Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Krav til syn - lokomotivfører (Generelt)

af Thomas99, 1/5 2019, 11:14 (1793 dage siden)

Hej alle

Jeg overvejer at søge job som lokomotivfører i den forbindelse har jeg et spørgsmål ift bygningsfejl.

Må man gerne have bygningsfejl som lokomotivfører?

Jeg har - 3 I bygningsfejl, på begge øjne, men har et helt normalt syn med briller på.

Når jeg kigger på kravene i bekendtgørelsen kan jeg ikke se nogen steder med bygningsfejl, men vil meget genre have det bekræftet herinde..

Tak på forhånd.

Krav til syn - lokomotivfører

af 1993matias ⌂, KH, 1/5 2019, 13:30 (1793 dage siden) @ Thomas99

Jeg har -5 og går med briller, det er ok. DSB betaler for helbredsgodkendelsen, såfremt du kommer igennem ansættelsestesten

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Krav til syn - lokomotivfører

af RasmusD, 1/5 2019, 13:38 (1793 dage siden) @ 1993matias

Man kan have helt ned til -8 nærsyn og stadig være lokomotivfører. Det skal bare kunne korrigeres til normalt syn.

Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken mht til bygningsfejl, men så længe det kan korrigeres til normalt syn og ikke påvirker periferisyn, farvesyn eller kontrast, så tror jeg ikke der er nogen problemer.

OP kunne evt forsøge at finde vejledningen til bekendtgørelsen om helbredskrav. Der burde stå direkte hvad grænseværdierne er.

Krav til syn - lokomotivfører

af Thomas99, 1/5 2019, 13:49 (1793 dage siden) @ RasmusD

Tak for alle jeres svar

Jeg kan ikke finde en vejledning, men på bekendtgørelsen, bilag 5 står der følgende:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194727#id23710d04-e5cb-488a-ae93-47b...


Der stilles følgende krav til synsevnen:

2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje,

2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed -8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval,

2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion,

2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres,

2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt,

2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres),

2.7. syn på begge øjne: fyldestgørende.

2.8. binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn,

2.9. identificering af farvesignaler: testen skal baseres på genkendelse af enkeltfarver og ikke på relative forskelle,

2.10. kontrastfølsomhed: god,

2.11. ingen fremadskridende øjensygdom,

2.12. øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres med en hyppighed, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter,

2.13. evne til at modstå blænding, og

2.14. farvede kontaktlinser og farveskiftende glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må benyttes.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak