Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn (Generelt)

af andersj, Aalborg, 5/2 2019, 21:50 (1905 dage siden)

Meget uventet har Talgo vundet en rammeaftale på op til 100 lokomotivtrukne tog til at erstatte de nuværende IC personvogne hos Deutsche Bahn.

I første omgang køber Deutsche Bahn 23 tog med lokomotiv og styrevogne til 230 km/t med levering fra 2023. De skal indsættes mellem Westerland-Köln, Berlin-Amsterdam og Hamburg-Oberstdorf, hvilket betyder at man både skal have diesel- og el-lokomotiver.

Talgo deltager som bekendt også i DSB's udbud af personvogne til kørsel til Hamburg.

--
Mvh Anders

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af Jens Hansen, 6/2 2019, 06:06 (1905 dage siden) @ andersj

Styrevogne til 230 km/t?

Husker jeg forkert eller har flere i dette forum ikke omtalt, at det ikke findes? Mindes noget om DSBs køb af vogne og at man påtænker at køre med 2 lokomotiver, et i hver ende?

JH

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af Peter Christensen, 6/2 2019, 06:42 (1905 dage siden) @ Jens Hansen

Styrevogne til 230 km/t?

Husker jeg forkert eller har flere i dette forum ikke omtalt, at det ikke findes? Mindes noget om DSBs køb af vogne og at man påtænker at køre med 2 lokomotiver, et i hver ende?

Hvordan med godkendelsesprocess af disse styrevogne?
SKODA fik vidst en gevaldig overraskelse over den omgang deres tog blev udsat for.....altså de få stammer, som blev solgt til DB for et par år siden.

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af mpp, 6/2 2019, 11:38 (1905 dage siden) @ Peter Christensen

Ja – det er vist pt kun Skoda der har styrevogne til >160 km/t der er godkendt efter nyeste forskrifter. Det sagt har Railjet kørt med styrevogn i mange år og også ICE2 bruger styrevogn og endda op til 280 km/t, så det er kendt teknologi. Udfordringen er jo nok bare at få nogle til at betale for udvikling og godkendelse af styrevogne og der har DB nogle andre økonomiske muskler end DSB har.

Spørgsmålet er om det kommer til at have en indflydelse på DSBs udbud. Jeg tror gerne DSB vil have leveret tog før 2023, men det kan selvfølgeligt være det kan få indflydelse hvis man senere vil købe styrevogne og nye vognstammer. Er der i den forbindelse nogle der kan sige hvilke udfordringer der er ved at køre med en stamme af vogne af forskellig model fra forskellige firmaer?

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af Peter Christensen, 6/2 2019, 12:00 (1905 dage siden) @ mpp

Er der i den forbindelse nogle der kan sige hvilke udfordringer der er ved at køre med en stamme af vogne af forskellig model fra forskellige firmaer?

He-he, det handler om styresystem til døre og andet godt.
Er styresystemerne ikke ens, så går det galt.
Selv med samme system - lad os sige ZWS - så er der jo "en del" software-versioner.
Passer software-versionerne ikke sammen, så går det også galt.
Det er jo heller ikke nemt at få Windows 95 til at arbejde sammen med Windows 10.
Men puffer og koblinger skal nok virke og passe sammen....som regel også uanset fabrikat.

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af RasmusD, 6/2 2019, 12:04 (1905 dage siden) @ Peter Christensen

Dertil skal det så siges, at DSB’s udbud giver mulighed for at stammerne er fast sammenkoblede. Og hvis Talgo vinder, så bliver det nok sådan.

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af andersj, Aalborg, 6/2 2019, 13:15 (1905 dage siden) @ mpp

Ja – det er vist pt kun Skoda der har styrevogne til >160 km/t der er godkendt efter nyeste forskrifter. Det sagt har Railjet kørt med styrevogn i mange år og også ICE2 bruger styrevogn og endda op til 280 km/t, så det er kendt teknologi. Udfordringen er jo nok bare at få nogle til at betale for udvikling og godkendelse af styrevogne og der har DB nogle andre økonomiske muskler end DSB har.

Det handler om ordrestørrelsen. Med så relativt få stammer som DSB ønsker så har de vurderet at det vil være billigere at købe ekstra lokomotiver fremfor at få udviklet styrevogne. En anden årsag er også at DSB ønsker hurtig levering, så der er ikke tid til at udvikle nyt i processen. Man holder dog muligheden for "ekstra enkelte vogne" åbne i udbuddet så man kan anskaffe styrevogne når de er udviklet til ÖBB (Railjet) eller DB (Talgo / IC 230).


Spørgsmålet er om det kommer til at have en indflydelse på DSBs udbud. Jeg tror gerne DSB vil have leveret tog før 2023, men det kan selvfølgeligt være det kan få indflydelse hvis man senere vil købe styrevogne og nye vognstammer. Er der i den forbindelse nogle der kan sige hvilke udfordringer der er ved at køre med en stamme af vogne af forskellig model fra forskellige firmaer?

Hvis Talgo vinder så kommer DSB's vogne nok igennem før DB's. Hvis Siemens vinder så skal de blandes ind i ÖBB og CD's ordrer. Så det kommer an på hvor meget man kan skrue op for kapaciteten på fabrikken i Wien.

Jeg kunne godt forestille mig at hvis Siemens vinder så vil de tilbyde styrevogne til efterlevering, mod at man neddrosler Vectron bestillingen. Alle Vectron kan alligevel ikke komme i drift før Sydbanen og Nordvestbanen er elektrificeret, så man kan sagtens starte ud med at køre i sandwich til Hamburg de første par år uden at mangle lokomotiver til dobbeltdækkerne.

--
Mvh Anders

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af mpp, 6/2 2019, 13:25 (1905 dage siden) @ andersj

Interessant. Givet at de andre ordrer er for 230 km/t-tog, kan det så være DSB får vogne til 230 km/t der så siden kan blive kombineret med nye lokomotiver? Eller er det stadig billigere med tog kun til 200 km/t?

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af andersj, Aalborg, 6/2 2019, 13:19 (1905 dage siden) @ Jens Hansen

Styrevogne til 230 km/t?

Husker jeg forkert eller har flere i dette forum ikke omtalt, at det ikke findes? Mindes noget om DSBs køb af vogne og at man påtænker at køre med 2 lokomotiver, et i hver ende?

JH

De findes ikke som hyldevarer fordi der ikke er nogle der har bestilt dem siden TSI-kollisionskravene blev ændret markant. ÖBB har bestilt nogle til deres nye Railjet og nu har DB også bestilt nogle. Men begge forventes først at blive leveret efter at DSB's vogne skal leveres, og leveringstiden er stadig forbundet med stor usikkerhed når man kigger på andre nyudviklinger til det tyske marked de seneste år.

Men DSB har i udbuddet åbnet op for at man kan anskaffe yderligere enkeltvogne senere, som jo nok vil være styrevogne når/hvis de kommer på markedet fra den valgte leverandør.

--
Mvh Anders

Avatar

Talgo vinder udbud af nye togstammer til Deutsche Bahn

af BoergeOf61, Randers C, 17/2 2019, 11:25 (1894 dage siden) @ Jens Hansen

Styrevogne til 230 km/t?

Husker jeg forkert eller har flere i dette forum ikke omtalt, at det ikke findes? Mindes noget om DSBs køb af vogne og at man påtænker at køre med 2 lokomotiver, et i hver ende?

De fleste ældre højhastighedstog er bygget med et lokomotiv i hver ende. Det er Talgos højhastigheds- og hybridtog også.

Københavns Frihavns-Aktieselskab
Københavns Frihavns-Aktieselskab

Historien om Københavns Frihavn med fokus på det rullende materiel fra 2-koblede damplokomotiver over Triangel traktorer til tidligere DSB MH rangerlokomotiver. I artiklen er der endvidere links til mange billeder af materiellet.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak