Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB litra T (1 foto)

af Niels Munch, 14/10 2010, 15:39 (4942 dage siden)

For nogle år siden fik jeg dette foto af en god kollega i Flyvevåbnet:

[image]
DSB T 359, Ringsted 192x (ukendt fotograf, arkiv nm).

Min kollegas fader var rangerformand i Ringsted, hvor billedet angiveligt er taget en gang i 1920-erne.

Jeg sendte da en affotografering til (nu afdøde) Peer Thomassen, som i sit svar bl.a. skrev:

"... T 359 i Rg er en perle. Så var det altså den, der kørte lokalgodstog på Midtbanen og hentede kre'tur i K. Hyllinge! Der er jo så få fotos af T-maskinerne!"

Jf. Tommy's oversigt over Litra T har også T 358 "spøgt" i Ringsted i bl.a. 1930 og kan vel ligeså være brugt på Midtbanen ..... ?

Bedste hilsener
Niels

DSB litra T (1 foto)

af Ove Nygaard @, Fredericia, 14/10 2010, 16:19 (4942 dage siden) @ Niels Munch

For nogle år siden fik jeg dette foto af en god kollega i Flyvevåbnet:

[image]
DSB T 359, Ringsted 192x (ukendt fotograf, arkiv nm).

Min kollegas fader var rangerformand i Ringsted, hvor billedet angiveligt er taget en gang i 1920-erne.

Jeg sendte da en affotografering til (nu afdøde) Peer Thomassen, som i sit svar bl.a. skrev:

"... T 359 i Rg er en perle. Så var det altså den, der kørte lokalgodstog på Midtbanen og hentede kre'tur i K. Hyllinge! Der er jo så få fotos af T-maskinerne!"

Jf. Tommy's oversigt over Litra T har også T 358 "spøgt" i Ringsted i bl.a. 1930 og kan vel ligeså være brugt på Midtbanen ..... ?

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels.

Her er der tale om "et lille T-lokomotiv", som jeg aldrig har hørt om før.
I min trafikelevtid i Frederikshavn i 1952-53 kørte på Vendsysselbanen enkelte "Store T-maskiner", som var en form for "krigsbytte" fra det slagne naboland i syd. De var ombyggede til DSB standard og fremførte både gods- og passagertog. Mon nogen iøvrigt har foto´s af dem?
Jeg har af og til været sendt ud til indkørselssignalet til (gamle) Frederikshavn station for at indrangere godstog, som var fremført af "Store T". De var vanskelige at "kravle op i", når man stod i "svellehøjde", og den gang skulle rangerlederen tage ophold i førerrummet ved indrangering. De gæve lokomotivfolk kikkede lidt, når der kom en sådan ung, rødhåret knægt op i "det allerhelligste" og gav tilladelse til indrangering. Men de fulgte pligtskyldigst "ordren".:-)

Bedste hilsener

Ove

DSB litra T" (+ 1 foto)

af Niels Munch, 14/10 2010, 16:38 (4942 dage siden) @ Ove Nygaard

Kære Ove,

[image]
DSB T 299 henstillet i Frederikshavn, juli 1958 (nm).

Flere fotos kan ses her: *klick* .

Vedr. "Store-T", se også Tommy's oversigt.

Desuden blev en hel "tråd" viet "Store-T" her i forum .


Bedste hilsener
[image]
Niels

DSB litra T" (+ 1 foto)

af Erik V. Pedersen. ⌂ @, 14/10 2010, 17:06 (4942 dage siden) @ Niels Munch

Som modstykke til de små T-maskiner, nævner Ove Nygaard, de store T-maskiner.

Her er T 297 endt som varmemaskine ved post "L", http://evp.dk/index.php?page=post-l , på Københavns Godsbanegård i marts 1964.

[image]

T 297 rangeres her ved post "L" af Q 340.
Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Lidt litra T historie (den lille)

af Steff, 14/10 2010, 17:47 (4942 dage siden) @ Erik V. Pedersen.

Lidt litra T historie (den ”lille”).

Lokomotiverne blev efter politisk pres overtaget af DSB fra KSB i 1909, men tilsyneladende blev de henstillede og afventede Stor reparation, hvilket skete i 1910/11.
Ved den efterfølgende regelmæssige store reparation i perioden 1915 – 1917, blev alle lokomotiverne yderligere ændret på væsentlige områder. Man havde bl.a. konstateret, at lokomotivførerens udsyn ved rangering var hæmmet af de store kantede vandkasser, ligesom den enkelte lille sandkasse på kedelryggen var utilstrækkelig. Derfor blev sandkassen på kedelryggen fjernet og erstattet af fire sandkasser, to under førerhuset og to på barrierepladen oppe ved røgkammeret. De store sidevandkasser fik ændret dækket således, at det skrånede ned fremefter, således føreren lidt bedre kunne se hvad der skete umiddelbart foran lokomotivet, hvilket var absolut nødvendigt for sikkerheden under rangering. Nr. 357 fik udført dette i perioden 5. december 1914 til 11. marts 1915, nr. 358 i perioden 27. september 1916 til 2. februar 1917, nr. 359 i perioden 21. september 1915 til 16. november 1915 og endelig nr. 360 i perioden 19. november 1915 til 7. februar 1916.
Som noget særligt for et så lille lokomotiv, var alle udstyrede med vakuumbremser, hvorfor de faktisk kunne anvendes som toglokomotiver i både person-, blandet- som godstog, de to første kategorier dog ikke i tog med en større maksimal fremføringshastighed end på 50 km/t.
Efter deres istandsættelse, blev alle fire lokomotiver tildelt 5. Maskinkreds på Sjælland.
Lokomotiverne har jf. deres reparationsbøger altid været hjemmehørende på Sjælland-Falster (oprindeligt 1. og 5. maskinkreds). Men i hvert tilfælde blev T nr. 357 udlånt til 3. Distrikt for afløsning af en DJ maskine. Den kørte i perioden 1918 – 1923 ved Mdt. Løgumkloster. I perioden 1926 til 1930 blev nr. 357 anvendt i Aalestrup for godskørsel mellem Aalestrup og Hobro. Pr. 1. januar 1930 blev nr. 357 opført værende til reparation på Centralværkstedet i Aarhus. Fra 1930 og frem til dets udrangering, var lokomotivet stationeret tilbage i 1. Distrikt. Det rangerede i 1930-1932 i Ringsted, Orehoved og Mdt. Masnedsund og var sidst i brug hér i november 1932 og hensattes i Orehoved. Senere blev det ført til Gb og fra april 33 var det på Østerport, fra april 1934 på Lersøen. Det blev udrangeret i 1935.
Nr. 358 var i Ringsted fra 1918 til 1925, 3. Distrikt i 1925 – 1927 ved Mdt. Aalestrup (ej opført, derfor nok i fast udlån), tilbage til Ringsted i 1930 og endelig ved Mdt. Masnedsund frem til dets udrangering. Den 10. december 1930 blev nr. 358 afsporet ved sporskifte nr. 2 med fire hjul og hovedsporet til Hvalsø blev spærret (Den Sjællandske Midtbane).
Nr. 359 var i 1929 – 1931 i Ringsted, 1931 – 1934 ved Mdt. Masnedsund.
Nr. 360 rangerede på Godsbanegården i København, udlånt til Roskilde i 1926 og blev hensat i 1934.
Iflg. Togplan XI fra 15-05-1934 ses at Næstved har 2 T til rangering på hverdage og 1 T på søn- og helligdage. Et T lokomotiv blev anvendt som toglokomotiv mellem Næstved og Haslev for kørsel med morgenskoletog tirsdag til lørdag i togene nr. 2066 og 2069.

Kilde: Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970, Lokomotivet (TpT) 2009.

--
Steffen Dresler

Lidt litra T historie (den lille)

af Niels Munch, 14/10 2010, 19:17 (4942 dage siden) @ Steff

Kære Steff,

Tak for dit grundige bidrag! Det havde jeg håbet på/forventet/glædet mig til!

Bedste hilsener
[image]
Niels

Lidt litra T historie (den lille) + lidt til den store "T".

af Steff, 15/10 2010, 04:42 (4942 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels!

Tak for de pæne ord. Jeg vil selvfølgelig altid prøve at være behjælpelig med supplerende informationer eller andet indenfor ”kerneområdet” (DSB damp), hvis jeg har informationerne eller kan fremskaffe dem.
Er i øvrigt meget imponeret over dine talrige billeder og ikke mindst kvalitet. Sammen med EVP´s og andres billeder, udgør de jo en helt lille privat guldgruppe, hvoraf mange ikke har været tilgængelige før, især på privatbaneområdet.
Og så er det jo et godt sted her på Forum, at kunne udveksle informationer og få mere viden.

Til Claus!

Det synes som om at kedlen, da den blev lagt i 297 fra 298 i forbindelse med ændringen til varmemaskine, har fået en spids DSB røgkammerdør med centralt håndhjulslukke. Oprindelig kørte de med en preussisk røgkammerdør med både central håndhjulslukke samt vridere.
Endvidere har rundkedlen mistet sin kedelbeklædning på billedet, Røgkammeret har aldrig været isoleret, som var typiske for de preussiske damplokomotiver på daværende tidspunkt. Sandkassen er ligeledes fjernet, men den har bibeholdt sin cirkurator (slampotte) på kedelryggen.
Bemærk endvidere alle kalkaflejringerne på midterste driv/kobbelhjul. Det gjorde, at da lokomotivet senere skulle rangeres til ophugning i Hedehusene, det blev nødvendigt at skære den nederste del af hjulflangen og lidt hjul bort samt svejse balancen fast. Så da lokomotivet blev bortkørt, ”svævede” det midterste hjulpar over skinnen. Men det er jo en helt anden historie.

Mvh

Steff

--
Steffen Dresler

DSB litra T" (+ 1 foto)

af Claus Frost, 15/10 2010, 03:59 (4942 dage siden) @ Erik V. Pedersen.

Den der røgkammerlåge........ Er vel monteret i forbindelse med anvendelsen som varmekedel ? Har den kørt med sådan en låge på ?

DSB litra T" (+ 1 foto)

af OJK37, 15/10 2010, 05:18 (4942 dage siden) @ Claus Frost

Hej.
Jeg sidder og glor på et OWL/HGC-foto af 298 med spids røgkammerdør: Henstillet i Skanderborg sommeren 1956.. Hvad der endnu ikke er nævnt er, at "varmemaskinen" er oliefyret. Jeg har været på førerpladsen, da den var i brug som "mobil stationær varmekedel" - jeg skal hilse og sige, at oliebrænderen/flammen "buldrede og blafrede" ret voldsomt.
Ole-Jørn

DSB litra T" (+ 1 foto)

af Steff, 15/10 2010, 06:03 (4942 dage siden) @ OJK37
redigeret af Tommy Nilsson, 10/3 2016, 17:17

Hej Ole!

Prøv engang at se på EVP´s billede og sammenlign med det omtalte fra Skanderborg. Der kan du tydeligt se (Skanderborg billedet) at røgkammerdøren er ”flad” hvor vriderne går ind og holder røgkammerdøren på plads (for at undgå unødigt og forkert træk i røgkammeret) og først derefter bliver konisk mod centrum hvor du har håndhjulet. På EVP´s billede fra Gb er røgkammerdøren helt konisk fra hvor den ligger an mod røgkammeret.
Jeg synes også at det er mærkeligt at skifte røgkammerdøren ud, men mon ikke det hænger sammen med, at det jo unødigt var noget lettere at komme til røgkammeret med kun et håndhjulslukke og da maskinen er oliefyret, er der jo ikke noget røgkammersmuld der kan bryde i brand.
Med hensyn til den er oliefyret er det nævnt tidligere, da der var tale om revisionsdatoer vedr. litra T, se dette link.
DSB_Litra_T.doc

Mvh

Steff

--
Steffen Dresler

Avatar

DSB litra T (1 foto)

af Johnni Lassen ⌂, 18/10 2010, 15:23 (4938 dage siden) @ Niels Munch

Herligt billede, vandtårnet yderst til højre afslører at billedet helt rigtigt er fra Ringsted.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak