Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Roslagsbanan (Generelt)

af Ottoemil, 4/6 2017, 22:33 (2511 dage siden)

God aften i forummet.
For nogen tid siden viste jeg nogle billeder fra Roslagsbanan i begyndelsen af 1980erne i 'Herreværelset' her.
I onsdags besøgte jeg igen banen, og her er et par billeder:

[image]
Djursholms Ösby, 31.5.2017

[image]
Djursholms Ösby, 31.5.2017

[image]
Roslags Näsby, 31.5.2017

[image]
Stockholm Ö, 31.5.2017

[image]
Stockholm Ö, 31.5.2017

venlig hilsen
Ottoemil

Roslagsbanan OKT 2018 (+6 fotos)

af Niels Munch, 17/10 2018, 09:32 (2012 dage siden) @ Ottoemil

God formiddag,

En 891 mm bane er altid spændende at besøge, og på den engang nedlægningstruede Roslagsbanan ved Stockholm er udviklingen i fuld gang.

[image]Et X10p togsæt klar til afgang på Stockholm Ö. Nærmest styrevogn UBxp 129. Alle mellemvogne UBp fik fra 2011 indbygget midterindstigning og handicaptilpasset lavtgulvsafdeling.

[image]Midterpartiet i en UBp.

[image]Et X10p togsæt på den færdigmoderniserede Roslags Näsby station.

[image]Den midlertidige endestation Viggbyholm.

[image]Museumsmotorvognen X3p 35 (ASEA 1934) på Lindholmen Station. Vognen tilhører Roslagsbanans Veterantågsförening.

[image]X3p 35 og X10p togsæt på Stockholm Ö.

Alle fotos er fra 13.10.2018 og er optaget af mig (nm).

Roslagsbanan gennemgår i disse år omfattende modernisering, herunder udbygning til dobbeltspor på store dele af banen for at øge kapaciteten og forbedre sikkerheden. I forbindelse med sporombygningen nedlægges en række niveauoverkørsler.
Under anlægsarbejderne erstattes togtrafikken på dele af Roslagsbanan med togbusser i kortere og længere perioder. Således er linie 28 lukket fra 22. juni til 8. december 2018 mellem Viggbyholm og Österskär.
Samtidig moderniserer SL eksisterende tog og stationer, og nye STADLER-tog "X15p" forventes leveret fra 2020.
Endelig er et nyt depot under opførelse i Molnby nord for Vallentuna på linie 27 samt en helt ny station ved Arninge.

Operatør på Roslagsbanan er ARRIVA, som i 2012 vandt kontrakten efter "Roslagståg" (ved DSB og Tågkompaniet).


Bedste hilsener
Niels

Roslagsbanan, ny operatør

af andersj, Aalborg, 18/5 2020, 23:03 (1432 dage siden) @ Niels Munch

Operatør på Roslagsbanan er ARRIVA, som i 2012 vandt kontrakten efter "Roslagståg" (ved DSB og Tågkompaniet).

Operatørkontrakten vedr. Roslagsbanan går over til TRANSDEV pr. 2. april 2021, se nærmere her: https://www.railwaygazette.com/passenger/transdev-wins-roslagsbanan-operating-contract/... .

M.v.h.
Niels

Desuden får SL leveret 22 specialbyggede nye tog fra Stadler "X15p". Første tog leveres i efteråret og skal gennemgå testkørsler frem til passagerdrift i 2022. Sidste togsæt leveres i 2024, medmindre optionen på op til 45 yderligere togsæt udnyttes.

[image]

[image]

[image]

--
Mvh Anders

Roslagsbanan, ny operatør efter ARRIVA

af Niels Munch, 24/3 2022, 18:47 (758 dage siden) @ Niels Munch

Overdragelsen af operatørkontrakten til TRANSDEV blev udskudt som følge af en klagesag, men finder nu sted i år. Den endelige dato skulle være 15. april 2022.

[image]Roslagsbanan, det nye Vallentunadepå med nyt Stadler-tog X15p (SL pressefoto).

M.v.h.
Niels

Erindringer fra stationen i Grindsted
Erindringer fra stationen i Grindsted

Aage Knudsen fortæller om dagligdagen som DSB-ansat på Grindsted station i 1960´erne. Læs bl.a. om ekspedition af rejsegods, rangering med brunkulstog, privatbanerne samt forskellige anekdoter fra det daglige arbejde med både gods og passagerer.

Læs mere
DSB EA3022

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak