IR4 (Generelt)

af ulca, onsdag 17. april, 2019, 16:56 (186 dage siden)

IC3 har en officiel topfart på 180 km/t, men har ved testkørsler præsteret at køre op til 210 km/t. IR4 har også en officiel topfart på 180 km/t, men har de været testet til mere; og hvis ja, så hvor og hvornår?

IC3 fik en "renovering" med udskiftning af motorer og gearkasser. Er der, eller har der været, planer om at give IR4 en "renovering" med f.eks. udskiftning af inverter/kontrollere til banemotorer (fra GTO til IGBT) og måske istandsættelse af transformator. Her kunne man måske overveje at gøre som SJ har gjort med X2000, at udskifte eller ombygge transformatoren til at køre på såvel Dansk (25 kV 50 Hz) og Tysk/Svensk (15 kV 16 2/3 Hz), hertil de rette sikkerhedssystemer (som vel i fremtiden bliver ERTMS), så kunne det i principppet køre f.eks. Stockholm - Hamburg.

Der har været snakket om at man indbygger ERTMS i IC3. Men hvad med IR4, vil det blive udfaset efterhånden som "det nye signalsystem" (ERTMS) indfases, eller ...? Rent teknisk er det vel ikke det store problem, da IC3 og IR4 deler en væsentlig del af det fysiske (vognkasser), og computer/styring er ligeledes den samme (hvor det har været nævnt: Forskellen på IC3 og IR4 rent styringsmæssigt er, at hvor IC3 har systemer vedr. dieselmotorer, gearkasser og brændstof, så har IR4 i stedet systemer vedr. højspænding (pantografer og omskiftning), transformator, og banemotorer). Så her kan man vel bruge nogle af erfaringerne fra IC3 når/hvis det bliver relevant med en "renovering" eller "opdatering" af IR4.

IR4

af larsL, onsdag 17. april, 2019, 17:18 (186 dage siden) @ ulca

[en lang tekst om IC3/IR4]

duer ikke. IR4 er et-strøms, har forældet togkontrolsystem, kører kun 180 km/t og mange andre sær-danske-løsninger fra gammel tid. Opgrader et eller to ting, resten er stadig noget gammelt ....

Opfylder heller ikke nær nok (om nogen) af tidens TSI-krav...

... de får 6-8 år mere i trafikken - nyt moderne materiel er under anskaffelse (og generel udlicitering/salg af DSB måske også). Derefter må vi se om den næste ejer bliver Stena, Henriksen, Uniscrap eller en anden driftig virksomhed i genanvendelsesbranchen.

IR4

af ulca, onsdag 17. april, 2019, 17:38 (186 dage siden) @ larsL

[en lang tekst om IC3/IR4]


duer ikke. IR4 er et-strøms, har forældet togkontrolsystem, kører kun 180 km/t og mange andre sær-danske-løsninger fra gammel tid. Opgrader et eller to ting, resten er stadig noget gammelt ....

Meget af dette kan vel også siges om IC3, og de (IR4) er trods alt 4 - 5 år yngre (rent teknisk, omend der gik lidt længere før de kom i drift på grund af fejlstrømme), så de burde da nok kunne køre et antal år endnu. Desuden, i udlandet ser man ofte at elektriske lokomotiver og togsæt bliver sat i stand og kører videre.

Opfylder heller ikke nær nok (om nogen) af tidens TSI-krav...

Det gør IC3 jo så nok heller ikke, men er det relevant når kun det er tekniske systemer og ikke det mekaniske som der bliver lavet noget om ved.

... de får 6-8 år mere i trafikken - nyt moderne materiel er under anskaffelse (og generel udlicitering/salg af DSB måske også). Derefter må vi se om den næste ejer bliver Stena, Henriksen, Uniscrap eller en anden driftig virksomhed i genanvendelsesbranchen.

Men ikke desto mindre har DSB opgraderet et antal endnu ældre EA til at køre videre med dobbeltdækkere. Men disse kan jo kun, ligesom IR4 køre på Dansk, så hvis de skal køre i den sjællandske regionaltrafik så bliver det vel til Nykøbing F. (eller den planlagte station ved Holeby) eller Kalundborg.

IR4

af Peter Christensen, onsdag 17. april, 2019, 17:53 (186 dage siden) @ ulca

Det gør IC3 jo så nok heller ikke, men er det relevant når kun det er tekniske systemer og ikke det mekaniske som der bliver lavet noget om ved.

Måske. Men elektrificeringen går umådelig langsomt og IC4 er ikke rigtig en brugbar erstatning. Derfor holdes IC3 i drift - der skal stadig bruges dieselmateriel i nogle år. Lad os nu se hvor meget DSB rent faktisk vil gøre ved IC3. Lidt nyt sædebetræk og en klat maling er den nemme afdeling; nye motorer, gearkasser, bogierevision etc. er den rigtig dyre del af festen og jeg tvivler på at alle får en tur her.

Men ikke desto mindre har DSB opgraderet et antal endnu ældre EA til at køre videre med dobbeltdækkere. Men disse kan jo kun, ligesom IR4 køre på Dansk, så hvis de skal køre i den sjællandske regionaltrafik så bliver det vel til Nykøbing F. (eller den planlagte station ved Holeby) eller Kalundborg.

Jeg forventer at EA forsvinder cirka den dag de nye Siemens lokomotiver dukker op.

IR4

af ulca, onsdag 17. april, 2019, 18:12 (186 dage siden) @ Peter Christensen

Det gør IC3 jo så nok heller ikke, men er det relevant når kun det er tekniske systemer og ikke det mekaniske som der bliver lavet noget om ved.

Måske. Men elektrificeringen går umådelig langsomt og IC4 er ikke rigtig en brugbar erstatning. Derfor holdes IC3 i drift - der skal stadig bruges dieselmateriel i nogle år. Lad os nu se hvor meget DSB rent faktisk vil gøre ved IC3. Lidt nyt sædebetræk og en klat maling er den nemme afdeling; nye motorer, gearkasser, bogierevision etc. er den rigtig dyre del af festen og jeg tvivler på at alle får en tur her.

Njah, men nu får at se hvor meget Staten har lært af IC4: At dieseltog hører fortiden til, om ikke andet når vi snakker hastigheder omkring 200 km/t. Banedanmark hævder på deres hjemmeside at Sydbanen skulle være klar i 2024, inkl. den nye Storstrømsbro, mens det for banen til Kalundborg skulle blive 2027.

Men ikke desto mindre har DSB opgraderet et antal endnu ældre EA til at køre videre med dobbeltdækkere. Men disse kan jo kun, ligesom IR4 køre på Dansk, så hvis de skal køre i den sjællandske regionaltrafik så bliver det vel til Nykøbing F. (eller den planlagte station ved Holeby) eller Kalundborg.

Jeg forventer at EA forsvinder cirka den dag de nye Siemens lokomotiver dukker op.

Ikke utænkeligt, men dels vil man nok beholde et eksemplar af Danmarks første elektriske lokomotiv, dels så selvom at Siemens Vectron er en standardtype kan det vel ikke undgås at der bliver diverse fejl i begyndelsen. Og alle de bestilte 26 lokomotiver bliver vel ikke leveret samtidig, der bliver vel en periode på f.eks. 1 eller 2 år.

IR4

af William Skov @, torsdag 18. april, 2019, 00:04 (185 dage siden) @ ulca

Ikke utænkeligt, men dels vil man nok beholde et eksemplar af Danmarks første elektriske lokomotiv, dels så selvom at Siemens Vectron er en standardtype kan det vel ikke undgås at der bliver diverse fejl i begyndelsen. Og alle de bestilte 26 lokomotiver bliver vel ikke leveret samtidig, der bliver vel en periode på f.eks. 1 eller 2 år.

Så skal det være DJK eller DJM der bevarer en maskine.
EA kører kun to løb om dagen, så de kan hurtigt undværes.

--
William S.
[image][image][image]

IR4

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, torsdag 18. april, 2019, 13:12 (185 dage siden) @ William Skov

Nogen grund til at EA'erne ikke kører mere end de 2 løb??

IR4

af RasmusD, torsdag 18. april, 2019, 13:30 (185 dage siden) @ hummel_62

Der er kun to EA'ere i drift ad gangen. DSB har fem af dem tilbage. Det giver to til drift, to til værksted og en driftsklar, der holder i reserve.

De to i drift ligger normalt og kører København-Slagelse det meste af dagen, og København-Roskilde i de sene aftentimer.

Det er vist mest for at få materielkabalen til at gå op, at de er kommet tilbage i drift. Efter der kom kørestrøm til Esbjerg skulle man bruge flere ER-sæt til InterCity-trafikken, og dem kunne man frigøre fra regionaltrafikken ved at få EA tilbage i drift.

Umiddelbart lyder det voldsomt at der konstant er to ud af fem EA'ere på værksted, men lokomotiver er vist generelt bare vedligeholdelsestunge. ME plejede vist at skulle have nye bremseklodser hver anden dag, inden man fik GreenSpeed.

IR4 switchad högspänningstransformator

af bengt, torsdag 18. april, 2019, 16:35 (185 dage siden) @ RasmusD

Jag kan ingenting om tekniken men det ska finnas, i vart fall som prototyper, switchad högspänningstransformator för elmotorvagnar. De ska ha en väsentligt lägre totalvikt än en konventionell transformator.

IR4 switchad högspänningstransformator

af ulca, torsdag 18. april, 2019, 18:57 (184 dage siden) @ bengt

Jag kan ingenting om tekniken men det ska finnas, i vart fall som prototyper, switchad högspänningstransformator för elmotorvagnar. De ska ha en väsentligt lägre totalvikt än en konventionell transformator.

I følge den bog som for nogle år siden blev udgivet om IC3, så skulle transformatoren i IR4 veje 7 tons da det var hvad den ene mellemvogn skulle forstærkes til at kunne bære. Så mon ikke en nyere model vejer mindre?

Levering af nye el lok

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, torsdag 18. april, 2019, 09:10 (185 dage siden) @ ulca


Ikke utænkeligt, men dels vil man nok beholde et eksemplar af Danmarks første elektriske lokomotiv, dels så selvom at Siemens Vectron er en standardtype kan det vel ikke undgås at der bliver diverse fejl i begyndelsen. Og alle de bestilte 26 lokomotiver bliver vel ikke leveret samtidig, der bliver vel en periode på f.eks. 1 eller 2 år.

De første syv maskiner skal leveres til drift til december 2020. Derefter to nye maskiner om måneden. Da forbindelsen Næstved - Køge - Købrnhavn ikke åbner til 2020, skal der findes noget andet de kan lave, så mon ikke EA ryger, hvis ikke de er røget ud inden da (det må være dyrt at opretholde et helt litra for to omløb)

Lasse

IR4

af Thorkil Olesen, onsdag 17. april, 2019, 18:49 (186 dage siden) @ ulca

Der har været snakket om at man indbygger ERTMS i IC3. Men hvad med IR4, vil det blive udfaset efterhånden som "det nye signalsystem" (ERTMS) indfases, eller ...? Rent teknisk er det vel ikke det store problem, da IC3 og IR4 deler en væsentlig del af det fysiske (vognkasser), og computer/styring er ligeledes den samme (hvor det har været nævnt: Forskellen på IC3 og IR4 rent styringsmæssigt er, at hvor IC3 har systemer vedr. dieselmotorer, gearkasser og brændstof, så har IR4 i stedet systemer vedr. højspænding (pantografer og omskiftning), transformator, og banemotorer). Så her kan man vel bruge nogle af erfaringerne fra IC3 når/hvis det bliver relevant med en "renovering" eller "opdatering" af IR4.

Signalprogrammet har hele tiden holdt en dør på klem for IR4. DSB presser på, fordi de gerne vil kunne bruge IR4 på København-Ringsted banen, når den efter planen overgår til ERTMS i 2024.

I den senest offentliggjorte statusrapport fra februar står:

"DSB har ønsket, at muligheden for at udruste IR4 holdes åben for at kunne skabe den nødvendige robusthed i tilgængeligt materiel. Det er fortsat Banedanmarks anbefaling, at der først træffes beslutning om serieudrustning af IR4-toget, når Alstom har vist, at de kan levere på IC3-toget. Banedanmark fortsætter, som besluttet, designarbejdet med IR4 med henblik på at lave et IR4-prototypetog (First of Class). Ved fasegodkendelsen 2019 af Signalprogrammet vil der være et bedre grundlag for at vurdere, om fremdriften med IC3 er så stabil, at arbejdet med IR4 bør fortsætte. Der skal senest træffes beslutning om at udruste IR4 primo 2020, hvis udrustningen af serien skal igangsættes i tide."

IR4

af QN903Qnr0779, onsdag 17. april, 2019, 19:12 (185 dage siden) @ ulca

IC3 fik en "renovering" med udskiftning af motorer og gearkasser. Er der, eller har der været, planer om at give IR4 en "renovering" med f.eks. udskiftning af inverter/kontrollere til banemotorer (fra GTO til IGBT) og måske istandsættelse af transformator. Her kunne man måske overveje at gøre som SJ har gjort med X2000, at udskifte eller ombygge transformatoren til at køre på såvel Dansk (25 kV 50 Hz) og Tysk/Svensk (15 kV 16 2/3 Hz), hertil de rette sikkerhedssystemer (som vel i fremtiden bliver ERTMS), så kunne det i principppet køre f.eks. Stockholm - Hamburg.

At udskifte fra GTO til IGBT har vel ingen værdi i sig selv? Og en transformator til 16 2/3 Hz bliver så meget tungere end en "50 Hz alene", at det næppe kan lade sig gøre.

IR4

af Peter Christensen, onsdag 17. april, 2019, 19:51 (185 dage siden) @ QN903Qnr0779

udskifte fra GTO til IGBT har vel ingen værdi i sig selv?

Lavere energiforbrug....men DSB skriver det jo bare på regningen når der laves trafikaftale, så der er ingen grund for DSB til at foretage et skift; pengene kommer jo alligevel.

IR4

af QN903Qnr0779, onsdag 17. april, 2019, 22:34 (185 dage siden) @ Peter Christensen

udskifte fra GTO til IGBT har vel ingen værdi i sig selv?

Lavere energiforbrug....

Arrgh, det er da fuldstændig negligibelt i forhold til at køre toget....

IR4

af ulca, onsdag 17. april, 2019, 20:25 (185 dage siden) @ QN903Qnr0779

At udskifte fra GTO til IGBT har vel ingen værdi i sig selv? Og en transformator til 16 2/3 Hz bliver så meget tungere end en "50 Hz alene", at det næppe kan lade sig gøre.

Hvad udskifte (hvis snarere en opgradering) fra GTO til IGBT, skal skulle det bl.a. være muligt at have lidt mere effekt, ligesom at da IR4 blev bygget anvendte man en metode med 1 omformer pr. bogie (hvilket typisk var lig med 2 banemotorer) hvor man nu (og siden år 2000) anvender 1 omformer pr. banemotorer.
Om en anden eller opgraderet transformator bliver tungere er et godt spørgsmål, ligeledes hvorvidt at den vægt kan håndteres.

IR4

af QN903Qnr0779, onsdag 17. april, 2019, 22:37 (185 dage siden) @ ulca

Om en anden eller opgraderet transformator bliver tungere er et godt spørgsmål

Nej, en transformer også til 15 kV 16 2/3 Hz bliver helt ubetinget tungere end en til kun 25 kV 50 Hz

IR4

af 1993matias @, KH, onsdag 17. april, 2019, 23:34 (185 dage siden) @ QN903Qnr0779

Præcis. En transformer til 25kV alene skal kun have en transformatorspole, en transformer til to-strøm skal have to transformatorspoler (eller andet teknisk fix-faxeri). Det kan kun blive tungere.

--
Med venlig hilsen
Matias Lq

Avatar

IR4

af Gert @, Aalborg, onsdag 17. april, 2019, 23:56 (185 dage siden) @ 1993matias

en transformator til 16 2/3 Hz skal have mere jern i jernkernen end en til 50 Hz.

Gert

IR4

af Jens N @, Fredericia, torsdag 18. april, 2019, 07:20 (185 dage siden) @ Gert

en transformator til 16 2/3 Hz skal have mere jern i jernkernen end en til 50 Hz.


Uden at vide særligt meget om emnet, vil det så være muligt at have én hovedtransformator med forskellige udtag og frekvensstyring, alt efter om der køres på 16 kV eller 25 kV?

Mvh. Jens

IR4

af Thorbjørn @, torsdag 18. april, 2019, 08:17 (185 dage siden) @ Jens N

en transformator til 16 2/3 Hz skal have mere jern i jernkernen end en til 50 Hz.

Uden at vide særligt meget om emnet, vil det så være muligt at have én hovedtransformator med forskellige udtag og frekvensstyring, alt efter om der køres på 16 kV eller 25 kV?

Mvh. Jens

Det kan sagtens lade sig gøre at lave udtag, men den lave frekvens kræver en 3 gange så stor jernkerne, og konstruktionen skal også have tykkere kobberviklinger, så at bygge et tog om til 15kV er ikke helt problemløst.

IR4

af QN903Qnr0779, torsdag 18. april, 2019, 09:56 (185 dage siden) @ Thorbjørn

men den lave frekvens kræver en 3 gange så stor jernkerne

Nja, nu er spændingen jo så også lavere, så forskellen set alene ud fra denne betragtning bliver en faktor 3*15/25 = 1.8. Men så er der krav vedrørende maksimalt DC-indhold i indkoblingsstrømstødet i både Danmark og Sverige som gør det mere kompliceret end som så. En rent svensk transformator er således tungere end en rent tysk.

IR4

af P.Jensen, torsdag 18. april, 2019, 10:06 (185 dage siden) @ QN903Qnr0779

I skriver tungere.

Er det 100 kg - 1 tons pr. togsæt eller hvad taler man om?

P.Jensen

IR4 Levetidsforlængelse

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, torsdag 18. april, 2019, 09:18 (185 dage siden) @ ulca

Udskiftning til IGBT indgik i det projekt Bombardier forsøgte at sælge til DSB 2013-2015. Udskiftningen til IGBT giver et lavere energiforbrug, der alene finansierede levetidsforlængelsen på syv års drift. I levetidsforlængelsen indgik også ny TCMS, og ny dørstyring, toiletter og forberedende arbejder til ETCS (fysisk plads og ny IT arkitektur) men ikke en opgradering af interiør.
IR 4 kan ikke godkendes efter nogle normer i hverken Sverige eller Tyskland. Dertil er toget generelt for gammelt, så andre strømstyrker blev hurtigt pillet ud af projektet, der stille og roligt løb ud i sandet
Lasse

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen