Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/2 2019, 15:33 (1879 dage siden)

Først kunne man tage Bryghusekspressen direkte fra Aalborg til Skagen uden skift undervejs. Det var en stor behagelighed - især når man skulle den anden vej og havde fået godt med stærk øl og iskold snaps på Skagen Bryghus.

Men så lavede de det lige pludselig om, så man i sårbar tilstand skulle skifte tog i Frederikshavn. Der er ikke foreneligt, når man på hjemrejsen slæber på tung bagage - f. eks. en ordentlig bjørn.

Yderst utilfredsstillende. Så jeg har spurgt NJ, hvornår man igen kan have sin lørdagsudflugt i fred. Svaret følger nedenfor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


"Årsagen til at vi er kørt med skift i en periode, har været ud fra et ønske, om en robust køreplan i opstarten med det nye signalsystemet.

Vi har kørt med et lukket materielløb på skagensbanen og derved minimeret nogle trafikale uhensigtsmæssigheder, som erfaringen inden da viste, at vi var sårbare på.

Antallet af aflysninger har derfor også været kraftigt reduceret på Skagensbanen.

Den næste køreplan, (K20) som er tiltænkt fra December 2019, der vender den direkte forbindelse fra Aalborg til Skagen tilbage.

Der arbejdes på, at K20 allerede træder i kraft fra August 2019, men det meldes ud senere.

Med venlig hilsen"

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af Jørgen Pagh Jensen, 26/2 2019, 19:31 (1879 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Transport af berusede mennesker er netop en af togets spidskompetencer. Især hvis der er toiletter ombord. Er der det i NJ's tog?

Avatar

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af Morten Larsen, Nørresundby, 26/2 2019, 21:29 (1879 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Transport af berusede mennesker er netop en af togets spidskompetencer. Især hvis der er toiletter ombord. Er der det i NJ's tog?

Ja, både i NJ's Lint og Desiro.

--
Mvh Morten L.

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af Jens Hansen, 27/2 2019, 06:38 (1879 dage siden) @ Morten Larsen

Det virker som rettidig omhu at NJ i en periode har afskaffet de direkte tog i forbindelse med ibrugtagning af nyt signalsystem på Banedanmarks strækning Lindholm - Frederikshavn.

Nu konstaterer de, at det virker (godt) hvorfor de så hurtigst muligt vil genindføre direkte tog Aalborg - Skagen.

Jernbanedrift med omtanke og fornuft, hvor svært kan det være.

JH

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af Mester, 27/2 2019, 09:12 (1878 dage siden) @ Jens Hansen

Midttrafik gør det samme, når letbanen åbner til Grenaa. I en periode ville alle Grenaa-tog vende på Aarhus H, hvor der så skal skiftes, hvis man skal videre ad Odderbanen.
Når trafikken er stabil begynder togene at køre igennem til Mårslet og enkelte myldrertidstog hele vejen til Odder.

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af andersj, Aalborg, 27/2 2019, 10:23 (1878 dage siden) @ Jens Hansen

Det virker som rettidig omhu at NJ i en periode har afskaffet de direkte tog i forbindelse med ibrugtagning af nyt signalsystem på Banedanmarks strækning Lindholm - Frederikshavn.

Nu konstaterer de, at det virker (godt) hvorfor de så hurtigst muligt vil genindføre direkte tog Aalborg - Skagen.

Jernbanedrift med omtanke og fornuft, hvor svært kan det være.

JH

Tja, nu er den nuværende køreplanen så ikke så meget et produkt af pga. signalsystemet som det er et produkt af den lokomotivførermangel der har hersket siden juli 2018. September 2019 er ikke den måned hvor testperioden i signalsystemet er slut, men den måned hvor et nyt hold lokomotivførerelever er færdige.

Det er især de 12 daglige afgange der køres på kontrakt for DSB der tager hårdt på personalesituationen.

De virkelige årsager til K19 hos NJ kan ses i dette notat som NT måtte sende til trafikkøberen (Region Nordjylland)

At man så alligevel har formået at få skruet en køreplan sammen med øget drift i forhold til K18 ved at optimere driften, på trods af flere togskift er godt gået.

--
Mvh Anders

Bryghusekspressen Aalborg-Skagen Bryghus

af Jens Hansen, 27/2 2019, 16:57 (1878 dage siden) @ andersj

At NJ aflyser gennemløb har vel ikke nødvendigvis nogen relation til manglende førere.

Men selvfølgelig klart, at hvis toget på den ene delstrækning ikke kører, ja er der ikke nogen gennemløb.

JH

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak