute 725" (kært barn .....) er i tidens løb blevet betjent med såvel konventionelle rutebusser som lidt specielle typer, og første gang, man forsøgte sig i sidstnævnte retning, var vist med denne:

[image]
ØSJS Bus 115, leverancefoto 03.09.1976 (JØ-P, arkiv nm).

Bussen var en Mercedes O 309, opbygget og leveret af J. Ørum-Petersen's karosserifabrik i Herning som byggenr. "M 16" efter tegning nr. "1A-076D". Den blev indregistreret "DT 91 695", fik internnr. "115", og solgtes atter i 1980.

Af andre typer på "bybussen" kan nævnes Leyland-DAB 7-1024, DAB-Servicebus 11-860S samt Mercedes minibus O 814D fra MCM i Kliplev.

Ved reorganiseringen i maj 2002 blev Østtrafik a/s datterselskab til ejer- og infrastrukturselskabet Hovedstadens Lokalbaner A/S, der i marts 2009 solgte selskabet til DitoBus i Holbæk. Således var Østbanens busafdeling den længst eksisterende ved danske privatbaner.

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak