Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Variobahn Odense er gået i produktion i Berlin (Generelt)

af andersj, Aalborg, 6/4 2019, 18:58 (1846 dage siden)

Første Variobahn skal nu samles hos Stadler i Pankow i Berlin. Første sæt tager ca. 15 uger at samle, og resten tager 10 uger hver. Levering i Odense forventes at starte ultimo 2019.

Vognkasserne bliver svejset i Polen, og hver Variobahn gennemløber 3 forskellige Stadler fabrikker i Berlin. De sandblæses i Reinickendorf, samles i Pankow og testes i Velten. Boogierne kommer fra Spanien, dørene fra Tjekkiet, sædebetrækket fra Kvadrat i Danmark osv.

Variobahn Odense er 3 meter kortere end Variobahn Aarhus og har en tophastighed på 70 km/t mod 80 km/t i Aarhus. Desuden er der en dobbeltdør mere i hver side og større flexrum. Variobahn kan både i Aarhus og Odense forlænges med to led mere efter behov. Det har man gjort i Bergen, da man åbnede de sidste etaper af første strækning.

Læs mere om produktionen her: https://www.odenseletbane.dk/nyheder/letbanetog-nu-begynder-det-at-ligne-noget-i-berlin/

[image]
Første sæt sandblæst i Reinickendorf - Foto: Odense Letbane

--
Mvh Anders

Variobahn Odense er gået i produktion i Berlin

af Jens Hansen, 6/4 2019, 21:00 (1846 dage siden) @ andersj

Et "standardtog".

Det som DSB og ministeriet sagde ikke findes, men det er tilsyneladende ikke et problem, at lave det som kunden beder om.

Meget tankevækkende.

JH

Variobahn Odense er gået i produktion i Berlin

af P.Jensen, 6/4 2019, 21:20 (1846 dage siden) @ Jens Hansen

I "gamle dage" kostede termovinduer i specialstørrelser kassen. Det gør de ikke mere - man har forbedret produktionsprocessen således at det nærmest ikke koster ekstra med specialmål.

Måske er samme produktionsmetoder vundet indpas i produktion af letbanetog - dog i en hel del større målestok. Bilfabrikker har også standard modul undervogne der kan tilpasses hvad man ønsker af karosseri.

P.Jensen

"Første letbanetog til Odense er klar til første test"

af Niels Munch, 6/9 2019, 19:05 (1693 dage siden) @ andersj

Odense Letbanes nyhedsbrev af 5. september 2019:

"Første letbanetog til Odense er klar til første test
På ydersiden er der monteret cremefarvede paneler. Indvendigt er sæderne med det mørkerøde betræk begyndt at blive installeret – sammen med al den elektronik, der får et moderne letbanetog til at fungere. Jo, de første togsæt til Odense Letbane begynder for alvor at ligne designernes visualiseringer.

Og nu er letbanetoget med leverings-nummer 001 klar til de første test.

Derfor er det netop kørt på en stor blokvogn fra togfabrikken i Pankow til Stadlers testanlæg i en anden Berlin-forstad, Velten."


Se hele nyhedsbrevet (med fotos & video) her: https://www.odenseletbane.dk/nyheder/foerste-letbanetog-til-odense-er-klar-til-foerste-... .


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak