En tur til Chile II (Generelt)
Buen dia a todos
(Nu får jeg sikkert "hjemmefødninge" i forum på halsen! "Hvad betyder det?" "Kan du ikke skrive på dansk?" "Kan vi ikke få indlæg om danske jernbaner i stedet for beretninger om steder, hvor vi aldrig har været og heller ikke har tænkt os at komme?" O.s.v., o.s.v.)
Men jeg vil genoptage tråden tråden om det lange tynde land.
Da den blev afbrudt, stod vi i Charñaral og så tog køre til og fra kobberminen El Salado. Øst for den ligger Puerto Hundido, der i dag hedder ”Diego del Almagro”.
Som tidligere nævnt var det endestationen på en 719 km lang metersporsbane til Iquique, anlagt af Ministeriet for Offentlige Arbejder og det meste af tiden forpagtet til ”Ferrocarril Antofagasta a Bolivia”. Sporet ligger der vistnok stadig, men i givet fald bruges det kun til flytning af rullende materiel.
Puerto Hundido var desuden endestation for de chilenske statsbaners nordlige net, ”El Red Norte”.
Det bestod af en længdebane, der gik mod syd helt ned til stationen ”La Calera” på den bredsporede strækning mellem Santiago og Valparaiso, samt forskellige sidestrækninger og baner, som staten overtog fra private selskaber.
Banen til Charñaral var oprindeligt en privatbane, men den blev overtaget af staten i 1888 efter at have været i økonomiske problemer. I begyndelsen af 1900-tallet nåede længdebanen herop, og Charñaral-banen blev en del af ”El Red Norte”.
Statsbanernes nordlige metersporsnet nåede en samlet længde på over 1.500 km, men i dag er kun enkelte delstrækninger i brug, og de trafikeres udelukkende af private godsoperatører.
I det følgende vil vi se på resterne af ”El Red Norte”.
Kobber-erts fra Chile. Det er den slags souvenirs, der gør, at man må betale for overvægt i flyet hjem...