Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder fra en svunden tid (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 15/1 2019, 09:34 (1900 dage siden)

Tak for kommentarerne. Ja, det er utroligt som alt med tiden kan forandres, og jo ældre man bliver, des mere bemærker man det. Jeg kan godt forstå, det ofte kan være svært at gætte stedet.

Men nu til dagens billeder.
God fornøjelse.



[image]Helsingør, 1955. De første MY’ere, 1101-1104, blev leveret 1954 i Helsingør. De var pr. 31.03.1955 og 1956 alle stationeret i Århus, hvor de indgik i normal drift. Men hvad laver mon MY’eren, der holder til venstre i billedet, her i Helsingør?


[image]OHJ 38 i Holbæk, 1970’erne. Maskinen tilhører i dag Vestsjællands Veterantog, VSVT, og kom i 2018 igen i drift efter flere års reparation. Hvis man har lyst til at planlægge en tur med OHJ 38 i 2019, bliver VSVT´s køreplan offentliggjort omkring påske.


[image]MO 1843 og MX 1022, Ryomgård, 1976. Grenaabanen åbnede i 1876 med strækningen Randers-Ryomgaard-Grenaa. I 1877 åbnedes strækningen Aarhus- Ryomgaard. Efter 140 års upåklagelig drift på Grenåbanen, som nu var blevet en del af Århus nærbane, lukkede den i august 2016, fordi ”nogen” havde fået den idè, at der nu skulle køre sporvogne på strækningen??? Det er dags dato endnu ikke lykkedes at få genåbnet Grenaabanen!!! På billedet ses MX 1022 med et udflugtstog i anledning af 100-året for Grenaabanens åbning i 1876.


[image]MZ 1408 blev bygget af NOHAB i 1968. Maskinen ejes i dag af et svensk lokomotivudlejningsfirma, BLS Rail AB. Foruden MZ 1408 ejer firmaet 8 andre MZ: 1403, 1404, 1412, 1414, 1416, 1419, 1420 og 1422. På billedet ses MZ 1408 på Århus Maskindepot i 1980.


[image]Århus rgb, 1982. MT 165 blev leveret i 1960, designmalet 1979, udrangeret 1998 og ophugget 2003.


[image]1985, Lillebæltsbroen. 50-året for Lillebæltsbroens åbning blev markeret med paradekørsel med ældre materiel. Her ses en anden 50-års jubilar, lyntoget bestående af Ms 401, Aa 431, Ms 402, der også er fra 1935.

Alle kommentarer modtages med tak.


M.v.h.
Keld Zumbach


Kilder:
Jernbanen.dk forum
DJM, ”Tog i tiden 2006 og 2007”

Billeder fra en svunden tid

af Niels Munch, 15/1 2019, 10:14 (1900 dage siden) @ keld
redigeret af Niels Munch, 15/1 2019, 10:30

Hej Keld,

Tak for kigget. Du skrev bl.a.: "Men hvad laver mon MY’eren, der holder til venstre i billedet, her i Helsingør?"

Den er vel kommet over med færgen, som her:

[image]Den første MY, nr. 1101 ankommer til Helsingør den 7. februar 1954 (arkivfoto).

M.v.h.
Niels

Billeder fra en svunden tid

af Peter Christensen, 15/1 2019, 10:27 (1900 dage siden) @ keld

[image]Helsingør, 1955. De første MY’ere, 1101-1104, blev leveret 1954 i Helsingør. De var pr. 31.03.1955 og 1956 alle stationeret i Århus, hvor de indgik i normal drift. Men hvad laver mon MY’eren, der holder til venstre i billedet, her i Helsingør?

Hmm - umiddelbart tror jeg der er lidt fup med årstallet.
Hvis det er 1954, så kunne det være 1102-1104, som ses på billedet.
Ingen My blev leveret fra Nohab i 1955, hvorfor jeg tvivler lidt på at en My er i Helsingør det år; de allerede leverede var travlt optaget i 2. distrikt.
I 1956 begyndte leverancen med
Februar - 1106 - stationeret i 1. distrikt de næste mange år.
Marts 1107, 1105, 1108 (i den rækkefølge). Alle stationeret i 2. distrikt de næste mange år.

Alle My blev leveret via Helsingør og en god del leveret uden nummer på fronten.
Lige nu har jeg ikke adgang til oplysninger om hvornår DSB fremsatte ønske om nummer på fronten; jeg har en kopi i gemmerne af DSBs brev til Nohab. Det skal så lige graves frem.

Derfor er mit bedste bud, at billedet er taget i 1956 eller 1954. Hvis du ved hvilken måned billedet er taget, så kan vi indkredse antallet af My til 2-3 stykker.

Billeder fra en svunden tid

af Henrik Tolderlund, 15/1 2019, 13:38 (1900 dage siden) @ Peter Christensen

Hmm - umiddelbart tror jeg der er lidt fup med årstallet.

Mon overhovedet MY'eren på billedet er nyleveret? Den ser da lidt mat ud. Kunne billedet ikke være taget i slutningerne af 1950'erne, og MY-lokomotivet ville dermed være et "almindeligt driftslokomotiv"?

Mvh. Henrik Tolderlund

Billeder fra en svunden tid

af Peter Christensen, 15/1 2019, 21:08 (1900 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Mon overhovedet MY'eren på billedet er nyleveret? Den ser da lidt mat ud. Kunne billedet ikke være taget i slutningerne af 1950'erne, og MY-lokomotivet ville dermed være et "almindeligt driftslokomotiv"?

Måske.
Jeg syntes ikke, at der er noget nummer på fronten.
Generaldirektoratet bad 24/6 1957 om at lokomotiverne blev udstyret med nummer på fronten.
Både Nohab og distrikterne fik dette at vide i samme omgang.
Hvornår de tidligere leverede My fik nummer på fronten - aner det ikke præcist - men mon ikke i løbet af 1957/tidligt i 1958?
Beskeden fra generaldirektoratet lød på "ved første lejlighed" og det kan tolkes vidt.
Ergo, det er næppe senere end 1958.

Billeder fra en svunden tid

af keld ⌂, Malling, 16/1 2019, 21:25 (1899 dage siden) @ keld

Jeg har manipuleret lidt med billede nr. 1. For mig at se, virker det som om feltet, hvor nummeret skal stå, fremtræder lidt lysere, men det er umuligt at identificere nummeret. Er der andre, der ligesom jeg kan se det samme lidt lysere felt, som jeg? Mange gange har jeg fortrudt mine sløsede notater på mine billeder, men det kan jo ikke gøres om. Så tak fordi I hjælper. Med lidt efterrationalisering er jeg også mere til 1957.

[image] [image] [image] [image] [image][image] [image] [image]

M.v.h.
Keld Zumbach

Rettelsesblad 1

af keld ⌂, Malling, 17/1 2019, 19:14 (1898 dage siden) @ keld

Tak for alle kommentarerne. På grundlag af alle disse kommer hermed Rettelsesblad 1 til denne visning:

[image]I perioden 1954 til 1958 modtog DSB i alt 44 MY-lokomotiver, som alle ankom til Helsingør, og umiddelbart herefter sat i drift. 1954: 4 stk. i Vest, 1956: 10 i Vest og 10 i Øst, 1957: 4 stk. i Vest og 8 i Øst, 1958: 8 i Vest. I 1958 var således 18 MY’ere i drift i Øst og 26 i Vest. Den næste store anskaffelse af MY’ere skete fra 1964 til 1965, hvor DSB fik leveret i alt 15 MY’ere. Billedet er fra Helsingør engang i 1950’erne.

M.v.h
Keld Zumbach

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak