Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Atter aflysninger på strækning 29 (Jernbanen i dag)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 24/4 2019, 20:57 (1826 dage siden)

En nedfalden køreledning på Taulov station forårsager aflysninger på strækningen til Esbjerg, hvor alle tog her til aften er aflyste og erstattet af togbusser.

Togene til/fra Sønderborg vendes i Kolding, så de passagerer skal kun med togbus mellem Fredericia og Kolding. Passagerne mod Esbjerg skal med togbus fra Fredericia og helt til Esbjerg, hvis det er deres rejsemål.

Det virker underligt, at man vælger at aflyse alle tog til Esbjerg, når det er muligt at køre mellem Kolding og Esbjerg, og med 3-4 togsæt kunne driften vel opretholdes i næsten normalt omfang. Men traditionen tro, så sværger DSB til togbusser, når disponeringen ikke er helt ligetil - det er nok dejlig bekvemt set fra Driftscenteret ved Hovedbanegården, men mon passagerne har samme opfattelse - det tror jeg næppe.

På den anden side, så er de tilbageværende passagerer vel hærdet i et vist omfang så der skal mere til at slå dem ud, ellers havde de nok valgt andre transportmidler...

Atter aflysninger på strækning 29

af SEB, 25/4 2019, 17:31 (1826 dage siden) @ Henrik Hansen

Ja, og "sjovt" nok, så var det "kun" IC-togene der stod oplyst som værende aflyste, både på rejseplanen og på skærmene på banegården her i Esbjerg. IC4-togene til Aarhus, de stod oplyst, som om de kørte - Tilmed ude på perronerne stod der på skærmene at de skulle køre fra det pågældende spor - Der var bare INGEN tog!!!

De eneste der kørte til og fra Esbjerg banegård, det var Arriva!

Selvfl kan alting gå i stykker. Og togene kan blive aflyst som følge deraf. Men så ville det klæde DSB, om de oplyste det rigtige; nemlig at ALLE togene var aflyst - Og ikke "kun" IC-togene! Så på sin vis, ville jeg da næsten ønske, om DSB blev privatiseret og nedlagt, og at så al togtrafik blev overdraget til Arriva... Ved godt, at realistisk set, ville det nok ikke ændre så meget. Men det man gjorde i går aftes, med den fejlbehæftede oplysning man gav, det var bare IKKE I ORDEN!!!!!

Erling

Atter aflysninger på strækning 29

af ivar, 25/4 2019, 19:45 (1825 dage siden) @ SEB

Jeg kan tage fejl, men det er vel BaneDanmark - eller hvad de nu hedder i dag - der er ansvarlig for infoskærmene?

Atter aflysninger på strækning 29

af SEB, 25/4 2019, 20:23 (1825 dage siden) @ ivar

Ved ikke om det er banedanmark der har ansvaret for infoskærmene. Men det var jo heller ikke "kun" infoskærmene. Rejseplanen viste samme fejl, og selv på DSB's egen app, kunne man købe billetter og pladsbilletter til ikke eksisterende tog - Det er vel ikke banedanmark? Ellers burde DSB måske tage grundigt fat i "kravetøjet" på banedanmark, når de laver sådanne fejl? Der burde være mulighed for at hive en ret anseelig kompensation hjem, hvis det er banedanmark der er eneansvarlig?

Lidt konspiratorisk, så kan man få den tanke igen igen; at det er fordi man ønsker at folk skal benytte privatbil, så man kan få nedlagt al togdrift! Som tidligere skrevet: Uheld kan ske, som man ikke er herrer over. Men den information man så giver efterfølgende, den bør være rigtig! Og de togsæt der udgik - Men som ikke stod som værende aflyst, dem kunne man købe billet og pladsbillet til indtil få minutter inden afgang - Selvom man på det tidspunkt nok burde vide, at de ikke ville køre, eftersom de slet ikke var i nærheden af at være på vej mod Esbjerg!

Men nå pyt, det er jo kun vestjylland... Og så gør det jo ikke så meget... Vi venter STADIG på en eller anden form for kompensation eller blot en form for undskyldning, for de mange måneder, hvor man havde fjernet halvdelen af alle togafgange, sidste gang man havde problemer med køreledningerne mod Esbjerg. Ikke som Sjællænderne der straks fik kompensation, dengang de måtte undvære ME-lokomotiverne. Men nu er der jo nok stor forskel på Sjællændere og Jyder, med hvad man kan byde folk? (Og ja, jeg er godt GAL!!!! For det er bare ikke i orden!!!! Uanset om det så er banedanmark eller DSB der er skyldige i den "elendige" information. Eller for at tro, at man bare kan behandle jyske kunder som vinden blæser!)

Erling

Atter aflysninger på strækning 29

af mikedk2100, 26/4 2019, 09:18 (1825 dage siden) @ SEB

Lige med hensyn til information, så er vi sjællændere/københavnere ikke bedre stillet end andre steder. Også her opleves ganske ofte manglende eller direkte fejlagtig information - især ved uregelmæssigheder. Jeg har endda været ude for, at der har været 4 forskellige informationer på dsb.dk, rejseplanen, skiltene på perronen og i højtalerne. Men ingen af dem fortalte om virkeligheden i den halve time jeg stod på Østerport: At der overhovedet ikke kørte nogen S-tog!

En gang imellem får man den opfattelse, at de overhovedet ikke ved, hvor togene holder/kører. Men det ved de jo (forhåbentlig). Hvorfor er det så, så afsindigt svært for dem at bringe den simple information videre til passagererne... Og jeg forstår godt du er gal. Nu har DSB/Banedanmark arbejdet på at forbedre deres information i flere årtier, men når togene ikke kører efter planen, så er deres informationsniveau stadig som for 100 år siden.

Lidt ros skal de dog have. De er tilsyneladende holdt op med at vise forkert destination på "flapskiltene", når der er sporarbejde på S-banen. Tidligere viste de f.eks., at toget kørte til Køge, selvom der var bus fra Vallensbæk til Køge. Nu viser de trods alt Vallensbæk, som er togets rette slutstation. Tak for det. Så mangler vi bare at få afgangstid på regionaltogene med slutstation Østerport. Det er stadigvæk en hemmelighed.

Michael

Atter aflysninger på strækning 29

af krabsen, 26/4 2019, 10:09 (1825 dage siden) @ mikedk2100

Lidt ros skal de dog have. De er tilsyneladende holdt op med at vise forkert destination på "flapskiltene", når der er sporarbejde på S-banen. Tidligere viste de f.eks., at toget kørte til Køge, selvom der var bus fra Vallensbæk til Køge. Nu viser de trods alt Vallensbæk, som er togets rette slutstation.

Det kan der være flere meninger om.

Hvis der er bus det sidste stykke er slutstationen for transporten stadig Køge.
Står der kun Vallensbæk, så kan passagerne jo ikke vide, at der rent faktisk er transport hele vejen, blot med skift undervejs.

Atter aflysninger på strækning 29

af mikedk2100, 26/4 2019, 10:34 (1825 dage siden) @ krabsen

Lidt ros skal de dog have. De er tilsyneladende holdt op med at vise forkert destination på "flapskiltene", når der er sporarbejde på S-banen. Tidligere viste de f.eks., at toget kørte til Køge, selvom der var bus fra Vallensbæk til Køge. Nu viser de trods alt Vallensbæk, som er togets rette slutstation.

Det kan der være flere meninger om.

Hvis der er bus det sidste stykke er slutstationen for transporten stadig Køge.
Står der kun Vallensbæk, så kan passagerne jo ikke vide, at der rent faktisk er transport hele vejen, blot med skift undervejs.

Sandt nok, og det vil aldrig være perfekt ved sporarbejde eller andre uregelmæssigheder. Fordelen er, at passageren bliver opmærksom på, at toget altså ikke kører længere end til Vallensbæk - og dermed slipper for den irritation der er, ved at blive kylet af og stoppet ind i en afdanket og overfyldt HT-bus. Man kan altså inden man stiger på toget, vælge en anden rute, tage bilen eller simpelthen blive hjemme. Jeg foretrækker at vide, hvor TOGET kører til, ellers kunne man ligeså godt skrive Næstved eller Faxe Ladeplads, for man kan jo skifte i Køge.

Atter aflysninger på strækning 29

af Rail, 26/4 2019, 20:14 (1824 dage siden) @ mikedk2100

Lidt ros skal de dog have. De er tilsyneladende holdt op med at vise forkert destination på "flapskiltene", når der er sporarbejde på S-banen. Tidligere viste de f.eks., at toget kørte til Køge, selvom der var bus fra Vallensbæk til Køge. Nu viser de trods alt Vallensbæk, som er togets rette slutstation.

Det kan der være flere meninger om.

Hvis der er bus det sidste stykke er slutstationen for transporten stadig Køge.
Står der kun Vallensbæk, så kan passagerne jo ikke vide, at der rent faktisk er transport hele vejen, blot med skift undervejs.

Sandt nok, og det vil aldrig være perfekt ved sporarbejde eller andre uregelmæssigheder. Fordelen er, at passageren bliver opmærksom på, at toget altså ikke kører længere end til Vallensbæk -

Ulempen er at nogle bliver stående og venter på toget til Køge som aldrig kommer...

Atter aflysninger på strækning 29

af Frank Poulsen, 26/4 2019, 20:20 (1824 dage siden) @ Rail

Præcis... Det er der dilemmaet lidt er.

Men grundlæggende bør der jo bare stå begge dele. Køge, med skift til togbus i Vallensbæk... Sværere er det vel ikke (hvis systemerne kan magte det, men det er så det de burde kunne)…

Atter aflysninger på strækning 29

af mikedk2100, 27/4 2019, 08:35 (1824 dage siden) @ Rail

Ulempen er at nogle bliver stående og venter på toget til Køge som aldrig kommer...

Jeg tvivler nu, da langt størstedelen af S-togs kunder er pendlere eller folk der jævnligt kører med tog. Men ja, som en anden nævner kunne skiltet jo vise “Vallensbæk - derfra bus til Køge”

Avatar

Atter aflysninger på strækning 29

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/4 2019, 17:51 (1824 dage siden) @ mikedk2100

Ulempen er at nogle bliver stående og venter på toget til Køge som aldrig kommer...

Jeg tvivler nu, da langt størstedelen af S-togs kunder er pendlere eller folk der jævnligt kører med tog. Men ja, som en anden nævner kunne skiltet jo vise “Vallensbæk - derfra bus til Køge”

"Vallensbæk - derfra togbus til Køge"

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Atter aflysninger på strækning 29

af 1993matias ⌂, KH, 26/4 2019, 12:25 (1825 dage siden) @ mikedk2100

[...]Så mangler vi bare at få afgangstid på regionaltogene med slutstation Østerport. Det er stadigvæk en hemmelighed.

Michael

Grunden til manglende afgangstider er, at man med disse tog godt må ankomme og afgå før tid. Det er oftest regionaltogene på Sjælland mod Østerport, der må det på Valby, København, Nørreport og Østerport. På den måde kan man få toget så hurtigt som muligt gennem røret. Det er specielt fordelagtigt, hvis f.eks. Et øresundstog (med fast afgangstid) er forsinket og der derfor er plads til regionaltoget to minutter før. Så skal det fire minutter forsinkede øresundstog ikke vente på et rettidigt regionaltog, da det allerede er kørt.
Rejseplanen viser altid planlagt afgangstider for disse tog, omend toget stadig kan køre før tid.

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Atter aflysninger på strækning 29

af mikedk2100, 26/4 2019, 12:52 (1825 dage siden) @ 1993matias

[...]Så mangler vi bare at få afgangstid på regionaltogene med slutstation Østerport. Det er stadigvæk en hemmelighed.

Michael

Grunden til manglende afgangstider er, at man med disse tog godt må ankomme og afgå før tid. Det er oftest regionaltogene på Sjælland mod Østerport, der må det på Valby, København, Nørreport og Østerport. På den måde kan man få toget så hurtigt som muligt gennem røret. Det er specielt fordelagtigt, hvis f.eks. Et øresundstog (med fast afgangstid) er forsinket og der derfor er plads til regionaltoget to minutter før. Så skal det fire minutter forsinkede øresundstog ikke vente på et rettidigt regionaltog, da det allerede er kørt.
Rejseplanen viser altid planlagt afgangstider for disse tog, omend toget stadig kan køre før tid.

Takker, jeg kender nu godt den forklaring fra Banedanmark, selvom de også har rodet sig ud i en forklaring om, at regionaltogene kun er til for at afsætte passagerer på de 4 stationer :) Derfor er det nu stadig rart at vide, når man er steget af et rettidigt X2000 fra Stockholm med tung bagage, og på modsatte perron ser, at der kører et tog mod Østerport. Der kom så aldrig noget tog, og destinationen Østerport forsvandt fra skiltet efter 10 minutters ventetid. Så det var nok kørt før X2000 ankom, aflyst eller også var det bare endnu et eksempel på den fejlinformation, som man mestrer at give i den kollektive trafik.

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 26/4 2019, 09:59 (1825 dage siden) @ SEB

Ved ikke om det er banedanmark der har ansvaret for infoskærmene. Men det var jo heller ikke "kun" infoskærmene. Rejseplanen viste samme fejl, og selv på DSB's egen app, kunne man købe billetter og pladsbilletter til ikke eksisterende tog - Det er vel ikke banedanmark? Ellers burde DSB måske tage grundigt fat i "kravetøjet" på banedanmark, når de laver sådanne fejl? Der burde være mulighed for at hive en ret anseelig kompensation hjem, hvis det er banedanmark der er eneansvarlig?

Det er Banedanmark der opdaterer infoskærmene på stationerne, men spørgsmålet er hvordan den information der skal vises, kommer fra DSB og til Banedanmark. Det er DSB der skal aflyse toget og sende den information videre til Banedanmark. Hvem der opdaterer rejseplanen ved jeg ikke, men DSB kunne være et rigtig godt bud på det.

Det har nok ikke gjort situationen bedre, at man har centraliseret placeringen af alt trafikinformationspersonale, så de vist stort set alle sider i København i dag, og skal varetage trafikinformation for hele landet, det være sig udkald, infoskærme og opdatering af rejseplanen(?).

Mht. til situationen i Onsdags, så viser det klart, at man ikke længere magter opgaven under uregelmæssigheder, men vælger her i stedet at aflyse togene og bestille busser til passagerne - så meget for den jernbanefaglige stolthed :-)

En ting er at komme forsinket frem og vente på togbusser, jeg havde mere ondt af de passagerer, der ifølge kilder var 'fanget' 3 timer i IR4 toget der mistede strømaftageren i Taulov. I de 3 timer fik de tilbudt 200 ml vand hvilket nok var et godt valg fra DSB's side, idet kun et overfyldt toilet virkede i toget...

Atter aflysninger på strækning 29

af krabsen, 26/4 2019, 10:05 (1825 dage siden) @ Henrik Hansen

En ting er at komme forsinket frem og vente på togbusser, jeg havde mere ondt af de passagerer, der ifølge kilder var 'fanget' 3 timer i IR4 toget der mistede strømaftageren i Taulov. I de 3 timer fik de tilbudt 200 ml vand hvilket nok var et godt valg fra DSB's side, idet kun et overfyldt toilet virkede i toget...

Hvad ville du have gjort? Forbudt passagererne at indtage væske?

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 26/4 2019, 10:07 (1825 dage siden) @ krabsen

Hvad ville du have gjort? Forbudt passagererne at indtage væske?

Hvad vil du have gjort, når det sidste toilet gav op ?

Atter aflysninger på strækning 29

af krabsen, 26/4 2019, 10:24 (1825 dage siden) @ Henrik Hansen

Ingen anelse, for jeg kender ikke omstændighederne.

Holdt toget ved perron?
Holdt det ude på strækningen, hvor der kunne komme modkørende tog?
Virkede nødstrømsanlægget, så døre kunne åbnes, eller skulle man banke en rude ud (og dermed være helt sikker på at toget ikke kørte videre!)?
Var der en tidshorisont for problemets løsning?

Uden at vide det, er det rent bolværksmatroseri at kritisere hvad der rent faktisk blev gjort eller ikke gjort.

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 26/4 2019, 10:42 (1825 dage siden) @ krabsen

Ingen anelse, for jeg kender ikke omstændighederne.

Holdt toget ved perron?

Det holdt på Taulov station, men ikke ved perron.

Holdt det ude på strækningen, hvor der kunne komme modkørende tog?

Toggangen blev efterfølgende stoppet, da køreledningerne var faldet ned og togets strømaftager hang på siden af toget.

Virkede nødstrømsanlægget, så døre kunne åbnes, eller skulle man banke en rude ud (og dermed være helt sikker på at toget ikke kørte videre!)?
Var der en tidshorisont for problemets løsning?

Dørene skal kunne åbnes uden virksomt nødstrømsanlæg. Tidshorisonten ved et køreledningsnedfald er som regel et pænt antal timer

Uden at vide det, er det rent bolværksmatroseri at kritisere hvad der rent faktisk blev gjort eller ikke gjort.

Det skal først være forsvarligt at forlade toget (kørestrømmen skal afbrydes og nabo sporene skal spærres), men nu er Taulov jo ikke på ydersiden af civilisationen, så de to tiltag kunne formentlig relativt hurtig iværksættes. Heldigvis var det ikke en sommerdag med 30° - det har DSB jo også forsøgt sig med, men det kostede vist også et par nye ruder i toget, da desperate passagerer ikke længere synes at +40° var spændende at opholde sig i.

Atter aflysninger på strækning 29

af Bruger4711, 26/4 2019, 11:51 (1825 dage siden) @ Henrik Hansen

Mht. til situationen i Onsdags, så viser det klart, at man ikke længere magter opgaven under uregelmæssigheder, men vælger her i stedet at aflyse togene og bestille busser til passagerne - så meget for den jernbanefaglige stolthed :-)

Måske det slet ikke bunder i det jernbanefaglige. Men måske i konflikten mellem DSB og deres ansatte? Det er vel dybest set også derfor, at Lille Syd og Svendborgbanen nu oplever forringelser i myldretiden. Altså personalemangel. Altså at DSB er for låst i forhold til at tilpasse vagterne til den aktuelle situation?

Atter aflysninger på strækning 29

af SEB, 26/4 2019, 18:13 (1825 dage siden) @ Henrik Hansen

Nu ved jeg godt, at det altid er så let at være klog på andres vegne. Men nogle gange kunne man godt få den tanke, at dem der sidder på kontoret og skal lede "slagets gang" (generaldirektør...?), de kender ikke selv ret meget til virkeligheden. De kører selv i bil til og fra arbejde, så de kender slet ikke til de "udfordringer" / forhindringer, som de udsætter både passagerer og personale for i dagligdagen. Og modsat "gamle" dage, hvor man arbejdede sig op, og dermed selv havde prøvet at stå ude i virkeligheden, så er det blevet normen nu, at man ansætter folk udefra, som slet ikke kender det mindste til det de skal lede. Kan man forestille sig, at man ansætter en mekaniker som kirug? Tror ikke ret mange ville føle sig særlig trygge, hvis man gjorde sådan. Men på direktionsgangene, så er det bare helt ok... Og jeg har endnu ikke helt kommet mig over det grineflip jeg fik, dengang DSB havde en annonce om ansættelse af en "pauseklovn" til direktionsgangen.... Nej klovn havde de ikke skrevet direkte. Men det var det der stod mellem linjerne, at de søgte. Og når man ansætter sådanne til at lede andre, ja så bliver det nok også derefter... Men yderst tragisk, som man snart har kørt et selskab helt ned, som ellers engang var et selskab med MANGE gode folk, der vitterlig var stolte over det GODE arbejde de udførte! Og det gælder BÅDE DSB og Banedanmark - Dengang hvor man kunne regne med dem! Hvem kender ikke Olsenbanden, hvor Egon står med uret, og toget kommer præcis på klokkeslet - Om det så er vinter eller sommerkøreplanen... ;) Men sådan noget ville man jo ikke tage med, hvis ikke der havde været bare en smule sandhed i det? Selvom der selvfl også dengang kunne ske uforudsete ting. Men dette plejede de ansatte rundt omkring selv at kunne løse, så alle fik den nødvendige hjælp, så vidt muligt. I dag er alt styret centralt, og det er derefter - Går et tog ned, sætter man straks per automatik en togbus ind i stedet. Alle andre løsninger, kan man slet ikke overskue, da man også skal overskue alt andet. Så man ender med, ikke at kunne overskue noget som helst.

Erling

Atter aflysninger på strækning 29

af Peter, 26/4 2019, 18:47 (1825 dage siden) @ SEB

Før i tiden VILLE man have det til at fungere.
NU er det kun kr. og ører.
Op hvor lyset ikke skinner med kunderne.

--
[image]

Atter aflysninger på strækning 29

af andersj, Aalborg, 26/4 2019, 19:58 (1824 dage siden) @ SEB

Sjovt du nævner at "arbejde sig op", for det er vel lige præcis det den nuværende direktion har gjort. Godt nok ikke i DSB, men i SAS.

Direktøren er uddannet pilot.

Driftsdirektøren startede som check-in medarbejder hos SAS, det samme gjorde den kommercielle direktør.

Ledelsen skal nok levere det de bliver målt på, og lige nu er det økonomi de bliver mål på og ikke passagertal eller -tilfredshed. Pt. bliver kontraktbetalingen reduceret med 207 mio. kr. hvert år fra 2018 til og med 2021. Dvs. i 2021 har DSB 829 mio. kr. mindre til samme mængde afgange i 2021 som i 2017.

--
Mvh Anders

Atter aflysninger på strækning 29

af Peter Christensen, 26/4 2019, 20:58 (1824 dage siden) @ andersj

Ledelsen skal nok levere det de bliver målt på, og lige nu er det økonomi de bliver mål på og ikke passagertal eller -tilfredshed. Pt. bliver kontraktbetalingen reduceret med 207 mio. kr. hvert år fra 2018 til og med 2021. Dvs. i 2021 har DSB 829 mio. kr. mindre til samme mængde afgange i 2021 som i 2017.

Men samtidig afdrages på gælden, så der ikke skal betales så mange renter.
Pudsigt nok, så passer det nogenlunde med at DSB er gældfri sent 2020/starten af 2021 og det er lige deromkring at kontrakten på "fremtidens tog" ønskes underskrevet. Finansieringen bliver nok noget med statsgaranterede lån (= lav rente) omend finansministeriet nok vil have "snor" i det bestilte....

Atter aflysninger på strækning 29

af mpp, 26/4 2019, 20:20 (1824 dage siden) @ SEB

Udfordringen er ikke nødvendigvis at dem der leder slagets gang kører til arbejde i bil, men mere at DSB (og tog generelt) er et voldsomt komplekst område med masser af forskellige kundegrupper man skal forstå.

Der er rejsende der rejser et par gange om året og er prisfølsomme – der er det orangebilletter der skal til. Der er rejsende der bruger DSB hver dag til at komme på arbejde – der skal man bruge en anden tilgang. Der er folk der rejser på IC-afgange der kører kortere end folk på RE-afgange (somehow). Der er S-tog der sikrer at storbyen kan hænge sammen og Kystbanen for dem der er for fine til at ville have S-tog.

Der er meget YMMV – your mileage may vary – i det her. Som hyppigt rejsende ved man måske godt hvordan man kan få pengene igen mens dem der rejser mindre bare får en dårlig oplevelse. Rejser man med S-tog bruger man typisk offentligt transport mere end en bilpendler der skal til lufthavnen fra f.x. Odense station. At det hele bliver markedsført som 'DSB' gør blot forvirringen total.

Det sagt kan serviceniveauet sagtens hæves, også uden at det skal koste noget.

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 26/4 2019, 17:33 (1825 dage siden) @ SEB

Uanset om det så er banedanmark eller DSB der er skyldige i den "elendige" information. Eller for at tro, at man bare kan behandle jyske kunder som vinden blæser!)

Har et familiemedlem der netop i dag har været med toget fra Vejen til Odense Sygehus - det er blevet til en tur med udfordringer.

1. Signalfejl i Taulov pga. lynnedslag - ca. 15 min forsinkelse.
2. Teknisk fejl på toget i Tommerup - vinduesviskeren er gået i stykker. Toget bliver koblet bagpå det næste tog mod Odense.
3. Togene mod Svendborg er aflyste - også pga. lynnedslag
4. Toget til Esbjerg er aflyst, nok pga. røgudvikling fra et tog i Tommerup.
5. Turen bliver over Fredercia med skift til regionaltog
6. ...

Naturen kan hverken Banedanmark eller DSB gøre noget ved, men som nogen siger: 'Det er altid spændende at rejse med DSB - gu' vide hvad der sker denne gang'...

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 27/4 2019, 08:01 (1824 dage siden) @ Henrik Hansen

På den anden side, så er de tilbageværende passagerer vel hærdet i et vist omfang så der skal mere til at slå dem ud, ellers havde de nok valgt andre transportmidler...

Så er den gal igen på strækningen til Esbjerg. Her til morgen har DSB aflyst 4 regionaltog, 2 til Esbjerg og 2 til Aarhus uden at det tilbydes erstatningstransport. Dog har man lært af tidligere tiders fejldisponeringer, og har valgt at lade det efterfølgende IC-tog standse ved de stationer der kun betjenes af regionaltog.

Nogen der kender årsagen til hvorfor man nu (igen) aflyser 33-togene på strækningen - skyldes det materielfejl på IC4 togene eller mangel på køreklare lokomotivførere ??

Atter aflysninger på strækning 29

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 28/4 2019, 06:58 (1823 dage siden) @ Henrik Hansen

På den anden side, så er de tilbageværende passagerer vel hærdet i et vist omfang så der skal mere til at slå dem ud, ellers havde de nok valgt andre transportmidler...

I dag søndag har DSB allerede annonceret 5 aflysninger på strækningen Esbjerg-Fredericia-Aarhus, hvor følgende tog er aflyste: 3316, 3320, 3333, 3337 og 3328.

Som kunde hos DSB, kan man efterhånden begynde at overveje, om de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven er tilstede, eller om de også er forsvundet i ledelsens stærkt forfejlede manegement strategi, som bl.a. af aflive kundeservice og kundepleje.

Aflysningerne går specielt ud over de kunder der skal via Fredericia, hvor der er rigtig dårlige forbindelse hvis IC toget skal benyttes - men det lader ikke til at DSB tager dette problem alvorligt.

Atter aflysninger på strækning 29

af Poul Andersen, 28/4 2019, 14:52 (1823 dage siden) @ Henrik Hansen

Intet om nævnte aflysninger på DSB trafikinformation !.
Kunne dog findes i Rejseplanen.

- Det er bare ikke godt nok, uanset hvad årsagen til aflysninger er.

mvh.
Poul.

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Postautomobilet Gennem 100 År

Postautomobilet Gennem 100 År. Pris 360 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak