Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder fra en svunden tid (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 29/1 2019, 09:30 (1886 dage siden)

Tak for alle kommentarerne. De er noteret i mine originale billeder.

God fornøjelse.

[image]P I 915, Gb, 1954. DSB fik i perioden 1907 til 1909 leveret 19 P-maskiner, bygget af Hanomag og i 1910 14 P-maskiner, bygget af BMAG. Der var en lille forskel i målene på bl.a. slaglængde, hedeflade, trækkraft og vægt på de 2 leverancer. I Steffen Dreslers bog ”DSB litra P og PR” bliver maskinerne fra de to leverance benævnt som henholdsvis P I og P II.

[image]R 942, Bjerringbro, 1976. R 942 blev bygget af Borsig i 1913, og leveret til 3. kreds. Indtil 1916 var DSB opdelt i først 4 og senest 5 kredse, der var direkte ansvarlige for driften. I 1916 blev kredsene nedlagt og erstattet af 3 distrikter, der i 1932 blev reduceret til 1. distrikt og 2. distrikt. R 942 var stationeret i 3. kreds/2. distrikt indtil den blev ophugget i Bjerringbro i 1976. I DSBs aktuelle organisationsplan er begrebet ”distrikt” ikke nævnt nogen steder.


[image]MR 4236, et sted mellem Vemb og Holstebro, 1980’erne.


[image]MY 1142 og MX 1042, Århus Mdt, 1983. MY 1142 ejes i dag af BSBS, Braunschweiger Bahn Service GmbH som MY 1142. MX 1042 ejes i dag af Svensk Tågkraft AB som STAB TMX 1042.

[image]ME 1534 på vej mod København med ”Øresundspilen” i 1986 ved ovk. 33mellem Klampenborg og Springforbi. Toget afgik fra Stockholm C og kom med færge fra Hälsingborg F til Helsingør. Rejsende til Helsingør skulle forlade de gennemgående vogne inden færgen nåede Helsingør, da toget afgik direkte fra færgen uden stop Helsingør – København H.

[image]MH 317 og 303, Nyborg F, 1989. Begge maskiner er ophugget, sporene er væk, kommandoposten er væk, broen er væk; er der overhovedet noget tilbage???
Alle kommentarer modtages med tak.


M.v.h.
Keld Zumbach


Kilder:
Jernbanen.dk
Steffen Dresler: DSB litra R, H og S
Svenska-lok forum

Billeder fra en svunden tid

af Niels Munch, 29/1 2019, 10:41 (1886 dage siden) @ keld
redigeret af Niels Munch, 29/1 2019, 11:16

[image]MH 317 og 303, Nyborg F, 1989. Begge maskiner er ophugget, sporene er væk, kommandoposten er væk, broen er væk; er der overhovedet noget tilbage???


Hej Keld,

Atter tak for kigget.

Tilbage i området er bygninger fra vognværkstedet, som nu er whiskydestilleri:

[image]Whiskydestilleriet i Nyborg set med ryggen mod færgelejerne, 08.08.2017 (nm).

Selv M/F BROEN, der lå her 2015-2018, er borte igen:

[image]M/F BROEN i Nyborg, 08.08.2017 (nm).

Resterne af færgegalgen står stadig. Ovre ved Vesterhavnen, ikke langt fra det gamle bilfærgeleje ved Nyborg Syd, er levnet denne havnekran:

[image]Gl. havnekran ved Vesterhavnen i Nyborg, 06.09.2018 (nm).


M.v.h.
Niels

Billeder fra en svunden tid

af sj51, 29/1 2019, 22:16 (1886 dage siden) @ keld

På billedet af Øresundspilen er vognen lige efter ME'eren nok så interessant, det drejer sig nemlig om en AB8K, hvoraf der kun fandtes seks eksemplarer. De var bygget i til SJ i Tyskland i slutningen af 50erne, og var de eneste svenske vogne, der var godkendt til kørsel i Tyskland. De var derfor konstruerede til UIC-profil, hvad der tydeligt ses på billedet, hvis man sammenligner med de to B7 vogne bagved.

Billeder fra en svunden tid

af Steff, 29/1 2019, 22:24 (1886 dage siden) @ sj51

....................................og sådan så vognen ud:

[image]
SJ 1-2 kl Næstved 11.juni 1984 kl 1116. Foto S. G. Dresler.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Billeder fra en svunden tid

af sj51, 29/1 2019, 23:00 (1886 dage siden) @ Steff

Og selvom de var konstruerede til UIC-profil, var de faktisk kun 22,5 m lange, hvad der kun gav plads til ni kupéer. AB8K vognene blev især brugt Stockholm Berlin over Trelleborg - Sassnitz samt til Stockholm - Hamburg via Danmark. Jeg tror kun de undtagelsesvis har har været længere sydpå end Berlin eller Hamburg. De blev udrangeret i slutningen af 80'erne.

Billeder fra en svunden tid

af Svend, 29/1 2019, 23:45 (1886 dage siden) @ sj51

Og selvom de var konstruerede til UIC-profil, var de faktisk kun 22,5 m lange, hvad der kun gav plads til ni kupéer. AB8K vognene blev især brugt Stockholm Berlin over Trelleborg - Sassnitz samt til Stockholm - Hamburg via Danmark. Jeg tror kun de undtagelsesvis har har været længere sydpå end Berlin eller Hamburg. De blev udrangeret i slutningen af 80'erne.

.
.... og til Paris:
http://www.jarnvag.net/vagnguide/ab8k

--
Svend

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak