Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Stationsåbninger Østjylland - var det så det? (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/1 2019, 21:05 (1917 dage siden)

I aftalen "Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder" af 22. maj 2015 (side 7) er omtalt analyse af stationsåbninger i Østjylland. Stilling og Laurbjerg er specifikt nævnt; men som jeg læser aftalen, er/var der lagt op til en analyse i bredere forstand og jeg forestillede mig, at man ville kigge på hele strækningen Kolding-Randers.

Nu hvor Stilling og Laurbjerg er ved at falde på plads (helt på plads er de vel ikke?), sidder jeg tilbage med en følelse af, at enten "læste" jeg aftalen forkert eller også mangler der stadig en afrapportering - udover afrapporteringen af Stilling og Laurbjerg. På den anden side: Der var kun afsat 0,5 mio. kr. til analysen og den rækker jo næppe til at analysere hele strækningen Kolding-Randers.

Så.....

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Stationsåbninger Østjylland - var det så det?

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 16/1 2019, 10:37 (1917 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Mit bedste bud er, at analysen et sted i embedsværket er blevet skåret til, så kun Stilling og Laurbjerg undersøges. Det harmonerer også med ordlyden i indledningen til DTU-rapporten om Stilling og Laurbjerg:
"I forlængelse af den trafikpolitiske aftale af 22. maj 2015 blev det besluttet at igangsætte et analysearbejde med detaljerede beregninger af effekten af at åbne stationer i Stilling og Laurbjerg."

BaneDanmarks beslutningsgrundlag for en ny station i Laurbjergs tabel over priserne på udstyr er i øvrigt interessant læsning:

  • 382.200 kr. for en billetautomat
  • 64.250 kr. for et stationsur
  • 8.950 kr. for en affaldsspand
  • 4.780 kr. for et stationsskilt

--
Thomas Rasmussen
[image][image]

Laurbjerg og Stilling stationer er på plads

af Bili, 28/2 2019, 16:47 (1874 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Folketingets Finansudvalg har godkendt en tillægsbevilling på dette års finanslov, samt forhåndsgodkendt bevillinger på kommende års finanslove, så begge stationer nu kan anlægges med åbning i hhv. 2021 og 2022: https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20181/aktstykke/aktstk88/20181_aktstk_afgjort88.pdf Det var det sidste, vi ventede på, så nu kan BaneDanmark officielt gå i gang.

Jeg tror ikke, at det var meningen, at flere stationer skulle undersøges sammen med Laurbjerg og Stiling, men Brabrand indgår, så vidt jeg ved, i forbindelse med VVM-undersøgelse af letbanens etape 2.


Mvh. Birgit

Togbelysning
Togbelysning

Denne artikel stammer fra bogen ´De danske statsbaner 1847 - 1947´ udgivet af DSB, og gennemgår udviklingen indenfor togbelysningen i de første 100 år af dansk jernbanedrift lige fra stearinlys til 24 volts elektriske pærer.

Læs mere

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak