Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektrificering Køge Nord-Næstved Nord (Generelt)

af Claus Nielsen, 7/3 2019, 16:08 (1869 dage siden)

Arbejdet med at færdiggøre kørestrømsanlægget mellem Køge Nord og Næstved Nord nærmer sig sin afslutning. Der gøres en ihærdig indsats for at afslutte de sidste opgaver i de kommende dage, således at afprøvningen af anlægget kan påbegyndes som planlagt.

Tilbage i de lune julinætter var Aarsleff-maskinen 42134 Freja beskæftiget med at ramme pælefundamenter på strækningen syd for Køge. Freja og dens 'tvilling' 41136 Sleipner er begge CAT 335F-maskiner ombyggede af Van den Heuvel (Holland). Begge er de monteret med to hydraulisk drevne bogier (fra svenske Rosenqvist Rail) og har en ændret bagende med højt monterede kontravægte.
[image]
Foto fra Aarsleff Rail LinkedIn-profil.

Der er flere billeder og en mere detaljere beskrivelse af rammemaskinerne på Van den Heuvels hjemmeside.

Mvh
Claus N

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak