Timemodel med Fremtidens Tog (200 km/t)

2. Timemodel med Fremtidens Tog (200 km/t)

Af dansk folkepartis transportordfører, Kim Christiansens udtalelser til dagspressen har man kunnet få det indtryk at DSB er nødt til at indkøbe højhastighedstog (250 km/t) for at køre efter timemodellen. Der foreligger en anden og billigere løsning; at foretage yderligere nogle hastighedsopgraderinger.

2.1. Resumé
Efter Togfondens projekter og hastighedsopgradering Ringsted-Odense er gennemført er situationen:
København-Odense: Timemodellen kan uden videre gennemføres med Fremtidens Tog.
Aarhus-Aalborg: Timemodellen kan uden videre gennemføres med Fremtidens Tog
Eventuelt med stop i Hobro.
Odense-Esbjerg: Timemodellen kan uden videre gennemføres med Fremtidens Tog.
Odense-Aarhus: Timemodellen kan gennemføres med Fremtidens Tog, ved opgraderinger for ca.
2,3 mia. kr.
Disse opgraderinger kan samtidig være første del af en plan om at kunne køre
København-Odense-Aarhus på 2x45 min.

For en engangsudgift på 2,3 mia.kr. kan Fremtidens Tog således anvendes til at gennemføre Togfondens timemodel. Da der samtidig opnås 3-400 mio.kr. i årlig besparelse i forhold til højhastighedstog, vil opgraderingen således være selvfinansierende.

2.2. København-Odense
I beslutningsgrundlaget for hastighedsopgradering Ringsted-Odense indgår nu at hastighedsopgradere storebæltstunnelen og 45 km på land af strækningen Ringsted-Odense, i stedet for som oprindeligt planlagt at opgradere Storebælt (tunnel + vestbro) og en 4 km strækning vest for Ringsted. I beslutningsgrundlaget er hastigheden gennem Slagelse og Sorø samtidig forøget mere end oprindeligt forudsat. Alt i alt markante ”ekstra” hastighedsopgraderinger for strækningen Ringsted-Odense i forhold til det, der oprindeligt var forudsat i Togfonden DK. Groft kan den ”ekstra” rejsetidsbesparelse estimeres til omkring 2 minutter.
DSB har tidligere beregnet at et fjerntog skal bruge 1 minut og 51 sekunder mere end et højhastighedstog på at køre København-Odense. (DSB Fremtidens Tog – 2014 – side 33). Hvilket ret præcist svarer til den ekstra rejsetidsbesparelse Banedanmark allerede har opnået indenfor det eksisterende budget.
Med det foreliggende beslutningsgrundlag for hastighedsopgraderingen Ringsted-Odense, kan Timemodellen derfor uden videre opfyldes på strækningen København-Odense med tog der har en maksimal hastighed på 200 km/t. (Og skulle det mod forventning ikke være korrekt, vil det være relativt billigt at opgradere yderligere nogle strækninger fra 180 til 200 km/t).
Men udfletningen ved Ringsted skal naturligvis anlægges og hastigheden gennem Ringsted station forøges, således som forudsat i Togfonden.

2.3. Aarhus-Aalborg
Da der mellem Aarhus og Aalborg ikke vil forekomme strækninger som tillader mere end 200 km/t, vil DSB’s nye tog uden videre kunne køre efter timemodellen på denne strækning.
Faktisk er det på denne strækning en fordel at anvende fjerntog (200 km/t), da disse tog har en større accelerationsevne end højhastighedstog (250 km/t). Paradoksalt nok er fjerntog således hurtigere end højhastighedstog! Denne ekstra tidsbesparelse er måske nok til at Superlyn har tid til at standse i Hobro (foruden Randers), med store trafikale fordele til følge. Stop i Hobro er også foreslået i Trafikstyrelsens høringsudgave for Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 side 82.

2.4. Odense-Esbjerg
Ifølge Togfonden DK side 63 kan timemodellen uden videre opfyldes på denne strækning med tog der kører 200 km/t.

