Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Flere togstammer til Metronom (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 20/4 2018, 13:41 (2190 dage siden)

I dag blev det officielt, at der sidste fredag blev skrevet under på en kontrakt mellem Bombardier og LNVG om levering af yderligere to togstammer til den voksende Metronom trafik i Hamburg området.

De to togstammer består begge af en TRAXX P160 AC3 (BR 147), fem TWINDEXX Vario mellemvogne og en TWINDEXX Vario styrevogn.

Det er første private operatør, der køber BR 147, og det er første salg af TSI 2014 opdaterede TWINDEXX Vario vogne. Vogne og lokomotiver er naturligvis kompatible med de 29 TRAXX AC, 8 TRAXX DE, 183 TWINDEXX Vario mellemvogne og 37 TWINDEXX Vario styrevogne, der allerede er i drift i Hamburg området.

/Lasse

[image]

Flere togstammer til Metronom - følgespørgsmål

af esni, Frederikssund, 15/2 2020, 10:50 (1524 dage siden) @ andersj

Et af lokomotiverne på testkørsel: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,9213445

Vil også gerne lige gentage et spørgsmå der er stillet derinde: Hvorfor har lokomotivet fire strømaftagere?

Har Metronom kun ruter omkring Hamborg, eller kører de (eller planlægge de det) også på ruter der kunne forlænges ind i CH, F eller L?

Alernativ kunne det være et demo-lok de har købt....

--
Eskild

Flere togstammer til Metronom - følgespørgsmål

af Niels Munch, 15/2 2020, 12:00 (1524 dage siden) @ esni

Metronom kører på kontrakt for LNVG, som ejer materiellet.

M.v.h.
Niels

Flere togstammer til Metronom - følgespørgsmål

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/2 2020, 12:44 (1524 dage siden) @ Niels Munch

Metronom kører på kontrakt for LNVG, som ejer materiellet.


LNVG råder over (i denne sammenhæng) 29 stk el-lok (TRAXX P160 AC2 lok, BR 146), 8 diesellok (TRAXX P160 DE, BR 246) og 220 TWINDEXX Vario dobbeltdækkervogne. Disse leases ud til de operatører, der vinder den udbudte regionaltogstrafik på "Hansenetz" og "RE-Unterelbe"

Linjerne i "Hansenetz" (fra Hamburg til Bremen, Uelzen, Lüneburg og Wulfsburg) køres med el-lokomotiver med operatøren METRONOM.
"RE-Underelbe" der kører fra Hamburg til Cuxhaven drives nu af DB datterselskabet "Start" med dieselmateriel.

Vedligeholdelnsen af LNVGs flåde foretages af Bombardier på hvad der er endt som en 32 årig kontrakt, hvor Bombardier skal sikre at operatøren har det materiel til rådighed, som de skal bruge. Der er et el-lok, et diesellok og tre DD vogne til reserve. Af reserven tages pt 1-2 vogne af gangen til en gennemgribende levetidsforlængelse. For at kunne speede denne levetidsforlængelse op, og sikre fortsat vækst har LNVG bestilt to nye togstammer hver med et el-lok og 6 vogne.

Vedligeholdelsen foregår på værksteder i Uelzen og Bremervörde. Værkstedet i Uelzen ejes af OHE, der lejer håndværkere ud til Bombardier. Værkstedet i Bremervörde ejes af EVB, der også lejer håndværkere ud til Bombardier. Sidst jeg var forbi skete rangeringen ved værkstedet i Uelzen med to tidligere DSB MK lok...

LNVG har også et værksted til sine Alstom togsæt i Uelzen, men det er en anden historie.

/Lasse

Flere togstammer til Metronom - 4 strømaftagere

af Rask Ingemann Lambertsen, 15/2 2020, 11:06 (1524 dage siden) @ andersj

Et af lokomotiverne på testkørsel: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,9213445

Vil også gerne lige gentage et spørgsmå der er stillet derinde: Hvorfor har lokomotivet fire strømaftagere?

Det fremgår af billedet taget skråt oppe fra i den tråd, du henviser til. Lokomotivet har to forskellige strømaftagere: En smal og lys (metalblank?) en samt en bred og mørkegrå en. Der er en af hver slags i hver ende af lokomotivet, så man har en reserve, hvilket giver fire i alt. I Schweiz skal strøaftageren være 1450 mm bred. Jeg kan ikke lige huske, hvad der bruges i Tyskland, men til sammenligning skal den være 1900 mm i Sverige (1950 mm tilladt) og 1950 mm i Danmark (fjernbanen). Da Krokodillen var i Sverige i 2015 var strømaftageren i den ene ende udstyret med en forlænger, så den passede til de svenske kørestrømsanlæg.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.

Flere togstammer til Metronom

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/2 2020, 11:40 (1524 dage siden) @ andersj

Hvorfor har lokomotivet fire strømaftagere?

Fordi det er billigst! LNVG har købt to lokomotiver i forlængelse af leverancen af TRAXX AC3 til DB. Det har været billigere, at få en kopi af den seneste P160 AC3 variant (K01-15 / EBA variant F) istedet for at få bygget to nye af udgaven med to strømaftagere (K01_12 / EBA variant D). Udover strømaftagere, er der en del software og komponentudvikling til forskel - herunder ETCS udstyr.

Det er normalt at man ved præsentation af et nyt tog forbereder en række udviklingstrin - blandt andet i forhold til lande/sikkerhedsudstyr, men også for at sikre at man kan skaffe reservedele i hele lokomotivets levetid. Ikke alle varianter bliver til noget, for ofte slår man varianter sammen fordi en kunde vil have en særlig landekonfiguration der egentlig dækker over to planlagte varianter. Med de små undervarianter er der ialt 25 forskellige udgaver af TRAXX AC3 - fordelt på 6 EBA varianter (og to varianter der ikke er godkendt i Tyskland)

/Lasse

Flere togstammer til Metronom

af Simon1906, Hedehusene, 15/2 2020, 09:48 (1524 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Kan dette lokomotiv også bruges til de nye DB Talgo-tog?

Med venlig hilsen

Simon
Hezehuzene

Flere togstammer til Metronom

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/2 2020, 12:49 (1524 dage siden) @ Simon1906

Kan dette lokomotiv også bruges til de nye DB Talgo-tog?

BR 147 til DB er leveret med en række standard interfaces til vogne - primært de forskellige Bombardier dobbeltdækkervogne ift styrevognskørsel og de fleste øvrige ift at trække dem (der er 21 forskellige DB Regio passagerinformationsinterfaces, og jeg tror ikke at lokomotiverne har til alle, men de har dørkontrol mm).

Jeg ved ikke hvad man er endt med at stille krav om ift Talgo-togene, der til DB jo leveres med egne lokomotiver. Jeg ved dog, at (nogle) BR 245 (diesel) skal kunne trække Talgotogene. (Nogle) BR 245 kan også trække og sikre dørstyring og strømforsyning på ICE-tog....

/Lasse

Flere togstammer til Metronom

af Simon1906, Hedehusene, 15/2 2020, 14:06 (1524 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Mange tak for altid udførlig svar fra dig Lasse.

Med venlig hilsen

Simon
Hedehusene

Flere togstammer til Metronom

af esni, Frederikssund, 15/2 2020, 15:38 (1524 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Kan dette lokomotiv også bruges til de nye DB Talgo-tog?

BR 147 til DB er leveret med en række standard interfaces til vogne - primært de forskellige Bombardier dobbeltdækkervogne ift styrevognskørsel og de fleste øvrige ift at trække dem (der er 21 forskellige DB Regio passagerinformationsinterfaces, og jeg tror ikke at lokomotiverne har til alle, men de har dørkontrol mm).

Jeg ved ikke hvad man er endt med at stille krav om ift Talgo-togene, der til DB jo leveres med egne lokomotiver. Jeg ved dog, at (nogle) BR 245 (diesel) skal kunne trække Talgotogene. (Nogle) BR 245 kan også trække og sikre dørstyring og strømforsyning på ICE-tog....

/Lasse

21 forskellige DB Regio passagerinformationsinterfaces!

Noget må være gået helt galt for nogen engang.

Det er selvfølgelig kommet li løbet af 30 - 40 år, men alligevel.

--
Eskild


ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak