Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hovedstadens trafik skal være HOT (Trafikpolitik)

af mikedk2100, 22/1 2019, 08:51 (1913 dage siden)

Der er en artikel om visionen for hovedstadens trafik på politiken.dk - den ligger (endnu) ikke bag betalingsmur

https://politiken.dk/indland/art6981341/S%C3%A5-skal-du-kun-k%C3%B8re-kollektivt-med-%C...

Det jeg undrer mig over er, at det nævnes, at "...skal HOT være et samarbejde mellem staten og hovedstadsområdets 34 kommuner". Som jeg lige kan tælle mig til, så er den nuværende Region Hovedstaden kun 29 kommuner, Region Sjælland 17. Så HOT skal måske ikke være hele Sjælland, og så skal der ændres igen på Takst Sjælland?

Mvh
Michael

Hovedstadens trafik skal være HOT - eller snarere HT

af Rørvig Station, 22/1 2019, 09:33 (1913 dage siden) @ mikedk2100

Det jeg undrer mig over er, at det nævnes, at "...skal HOT være et samarbejde mellem staten og hovedstadsområdets 34 kommuner". Som jeg lige kan tælle mig til, så er den nuværende Region Hovedstaden kun 29 kommuner, Region Sjælland 17. Så HOT skal måske ikke være hele Sjælland, og så skal der ændres igen på Takst Sjælland?

Der står "hovedstadsområdet", ikke "Region Hovedstaden". Så man tager vel Roskilde Amts 5 kommuner med og genopliver dermed HT.

Sjællands trafik bliver så NOT?

af AndreasM, 22/1 2019, 10:41 (1913 dage siden) @ mikedk2100

Det jeg undrer mig over er, at det nævnes, at "...skal HOT være et samarbejde mellem staten og hovedstadsområdets 34 kommuner". Som jeg lige kan tælle mig til, så er den nuværende Region Hovedstaden kun 29 kommuner, Region Sjælland 17. Så HOT skal måske ikke være hele Sjælland, og så skal der ændres igen på Takst Sjælland?

Det er du ikke den eneste der har bemærket, her f.eks. Ringsteds borgmester(V):

https://twitter.com/HenrikHvidesten/status/1087638398993657856

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Anonyme, 22/1 2019, 11:05 (1913 dage siden) @ mikedk2100

Det svarer til det nuværende område Zone 1-99 - hvorfor Styrelsen ikke skriver det forstår jeg ikke..

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Rørvig Station, 22/1 2019, 11:18 (1913 dage siden) @ Anonyme

Det svarer til det nuværende område Zone 1-99 - hvorfor Styrelsen ikke skriver det forstår jeg ikke..

Fordi politikerne ikke kender zoneinddelingen?

Og fordi zonegrænserne ikke nødvendigvis følger kommunegrænserne.

Hovedstadens trafik skal være HOT

af mikedk2100, 22/1 2019, 11:21 (1913 dage siden) @ Anonyme

Det svarer til det nuværende område Zone 1-99 - hvorfor Styrelsen ikke skriver det forstår jeg ikke..

Det er korrekt - det fremgår egentlig også i et af de faktaark, som ministeriet har lagt ud. Det bliver det gamle HT-område, som det var før Takst Sjælland.

De skriver endvidere, at der skal etableres et selvstændigt trafikselskab dækkende det øvrige Sjælland mv, og at dette selskab vil fungere på linje med de øvrige kommunale trafikselskaber i Danmark. Så det gamle VT og STS bliver et samlet selskab, og så kommer HT-området igen som HOT.

Mon de tør gøre op med de mange zoner i den nye organisation - nu de gerne vil ligne andre storbyers trafikselskaber.

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Niels Munch, 22/1 2019, 11:39 (1913 dage siden) @ mikedk2100

Ak, så bliver Østbanen påny delt op mellem 2 takstområder etc.

M.v.h.
Niels

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Frank Poulsen, 22/1 2019, 13:33 (1913 dage siden) @ Niels Munch

Og et selskab man lige har fusioneret som lokaltog med Nordsjælland og resten skal vel så igen deles op. Jamen det er da noget rod altså.

Og med hensyn til takstsystemer... Så har jeg længe undret mig over hvorfor Danmark skal være opdelt i flere! Jeg har nogle løse tanker jeg håber jeg kan få præciseret mere på et tidspunkt. Men kort sagt et takstsystem i hele landet. Så skal der både være storzoner og i de storzoner mindre zoner. Man kunne eksempelvis sige 98 storzoner, ligesom kommune antallet. Men ved ikke om det giver mening i praksis, men ellers på anden måde inddelt storzoner. Og så kunne man vælge at købe billet til hele storzonen, eller gennem flere storzoner. Alle rejser der krydser 2 storzone grænser, jamen så er prisen altid for storzoner... Eksempelvis Sorø - Roskilde. Her rejser man fra Sorø kommune gennem Ringsted kommune og ender i Roskilde kommune. Der krydser man så 2 storzoner. Så er prisen på enkelt billet, pendler osv det samme, som hvis du rejser gennem 3 kommuner i Vestjylland. Skal du kun pendle Borup - Roskilde, så du kun går gennem 2 kommuner, jamen så kan du nøjes med billet til de små zoner (inde i de store)… Konceptet kun løseligt forklaret her, har ikke lige tid til at gennem alle detaljer lige nu.

Fordelen er at det så er lige meget om skal til Dianalund eller Sorø, og du kan med pendlerkort rejse fuldstændig frit rundt i de storzoner osv. Og så nogle 12-timers billetter og 24-timers billetter/klippekort (gerne mobil)… Synes man kunne gøre mange ting mere enkelt og forstår ikke forskellige takstsystemer i landet!

Takster - Hovedstadens trafik skal være HOT

af steenth, 22/1 2019, 17:13 (1912 dage siden) @ Frank Poulsen
redigeret af steenth, 22/1 2019, 17:41

Og et selskab man lige har fusioneret som lokaltog med Nordsjælland og resten skal vel så igen deles op. Jamen det er da noget rod altså.

Og med hensyn til takstsystemer... Så har jeg længe undret mig over hvorfor Danmark skal være opdelt i flere! Jeg har nogle løse tanker jeg håber jeg kan få præciseret mere på et tidspunkt. Men kort sagt et takstsystem i hele landet. Så skal der både være storzoner og i de storzoner mindre zoner. Man kunne eksempelvis sige 98 storzoner, ligesom kommune antallet. Men ved ikke om det giver mening i praksis, men ellers på anden måde inddelt storzoner.

Hvorfor have takstzoner - det var praktisk med klippekort, men med både rejsekort og apps er det ikke mere nødvendig. Skånetrafikken nye takstsystem arbejde med cirkler, som man selv lægge hvor man har brug for det. Man betaler efter størrelsen. Og de har kun periodekort, 24 timers billet og enkeltbillet.

Og kommunerne er ikke specielt gode som zoner. De er ikke lige store - der langt fra Frederiksberg til fx Esbjerg eller Viborg.

Ellers ændre DSB i april til at bruge rejsezoner til alm. billetter. Zone-systemet i hele landet er designet til et fælles takstsystem.

HOT eller noget andet ..... Østbanen

af Svend, 11/4 2019, 21:59 (1833 dage siden) @ Niels Munch

Om Østbanen under den nye organisering foreligger nu dette dokument:

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/tru/spm/474/svar/1574023/2045196.pdf .

> .
"Det forventes, at aftalen med Lokaltog A/S om trafikering af hele Østbanen og de øvrige opgaver i forbindelse med banedriften vil blive indgået af enten HOT eller trafikselskabet for det øvrige Sjælland"

--
Svend

Hovedstadens trafik skal være HOT

af krabsen, 22/1 2019, 11:56 (1913 dage siden) @ mikedk2100

... Så HOT skal måske ikke være hele Sjælland...

Ellers kommer de jo bare til at bekræfte jydernes gamle udsagn om, at København er alt øst for Storebælt. :-P :-P :-P

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Anonyme, 22/1 2019, 12:20 (1913 dage siden) @ mikedk2100

I øvrigt synes jeg at idéen som sådan er fin nok, især mhp. den indtægtsfordeling der skaber splid mellem trafikselskaberne.
Men hvorfor melder ministeren ikke samlet ud? Først var det RK/RP der skulle ligges sammen - en fin plan der giver mening.
Nu dette, der igen er en fin plan isoleret set - hvad bliver det næste?

Hvorfor ikke gøre det som ét stort udspil?

Hovedstadens trafik skal være HOT

af Henning T., 22/1 2019, 20:03 (1912 dage siden) @ mikedk2100

I forlængelse af Frank Poulsens indlæg i denne snor. Jeg har tidligere kigget meget på offentlig transport og takster andre steder.

I et lindlæg nævnes Skåne, som simplificerer takstsystemet. men kig også på Tyskland. Jeg har rejst en del i Tyskland. Når man kommer hen til billetautomat er der et hav af muligheder. Har bl.a. stået i Köln i Nordrhein-Westphalen. De automater på Hauptbahnhof giver masser af muligheder i modsætning til vores, og som jeg så det er Nordrhein-Westphalen delt op i områder - det som Frank Poulsen kalder superzoner med en storby eller andet som centrum og superzonen er så delt op i zoner. Man kunne også derfra købe ind i Rheinland-Pfalz. Der er også mange muligheder for turister, hvor man udnytter zoner.

Berlin, München, Hamburg er delt op i ringe. Schleswig-Holstein er delt op i zoner, hvor man køber et antal zoner. På Sjælland køber man pendlerkort fra A-B, og man kan ikke afvige derfra. Ideen med overordnede zoner og den overordnede zone er inddelt i zoner vil være den ideelle løsning i stedet for det såkaldt enklere system, der stod i reklamen for Takst Sjælland, men som er meget indviklet - og meget dyrere.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak