Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regionerne ud... Hvad med den kollektive... (Generelt)

af Frank Poulsen, 15/1 2019, 17:42 (1921 dage siden)

Der er jo nu kraftige forlydender på at regeringen i forbindelse med et nyt sundhedsudspil vil droppe regionerne og lave nogle nye sundhedssytemer. Det skal det ikke handle om her. Men jeg må sige jeg er spændt på om de på det forventede pressemøde i morgen onsdag, vil komme ind på de øvrige opgaver i regionerne... For os herinde jo især den kollektive trafik... Eller det bare er en biting man må finde ud af senere... Det skulle jo ikke undre mig, med den regering at de slet ikke tænker så meget over hvad med den...

Regionerne ud... Hvad med den kollektive...

af Niels Munch, 15/1 2019, 17:50 (1921 dage siden) @ Frank Poulsen

Der var nogle bud på en fremtid uden regioner i denne tråd.

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af andersj, Aalborg, 16/1 2019, 10:33 (1920 dage siden) @ Frank Poulsen

Kommunerne skal overtage ansvaret for den kollektive bustrafik og privatbanerne fra regionerne - undtagen i Hovedstadsområdet.

"Kommunerne overtager regionernes ansvar for den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber.

I Hovedstadsområdet gælder særlige trafikale forhold. Regeringen vil inden længe fremlægge et selvstændigt udspil om organiseringen af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet."

--
Mvh Anders

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Frank Poulsen, 16/1 2019, 10:40 (1920 dage siden) @ andersj

Hmm ja det bliver jo hurtig noget rod. Hvor mange kommuner ejer Lokaltog, eller skal det så til at splittes op igen... Nå tiden må vise.

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Gæst1, 16/1 2019, 10:49 (1920 dage siden) @ Frank Poulsen

Hmm ja det bliver jo hurtig noget rod. Hvor mange kommuner ejer Lokaltog, eller skal det så til at splittes op igen... Nå tiden må vise.

mon ikke det ender med at hele Sjælland, Lolland og Falster indlemmes i "Hovedstadsområdet", og MOVIA overtager Lokaltog (samt Metro,S-banen og kommende udbud af regionaltogstrafikken) i en "Transport for London"-kloning til danske forhold.

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Frank Poulsen, 16/1 2019, 10:53 (1920 dage siden) @ Gæst1

Så politikerne mener at hele øst for Storebælt er København ;) Ja det kan selvfølgelig godt være...

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Rail, 16/1 2019, 11:07 (1920 dage siden) @ Frank Poulsen

Så politikerne mener at hele øst for Storebælt er København ;) Ja det kan selvfølgelig godt være...

Det tror de fleste jyder jo...:-D

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, 16/1 2019, 15:35 (1920 dage siden) @ Frank Poulsen

Nå ja det har jyder jo kaldt Sjælland i mange år

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af mikedk2100, 16/1 2019, 12:53 (1920 dage siden) @ Gæst1

Hmm ja det bliver jo hurtig noget rod. Hvor mange kommuner ejer Lokaltog, eller skal det så til at splittes op igen... Nå tiden må vise.


mon ikke det ender med at hele Sjælland, Lolland og Falster indlemmes i "Hovedstadsområdet", og MOVIA overtager Lokaltog (samt Metro,S-banen og kommende udbud af regionaltogstrafikken) i en "Transport for London"-kloning til danske forhold.

Hele Sjælland, Lolland og Falster er jo allerede indlemmet i "hovedstadsområdet". Det er jo Movia-område alt øst for Storebælt (undtagen Bornholm). Allerede nu kan man jo stille spørgsmålstegn ved demokratiet, for Movia ledes af 9 bestyrelsesmedlemmer. Som det er nu vælger Region Sjælland og Region Hovedstaden selv deres medlem af bestyrelsen, Københavns Kommune udpeger et medlem og ellers skal de andre 44 kommuner blive enige om de 6 resterende pladser. Det kan være svært for både den enkelte kommune og især den enkelte borger at råbe sådan en mastodont op - og endnu sværere at holde dem til ansvar, for borgeren har reelt ingen indflydelse på at skifte dem ud.

Ja så er der jo også DOT, som ledes af 3 bestyrelsesmedlemmer. En fra DSB, en fra Metro og en fra Movia, der med hård hånd styrer "enklere produktudbud og færre salgskanaler, gode skiftemuligheder og korrespondancer, effektiv og relevant trafikinformation, ensartet kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperiode, samt effektiv drift der giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT."

Det var nu nemmere i gamle dage, da Østbanen havde hovedkontor på Hårlev Station. De havde føling med den lokale bane og dens brugere :)

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Niels Munch, 16/1 2019, 13:41 (1920 dage siden) @ mikedk2100

Det var nu nemmere i gamle dage, da Østbanen havde hovedkontor på Hårlev Station. De havde føling med den lokale bane og dens brugere


Nu får jeg jo helt tårer i øjnene :-|, for det var jo også dengang, den generalforsamlingsvalgte bestyrelse bestod af 2 amtsråds- og 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer, og alle havde arme og ben dybt i lokalsamfundet. Og busdriften var en integreret del af banevirksomheden - alt koordineret i banens driftcentral, der via radio kunne varsko korresponderende busser om forsinkede tog - og omvendt.

Nå, inden webmaster sparker mig over i det nostalgiske forum, skal jeg lige bemærke, at det med nutidens krav til jernbanedriften, herunder dokumentationskrav af kafkaske dimensioner, nok er udmærket, at den varetages i større enheder.

M.v.h.
[image]Niels

Avatar

Regionerne ud... Kommunerne overtager

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/1 2019, 11:42 (1920 dage siden) @ Frank Poulsen

Hmm ja det bliver jo hurtig noget rod. Hvor mange kommuner ejer Lokaltog, eller skal det så til at splittes op igen... Nå tiden må vise.

Lige Lokaltog er der sådan set styr på. Der er alle berørte kommuner medejere, så det er vel "blot" et spørgsmål om at justere ejerandelene.

Ucla har redegjort for ejerskabet i en af de tidligere tråde her som Niels Munch henvist til tidligere (denne gamle tråd kan anbefales så vi evt. undgår genudsendelser)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak