Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder" (9 fotos) (Jernbanen i dag)

af Niels Munch, 13/1 2019, 11:44 (1929 dage siden)

God søndag formiddag,

Cityringen forventes som sikkert bekendt åbnet medio 2019.

Såfremt man ønsker overblik over dels forskellen mellem "nye" og "gamle" metrotog, dels indretning af og funktioner i kontrol- og vedligeholdelsescentret (CMC) på Otto Busses Vej, kan denne artikel anbefales: https://ing.dk/artikel/cityringen-faar-nye-togsaet-gamle-klaeder-223126 .

Jeg vil tillade mig at supplere lidt med egne fotos, først fra en af de mere komplicerede metrostationer, nemlig Marmorkirken. P.g.a. pladsforholdene er de 2 spor anlagt over hinanden, det dybeste ca. 40 m under jordoverfladen:

[image]Marmorkirken Station, nederste perron i råfærdig stand. T.h. perrondørene ud mod sporet, 27.09.2018 (nm).

Mellem Marmorkirken og Gammel Strand passerer Cityringen Kongens Nytorv kun 1,5 m over eksisterende metrolinje og 4 m under Magasin du Nords kælder. Den nye station ligger under Krinsen med hovedadgang ud for Strøget:

[image]Kongens Nytorv Station, den nye adgang med Magasin du Nord i Baggrunden, 27.09.2018 (nm).

CMC på Otto Busses Vej er anlagt på det areal, hvor containerterminalen lå, og fra kontrolcentret er der udsigt ind over lokomotivværksted og trafiktårn m.v.:

[image]Udsigt fra Cityringens kontrolcenter, 27.11.2018 (nm).

[image]Cityringens kontrolcenter, sportavle, øverst Nordhavn og Orientkaj, nederst Otto Busses Vej, 27.11.2018 (nm).

Vedligeholdelsesområdet er anlagt uden grave:

[image]Cityringens værksted, forrest U/F drejebænk, 27.11.2018 (nm).

..... til gengæld løftes togene:

[image]Cityringen, tog på løftebukke, 27.11.2018 (nm).

Rangeringen kan foregå med dette "amfibium", der flyttes mellem sporene, som man vil:

[image]Cityringen, rangerapparat "Line Crab 1500", 27.11.2018 (nm).

[image]Cityringen, manuel betjeningspult i metrotog, 27.11.2018 (nm).

Togets øvrige møblement m.v. var forsvarligt emballeret i plastic og pap og ikke fotogent. Derfor sluttes med endnu et udendørs kig:

[image]Cityringen, opstillingsområdet ved CMC, 27.11.2018 (nm).

Denne samling luftfotos visende metrostationernes byggepladser kan anbefales: https://ing.dk/galleri/luftfotos-se-ind-bag-afspaerringerne-paa-de-nye-metrostationer-1... .


Bedste hilsener
Niels

Nyere byggeplads fotos - Cityringen: "Nye togsæt i ...

af steenth, 13/1 2019, 12:38 (1929 dage siden) @ Niels Munch

Denne samling luftfotos visende metrostationernes byggepladser kan anbefales: https://ing.dk/galleri/luftfotos-se-ind-bag-afspaerringerne-paa-de-nye-metrostationer-1... .

Det er nogle gamle billeder. Metroen viser en gang imellem nye fotos. Og dem fra oktober er her:
https://www.m.dk/#!/om+metroen/nyheder+og+presse/byen+rundt+-+inspirationsmail/2018/okt...

Nyere byggeplads fotos - Cityringen: "Nye togsæt i ...

af Niels Munch, 13/1 2019, 13:01 (1929 dage siden) @ steenth

Mange tak, Steen. Spændende at kunne følge udviklingen ovenfra.

M.v.h.
Niels

Siddepladser i Cityringen

af Rørvig Station, 13/1 2019, 13:41 (1929 dage siden) @ Niels Munch

Jeg læste et sted, vist på m.dk, at man har skaffet "endnu flere pladser" i forhold til de eksisterende togsæt ved at nedlægge siddepladser til fordel for ståpladser. Hvor mange færre siddepladser bliver der på Cityringen?

Siddepladser i Cityringen

af Rail, 13/1 2019, 14:21 (1929 dage siden) @ Rørvig Station

Jeg læste et sted, vist på m.dk, at man har skaffet "endnu flere pladser" i forhold til de eksisterende togsæt ved at nedlægge siddepladser til fordel for ståpladser. Hvor mange færre siddepladser bliver der på Cityringen?

En del! - uden at have et tal.

Men alle (?) klapsæder er væk. Der udover er vis a vis indretning i 2+2 erstattet af 1+1, undtagen i enderne af toget.

Siddepladser i Cityringen

af Svend, 13/1 2019, 15:33 (1929 dage siden) @ Rail

Jeg læste et sted, vist på m.dk, at man har skaffet "endnu flere pladser" i forhold til de eksisterende togsæt ved at nedlægge siddepladser til fordel for ståpladser. Hvor mange færre siddepladser bliver der på Cityringen?


En del! - uden at have et tal.

Men alle (?) klapsæder er væk. Der udover er vis a vis indretning i 2+2 erstattet af 1+1, undtagen i enderne af toget.

.
.... til gengæld skal der betales et "kvalitetstillæg" for at køre med disse metrotog. Verden vil bedrages :-D :-D

--
Svend

Cityringen - Metroselskabet jubler over "kvalitetstillæg"

af PD Hansen, 19/1 2019, 18:35 (1923 dage siden) @ Svend

Metroselskabets ledelse jubler tilsyneladende over dette “kvalitetstillæg”, som både skal opkræves i den nye cityring og i den gamle fyldte metro.

Politikerne kunne sagtens have ændret den oprindelige lov - lige som man kan ændre andre love. Finansieringen kunne i stedet f.eks. spredes ud på al kollektiv transport i København, og Metroselskabet kunne få et samlet beløb i “udligning”. Eller pengene kunne findes via anden prioritering (S er vel nemt med på det, og de blå partier burde forstå at det ville give bedre plads til biler på vejene).

Men Metroselskabet ønsker absolut ikke at arbejde for en sådan løsning - heller ikke selv hvis det gav den samme indtægt i Metroselskabets kasse.

For Metroselskabet er det tilsyneladende bedre med silo-tænkning - og bedre hvis kollektiv transport opleves usammenhængende. Det er (tilsyneladende) helt perfekt for Metroselskabet hvis kunderne fremover oplever det som et “straftillæg” mens man kæmper om at komme ind i de fyldte tog i myldretiden.

Metroselskabet kunne sagtens arbejde for en ændring (ved at argumentere over for politikerne lige som andre trafikselskaber gør det) men Metroselskabet vil absolut ikke. Det er ikke sikkert at det ville lykkes, men det er godt nok sært at Metroselskabet slet ikke vil.

Kilde til dette: Metroselskabets undvigende og afvisende svar på Facebook hver gang emnet berøres. Eksempelvis her: https://www.facebook.com/metroenkbh/photos/a.769791866420102/2028906300508646/?type=3&a...

Siddepladser i Cityringen

af Niels Munch, 13/1 2019, 15:33 (1929 dage siden) @ Rørvig Station

I de oprindelige metrotog var der 300 pl., heraf 96 siddepl. Efter et forsøg reducerede man siddepladsantallet til 72 ud af i alt nu 306 pladser.

For de nye tog angiver Metroselskabet: "Belært af erfaringerne fra den eksisterende metro er sædeopsætningen derfor tilpasset, så maxkapaciteten i et tog er på 314 passagerer."

Hvor mange heraf, der er siddepl., har jeg ikke lige kunnet finde. Det kan andre nok?

I alle tilfælde regner man 4 stående pr. m2.


PS: Om "kvalitetstillægget", se https://www.m.dk/#!/om+metroen/nyheder+og+presse/presse/pressemeddelelser/2018/kvalitet...


M.v.h.
Niels

Siddepladser i Cityringen

af mpp, 13/1 2019, 18:36 (1929 dage siden) @ Rørvig Station

For nogle år siden kunne man komme på besøg på værkstedet og se togene og det gjorde jeg. Desværre tror jeg ikke jeg tog nogle billeder, så det er fra hukommelsen.

I stedet for som nu at have 2 grupper af 4 sæder mellem dørene i den ene side er der i stedet i hver side 4 sæder der parvis er overfor hinanden. Der vil derfor være betydelig mere plads i gang til stående passagerer. I enderne er 2+2 opstillingen fastholdt så man kan kigge ud af vinduet. Jeg kan ikke huske om der var klapsæder.

Givet at den længste tur man kan tage med cityringen er 12 minutter (med mindre man skal til Syd- eller Nordhavnen) er det nok en meget god løsning man har valgt med flere ståpladser ligesom man kender det fra metrotog i andre lande.

Siddepladser i Cityringen

af Rail, 13/1 2019, 19:09 (1929 dage siden) @ mpp

For nogle år siden kunne man komme på besøg på værkstedet og se togene og det gjorde jeg. Desværre tror jeg ikke jeg tog nogle billeder, så det er fra hukommelsen.

I stedet for som nu at have 2 grupper af 4 sæder mellem dørene i den ene side er der i stedet i hver side 4 sæder der parvis er overfor hinanden. Der vil derfor være betydelig mere plads i gang til stående passagerer. I enderne er 2+2 opstillingen fastholdt så man kan kigge ud af vinduet. Jeg kan ikke huske om der var klapsæder.

Det er de nuværende tog på M1 og M2 der ombygget sådan.

Indretningen af de nye tog til M3 og M4 kan ses her:
https://ing.dk/artikel/cityringen-faar-nye-togsaet-gamle-klaeder-223126

Siddepladser i Cityringen

af Ottoemil, 13/1 2019, 20:55 (1929 dage siden) @ Rail

God aften i forummet.

Jeg har et par interiørbilleder af cityringens metrotog.
De er fra 1.2.2015

[image]
[image]
[image]

v.h.
Ottoemil

Siddepladser i Cityringen

af Niels Munch, 13/1 2019, 21:09 (1929 dage siden) @ mpp

Kenny har en video fra åbent hus i FEB 2015 her: http://youtu.be/EmnlK9SA5ic - tidligere vist i denne tråd. Her ses bl.a. interiøret i et nyt metrotog.

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder" (9 fotos)

af Fynboen, 14/1 2019, 20:24 (1928 dage siden) @ Niels Munch

Hvor mange togsæt kommer til at "cykle" rundt i den nye Cityring i myldretiden?

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder"

af Niels Munch, 15/1 2019, 07:50 (1928 dage siden) @ Fynboen
redigeret af Niels Munch, 15/1 2019, 08:00

Hvor mange togsæt kommer til at "cykle" rundt i den nye Cityring i myldretiden?


Der er (som Bjørn peger på) anskaffet i alt 39 togsæt til Cityringen; hvor mange heraf, der er "reservesæt" i myldretiden, aner jeg ikke. Men CBTC-systemet (med dets flydende blokke) vil tillade et toginterval på 60 sek., hvor det med ATC-systemet på den "gamle" metro er 90 sek. Desuden er max. hast. 90 km/t (imod 80 km/t), og den gennemsnitlige rejsehastighed bliver 40 km/t.

M.v.h.
Niels

Cityringen

af Nordexpress, 15/1 2019, 11:59 (1927 dage siden) @ Niels Munch

Ifølge den grafik fra Metroselskabet, der findes med linket nederst på denne side "fakta om Cityringen" tager en rundtur i den røde ring 24 minutter.

Hertil kommer så den blå linje til næste år til Nordhavn.

Regnet ud på bagsiden af en kuvert vil der med 60 sekunders afstand kunne køre 24 togsæt den ene vej og 24 togsæt den anden vej rundt. Det giver 48. Så der er plads til flere togsæt end man har anskaffet!

Fakta om Cityringen

Cityringen

af Mads, 15/1 2019, 12:55 (1927 dage siden) @ Nordexpress

Regnet ud på bagsiden af en kuvert vil der med 60 sekunders afstand kunne køre 24 togsæt den ene vej og 24 togsæt den anden vej rundt. Det giver 48. Så der er plads til flere togsæt end man har anskaffet!

En modig konklusion på en meget simpel udgave af et kompliceret regnestykke.

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder" (9 fotos)

af ThomasLarsen, 15/1 2019, 13:19 (1927 dage siden) @ Fynboen

Der vil være 150 sekunders drift på m3, og 200 sekunders drift på m4.

Og det er ifølge rapporten.
Cityringen: udredning om en afgrening til Nordhavnen.

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder" (9 fotos)

af mpp, 15/1 2019, 13:25 (1927 dage siden) @ ThomasLarsen

Hvordan kan det hænge sammen? Der skal vel være den samme frekvens på begge metrolinjer ligesom der er i dag, ikke? Ellers vil nogle tog ende med at køre meget tættere end andre.

Derudover er der vel også en begrænsning givet af tiden det tager at køre mellem stationer? Der kører vel ikke mere end 1 tog mellem hver station på samme tid eller hvordan?

Avatar

Cityringen: "Nye togsæt i gamle klæder" (9 fotos)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 15/1 2019, 13:43 (1927 dage siden) @ mpp

Derudover er der vel også en begrænsning givet af tiden det tager at køre mellem stationer? Der kører vel ikke mere end 1 tog mellem hver station på samme tid eller hvordan?

Det er der ikke noget i vejen for da der er flydende blokke. Hvis
bare afstanden mellem stationerne er større end minimumsstørrelsen på den flydende blok.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Antal tog på Cityringen

af Banemanden, 15/1 2019, 16:49 (1927 dage siden) @ Michael Deichmann

Der kommer til at køre 14 tog i hver ring på M3. De sidste er reserveret til reserve og M4 når den åbner, og M4 tager 9 tog når både Nordhavn og Sydhavn er med.

Der må være højest to tog mellem hver station af hensyn til brandsikkerhed mm.

Antal tog på Cityringen

af mpp, 15/1 2019, 21:01 (1927 dage siden) @ Banemanden

Det var brandsikkerhed og lignende jeg tænkte på. Betyder det at hvis der er f.x. et tog der holder på Forum og et på Nørreport kan der godt være 2 i tunnelen mellem dem? Eller hvordan gælder når togene holder på station?

Hvis der sker noget vil man vel reelt bede folk om at gå over i den anden tunnel eller hvad er nødplanerne der?

Antal tog på Cityringen

af Banemanden, 15/1 2019, 21:15 (1927 dage siden) @ mpp

Nu nævner du lige to stationer der ikke er på cityringen ;)

Det handler mest om, at brandvæsnet skal kunne komme til. Da der ikke er særligt mange skakte som der fx er på den gamle bane, har man små redningskøretøjer gemt i nogle skabe, som brandvæsen osv kan bruge hvis nogen skal reddes. Det er derfor man ikke fylder for mange tog ind mellem stationerne - for så kan man ikke komme dem til undsætning.

Hvis noget brænder gør ventilationen sit og folk skal gå til en station for at komme op. Egentlig som det også foregår på den gamle bane på tunneldelen. Der er nødopgange og læssevis af tekniske funktioner på stationerne der gør arbejdet så nemt og gnidningsfrit som muligt

Antal tog på Cityringen

af mpp, 15/1 2019, 21:22 (1927 dage siden) @ Banemanden

Ja, jeg tænkte at det er det samme sikkerhedsreglement på den nye og den gamle metro, men det virker jo også meget rimeligt at det er blevet ændret.

Tak for svarene :)

Antal tog på Cityringen

af Banemanden, 16/1 2019, 21:42 (1926 dage siden) @ mpp

De er langt hen af vejen de præcis samme. If it ain’t broke, don’t fix it - som man siger :) Velbekomme

Militære jernbane transporter i 1930erne
Militære jernbane transporter i 1930erne

Per Finsted fra Dansk Militærhistorisk Selskab (www.chakoten.dk) har skrevet en artikel om militære jernbanetransporter i 1930erne. Jernbanen.dk har leveret tegninger til artiklen og har som tak fået lov at bringe artiklen her.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak