Hej Jens

Det er helt OK med bedre og skarpere billeder.

Jeg kan ikke lade være med at fortælle denne historie fra arbejderne med at få tilsluttet den fuldelektroniske signalblok til 12/46-anlægget i Randers:

Jeg havde store problemer med at få tilslutningen til at virke og jeg sad i rummet under rummet hvor Jens's billeder er taget. Jeg sad med kilometervis af udskrifter af koder og kunne ikke få det til at virke. På samme tid havde 12/46-anlægget en fejl. Nå man tilkaldte en person der havde nogle store filer som han brugte på linialerne i 12/46-anlægget og så kom anlægget til virke igen, mens jeg stadig sad med mine udskrifter og ikke kunne få det til at virke i den nye teknologi. Tja nymodens teknologi kræver bare noget andet, og selvfølgelig kom blokken til at virke, men jeg har nu aldrig glemt den begivenhed.

Hilsen
Niels

Om nogen må du vide det, nu du har arbejdet med det - hvilket programmeringssprog er disse anlæg kodet i ?

Mvh Allan

Hej Allan

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvad det hed (måske mine tidligere kolleger kan hjælpe), men det var en assembler-kode som mindede om assembler-kode til en 8088 processor. JA det er faktisk den kode jeg blev lært op i på Sønderborg Teknikum mellem 1985 og 88. Selve den kode som beskrev sikkerhedsreglerne (også kaldet ækvationer), blev skrevet i et lidt mere tilgængeligt program og siden så omsat til assembler kode i en kompiler (der naturligvis var særligt godkendt til formålet). Kompileren omsatte koden fra ækvationsprogrammet til både en A- og en B-assembler kode. I Ebilock anlæggene er der nemlig 2 sæt software hvor resultaterne hele tiden bliver sammenlignet og kun hvis der er et match bliver f.eks. en togvej indstillet i anlægget.

Det var da lidt om koden.....

Hilsen
Niels

Vil det sige, at der kun var en kodning af sikkerhedsreglerne hosen i ækvationsprogrammet) Hvor er så sikkerheden for korrektheden?

Den med 2-af-2 (2 programmer der skal give samme resultat) havde jeg fået opfattelsen af var 2 uafhængige programmer udarbejdet af forskellige personer, hvor resultatet (output) så skal være det samme. Men et ækvationsprogrammet, der kompileres til 2, giver da ikke megen sikkerhed.

/Jan

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvad det hed (måske mine tidligere kolleger kan hjælpe)

Jowda

, men det var en assembler-kode som mindede om assembler-kode til en 8088 processor. JA det er faktisk den kode jeg blev lært op i på Sønderborg Teknikum mellem 1985 og 88. Selve den kode som beskrev sikkerhedsreglerne (også kaldet ækvationer), blev skrevet i et lidt mere tilgængeligt program og siden så omsat til assembler kode i en kompiler (der naturligvis var særligt godkendt til formålet). Kompileren omsatte koden fra ækvationsprogrammet til både en A- og en B-assembler kode. I Ebilock anlæggene er der nemlig 2 sæt software hvor resultaterne hele tiden bliver sammenlignet og kun hvis der er et match bliver f.eks. en togvej indstillet i anlægget.

Sikringslogikken blev skrevet i et sprog ved navn "Sternol". Et sprog beregnet til at skrive logiske udtryk. I praksis blev/bliver programmerne lavet i en grafisk editor så man tegner logiske diagrammer på en måde der minder om relædiagrammer. Svarende til hvordan man kan gøre til industrielle PLC'er. Programmerne er i øvrigt organiseret i moduler der groft sagt svarer til relægrupper, dvs. at anlægget er "geografisk".

Dengang gik sikringslogikken under navnet "ækvationer", direkte overtaget fra svenskernes betegnelse for de logiske ligninger/udtryk.

Sikringsdatamaterne i Ebilock 850-anlæggene er Ericsson APN 586 som er en 16-bit bitslicemaskine beregnet til telefoncentraler. Som fylder 2 store reoler med kredskort... Første anlæg var Hobro, som blev tillyst i 1993 (eller 1994?). Sikringslogikken i Hobro-anlægget var fordansket ud fra svensk sikringslogik og ikke fornødent fremtidssikret (svensk sikringsfunktionalitet er noget forskellig fra dansk). Der blev derfor udviklet en ny sikringslogik specifikt til Danmark, første gang anvendt på Storebælt. Hobro er stadig den oprindelige programpakke, men det ændres når anlægget opgraderes i den kommende tid.

Som Niels nævnte er de fleste anlæg i dag Ebilock 950 R4. Forskellen er bl.a. en anden platform for sikringsdatamaten. Hvor 850 havde kapacitetsbegrænsninger der nødvendiggjorde at større anlæg skulle deles mellem flere sikringsdatamater så kan 950 R4 håndtere meget større anlæg. Sikringslogikken i 950 R4 er den samme som i 850, dog er der nogle grænsefladedele der er anderledes.

Første 950 R4 anlæg var Maribo. Derefter er både Århus H og Storebælt blevet opgraderet. Apropos Storebælt så kører de 3 stationer i dag i én 950 hvor de tidligere havde hver sin 850. Århus H var også af kapacitetsmæssige årsager delt på 2 sikringsdatamater (grænsen lå mellem SI- og SU-signalerne) men er nu kun én 950 R4 sikringsdatamat.

Mvh
Carsten Lundsten

Meget interessant. Tak for info.

Mvh Allan