2.5. Odense-Aarhus
For denne strækning har DSB beregnet at et tog der kører 200 km/t skal bruge 2 minutter og 9 sekunder mere end et tog der kører 250 km/t.
Tilsvarende er i Togfonden DK side 63 anført at et fjerntog har en køretid på 56,3 minutter, altså kun 1,3 minut mere end nødvendigt for at opfylde timemodellens krav om 55 minutters køretid på denne strækning.
For at betjene strækningen efter timemodel med fjerntog behøves således en køretidsreduktion på 1,3-2,2 minutter. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ekstra hastighedsopgraderinger.
Banedanmark har allerede i forbindelse med re-budgetteringen af hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus indarbejdet en mindre ekstra køretidsbesparelse ved at øge hastighedsopgraderingen mellem Fredericia og Børkop. Det er dog uvist hvor stor denne er. Antageligvis mindre end 0,5 minut.
Der udestår således et behov for køretidsbesparelse i størrelsesordenen 1-2 minutter.
Umiddelbart er der to forskellige måder at reducere køretiden på.
Ny bane udenom Horsens
Anlægges en 6 km lang ny bane udenom Horsens, kan køretiden reduceres med 2,2 minutter ved 250 km/t. Ved 200 km/t vil er besparelsen kun være 1,8 minut.
Ny bane udenom Horsens er beregnet til at koster 1,9 mia. kr. (Togfonden DK side 63, inkl. 50% NAB tillæg, 2013 priser). I 2019 priser således omkring 2,1 mia. kr. - Anlægges banen straks for 300 km/t vil det koste yderligere ca. 35 mio. kr. pr. km. (om budget se næste hovedafsnit). I alt 2,3 mia. kr. Denne løsning har den store fordel at den også er første del af projekt København-Odense-Aarhus på 2 x 45 minutter (se næste hovedafsnit).
Opgradering af eksisterende bane
Reduceret køretid kan måske også opnås med en række opgraderinger på de dele af strækningen, hvor der ikke allerede er planlagt hastighed på mindst 200 km/t f.eks.:
• Hastighedsopgradering til 160/180 km/t gennem Horsens.
Koster ifølge Togfonden 0,3 mia. kr., sparer ca. 0,3 minut.
• Hastighedsopgradering Fredericia-Børkop.
Pris ukendt

Den samlede pris for 2 minutters hastighedsbesparelse er antageligvis i størrelsesordenen 1 mia. kr. pr minut. I alt 2 mia. kr.

Det er usikker om det overhovedet er muligt at opnå den nødvendige køretidsbesparelse på denne måde. Men i bedste fald kan det være et billigt (omend kortsigtet) alternativ til at opføre en ny bane udenom Horsens.

2.6. Budget
Højhastighedstog er af DSB vurderet til at koste 35% mere i anskaffelse end fjerntog, mens vedligehold er estimeret til at være næsten dobbelt så dyr. (DSB Fremtidens tog – 2014 – side 31). Alene ekstra udgiften til at anskaffe højhastighedstog frem for fjerntog vil således være omkring 1,25 mia. kr. (50 togsæt á 100 mio. kr. pr stk. i stedet for 75 mio. kr. pr stk.).
DSB har ligeledes beregnet at det vil koste 300-400 mio. kr. pr år ekstra at indkøbe og anvende højhastighedstog.
Som beregnet ovenfor kan timemodellen implementeres med fjerntog (200 km/t) for en anlægsudgift på maksimalt ca. 2,1 mia. kr. Da anvendelsen af fjerntog giver en årlig besparelse på 3-400 mio.kr vil timemodel med Fremtidens Tog således være ”selvfinansierende”.

Først mange tak for lange og grundige forklaringer om et kompliceret emne.
Jeg deler desværre ikke din opfattelse af, at Timemodellen kan køres med 200 km/t tog. Dertil er jeg givetvis belastet af for mange beregninger og projekter gennem tiderne. Dine infrastrukturpriser virker meget lave – men det kan jo også blot være, at de andre projekter er sat alt for dyrt ????
Analyserne omkring togmateriel og Timemodellens køretider er groft sagt forældede. En del ting har ændret sig i virkeligheden, og disse kan påvirke både Timemodellen og dine i øvrigt interessante betragtninger:
1. Timemodellens køretider er baseret på DB ICE2 tog. ”Moderne” 250 km/t tog har klart bedre accelerationsegenskaber. Det er muligt at opnå samme køretider med 230 km/t med ”moderne tog” og endnu kortere hvis man kører 250 km/t.
2. Der sker et ”skred” i markedet for togmateriel, hvor tog til 230-250 km/t kan leveres både med lavgulv, brede døre, høj acceleration, lav pris og længere levealder end de ”sædvanlige” 30 år
3. ”Total Costs of Ownership” altså anskaffelsespris, vedligeholdelsesomkostninger og driftomkostninger for tog til 230-250 km/t vil ”ofte” være lavere end for mange af de ”chiptunede 160 km/t tog, der tilbydes til 200 km/t”. Altså sagt i Bombardier produkter: Når du kommer op på en vis kapacitet vil en ZEFIRO Express til 250 km/t blive billigere end en TALENT3.
4. EU's fjerde jernbanepakke åbner for konkurrenceudsættelse fra 2021. Dvs: Der kommer flere operatører end DSB – især på de økonomisk attraktive ruter, og nogle vil komme med hurtigere tog end DSB, andre vil komme med billigere. Hele forudsætningen i ”Timemodellen” med at alle afgange køres af én operatør på kontraktbetaling i en eller anden form, holder nok ikke længere.
5. ”På et tidspunkt” skal den eksisterende Lillebæltsbro fra 1935 ”aflastes”. Bruger man Vejdirektoratets undersøgelse fra 2015, hvor den nye bane over Vestfyn forlænges til et punkt syd for Vejle, opnår man samme tidsbesparelse som Vejle Fjord Broen. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt du kan komme resten af vejen til Aarhus
6. Timemodellens forudsætning om at kunne vende på Aarhus H på fem minutter holder formentlig ikke, da ”oprigning” af førerrum med ERTMS ikke ser ud til at kunne gøres så hurtigt.
7. Der er store investeringsselskaber der ”holder øje” med mulighederne for at bygge jernbanedelen af en Kattegatforbindelse som en privat bane, mod at få monopol på trafikken…

Mange hilsener
Lasse

6. Timemodellens forudsætning om at kunne vende på Aarhus H på fem minutter holder formentlig ikke, da ”oprigning” af førerrum med ERTMS ikke ser ud til at kunne gøres så hurtigt.

Tillader mig lige at gribe denne ene del i tråden. Det lyder da frygteligt hvis det skal tage mere end 5 minutter at vende et tog? Så vidt jeg har forstået er der ikke forskel på rangering og togkørsel med ERTMS. Jeg tænker så når man skal lave omløb på en mindre station eksempelvis. Så skal man bruge 10-15 min hvis det tager over 5 min at skifte ende? og det skal jo så gøres 2 gange...

Eller som i dag hvor maskiner fra Belvedere til Maskindepotet kører frem og tilbage flere gange for at komme på tværs. Det vil jo tage en krig?

Eller hvad misforstår jeg.

Hej Lasse

Tak for mange gode svar.

Ja, jeg har faktisk ikke overvejet den mulighed at DSB's Fremtiden Tog kunne gå hen og at få en tophastighed på mere end 200m km/time.

Min infrastrukturpris for en ny bane udenom Horsens er ganske enkelt den pris Togfonden i sin tid opererede med. Fremskrevet med 2% pa. Med tillæg for forskellen på anlæg af 250 og 300 km/time.
Ny bane Vestfyn: 140 mio. kr. pr km. inkl. 30% NAB, ifølge regeringen investeringplan 2030
Højhastighedsbane Lejre-kysten: 175 mio. kr. pr km. inkl. 50% NAB, ifølge screening af Kattegatforbinidelsen

Men alle projekter i Togfonden var vist ret så optimistiske prissat.

Det er nok korrekt at Timemodellen ikke holder i fremtiden pga. forskelle i toghastigheder og acceleration. Men det er en usædvanlig simpel måde at forstå tingene på, og det er vigtigt når politikere skal formidle deres budskab, de stemmeberettigede kan forstå det. Og da Togfond rapporten i sin tid kom ud havde man med fuldt overlæg valgt et tog med relativt dårlig acceleration "for at alle kunne være med" når der skulle indkøbes materiel.

Og så er der uden tvivl god psykologi i at vide det tager en time at komme fra en by til en anden. Som sagt et simpelt budskab.

Og da Togfond rapporten i sin tid kom ud havde man med fuldt overlæg valgt et tog med relativt dårlig acceleration "for at alle kunne være med" når der skulle indkøbes materiel.

Det var nok mere hvad der kunne findes tal på, som blev brugt dengang.
At tingene siden har ændret sig (i.e. højere accelerationsevne) gør faktisk livet lidt lettere.
Etellerandet sted er det stadig en god vision med 1 time mellem de store byer (målet på afgangstidspunkt) og det ser bestemt realistisk ud.
Det vil kræve nye tog og nogle nye baner her og der.
Alternativt, så skal der gøres noget seriøst ved togets tekniske reaktionstid og det ser jeg ikke lige ske den første formiddag.
Men igen - der skal være noget politisk vilje med nogle klare prioriteringer af rækkefølgen. Det er den sværeste del af øvelsen, for der er en ældgammel tendens til at der går sognerådspolitik i dén proces.

Måske et ganske godt bud på fremtidens tog - også i Danmark:

[image]

https://railcolornews.com/2019/03/13/de-deutsche-bahn-presents-the-ecx-by-talgo-in-berlin/
https://www.railwaygazette.com/news/traction-rolling-stock/single-view/view/db-unveils-...

--
Svend

Måske et ganske godt bud på fremtidens tog - også i Danmark:

Bortset fra at Talgo ikke er prækvalificeret til at byde på "Fremtidens Tog" og at der anskaffes togsæt og ikke lokomotivtrukne tog.

Vognene kan dog været et bud til DSB's udbud af EuroCity vogne til forbindelsen mellem København og Hamburg hvor Talgo og Siemens er med i udbuddet.

--
Mvh Anders

Måske et ganske godt bud på fremtidens tog - også i Danmark:

Bortset fra at Talgo ikke er prækvalificeret til at byde på "Fremtidens Tog" og at der anskaffes togsæt og ikke lokomotivtrukne tog.

Vognene kan dog været et bud til DSB's udbud af EuroCity vogne til forbindelsen mellem København og Hamburg hvor Talgo og Siemens er med i udbuddet.

.
Nu skrev jeg jo ikke "DSB", men bare "fremtidens tog". Andre kunne jo være interesserede i at køre hurtige tog på danske skinner ...... ;-)

--
Svend

Muligvis tager jeg fejl, men jeg forstår umiddelbart ikke at man ikke kan opgradere Horsens Station til at køre 200 km igennem.

Ved at have den vestlige perron(tog mod syd) hvor den er og så lave en tilsvarende ved stationen (tog mod nord) med adgang direkte til station og busser - kan man få plads til to gennemgående spor uden perron. Dem burde man kunne køre igennem med 200 km/tm.

Tilsvarende med Fredericia hvor de 2 spor der i dag er godsspor opgraderes til at være til gennemkørende tog. Ved Nyborg og Korsør kan man sætte mur op mod de midterste spor og i Sorø er der plads til noget i retning af "Horsens løsning").

Jeg så en uhyggelig video fra Tyskland hvor et gennemkørende "slugte" en barnevogn - heldigvis tom - der stod ca. 2 meter fra perronkant. Toget sugede den til sig.

P.Jensen

p.s. Dansk Forkeparti's Kim Christiansen har jeg ikke meget til overs for. Han er uden for rækkevidde.

Muligvis tager jeg fejl, men jeg forstår umiddelbart ikke at man ikke kan opgradere Horsens Station til at køre 200 km igennem.

Ved at have den vestlige perron(tog mod syd) hvor den er og så lave en tilsvarende ved stationen (tog mod nord) med adgang direkte til station og busser - kan man få plads til to gennemgående spor uden perron. Dem burde man kunne køre igennem med 200 km/tm.

Tilsvarende med Fredericia hvor de 2 spor der i dag er godsspor opgraderes til at være til gennemkørende tog. Ved Nyborg og Korsør kan man sætte mur op mod de midterste spor og i Sorø er der plads til noget i retning af "Horsens løsning").

.
Der skal nok lidt mere til end blot at rette hastighederne i TIB ;-)

[image]

--
Svend

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Timemodel med Fremtidens Tog (200 km/t) (Generelt)

Vending af tog med ERTMS