En tur til Chile III (Generelt)

af Hans T. Møller @, Risskov, søndag 05. maj, 2019, 08:41 (163 dage siden)

Vi genoptager tråden, se her ogher, tak for venlige tilbagemeldinger samt supplerende billeder og oplysninger.

På oversigskort over sporvidden i forskellige lande angives Chile gerne som ”bredsporsland”, men vi har nu rejst 1.600 km mod syd fra Arica uden at støde på noget, der var bredere end normalspor.

Der findes ikke længere 762mm-spor i det nordlige Chile, men vi har set 1.067mm i drift, og som vi ved, har man kunnet køre på meterspor fra La Calera helt til Iquique og undervejs møde en del tilslutningsbaner med denne sporvidde.

Så er vi nået til Los Andes, og her finder vi endelig det brede 1.676mm-spor. Strækningen går til Llay-Llay, der ligger på hovedbanen fra Santiago til Valparaiso.

Den vil vi behandle ret grundigt, men først lidt generel historie:

Chile var en ubetydelig del af det spanske kolonirige, og efter at uafhængigheden var opnået - de sidste loyalister blev nedkæmpet i 1824 - var det stadig noget af en afkrog. Det ændrede sig imidlertid drastisk i løbet af 1800-tallet.

Vi kan først bemærke, at den nye stat var præget af politisk stabiltet - efter latinamerikanske forhold. Enkelte korte borgerkrige forekom, men en forfatning fra 1833 holdt helt til 1924. Og selvom den økonomiske og politiske magt var - og fortsat er - samlet på meget få hænder, så synes korruption at være mindre udbredt i Chile end så mange andre steder på kontinentet. Det gav grobund for en økonomisk udvikling.

Udenlandske iværksættere og foretagsomme chilenere begyndte for alvor at interessere sig for ørkenen i nord, da selvstændigheden var opnået, og som vi ved, var her virkelig noget at hente. Den dag i dag stammer næsten halvdelen af Chiles eksportindtægter fra kobber.

Desuden begyndte der at komme gang i handel og skibsfart op langs Stillehavskysten, og chilenerne kunne for eksempel sælge hvede til sultne guldgravere i Californien under guldfeberen, der kulminerede i 1849.

Valparaiso var dengang Chiles vigtigste havn, og det var meget naturligt, at der opstod tanker om en jernbane herfra ind til hovedstaden Santiago. Den første plan forelå i 1842, det første lovforslag kom i '47 og to år senere blev en anlægslov vedtaget.

Men der skulle gå fjorten år, før banen mellem Valparaiso og Santiago var færdig...

(fortsættes)

[image]

FEPASA-lokomotiv rangerer ved kobber-smelteriet i Chagres på strækningen mellem Los Andes og Llay-Llay

En tur til Chile III - Metro Valparaiso

af Hans T. Møller @, Risskov, mandag 06. maj, 2019, 07:44 (162 dage siden) @ Hans T. Møller

Underbudgettering er ikke noget nyt fænomen. Der blev rejst en aktiekapital på tre mio. pesos til Santiago - Valparaiso-banen, og man begyndte anlægsarbejdet i Barón i den nordlige ende af Valparaiso.

(Vi har tidligere besøgt denne by for at kigge på funicularer, se her)

Som sædvanligt var problemet at finde en gunstigt linieføring gennem de bjerge, der ligger helt ud til kysten.

En halv snes kilometer nord for Valparaiso har floden Marga-Marga sit udløb i havet, og banen blev anlagt langs kysten hertil og derefter ført ind i ådalen. Den store ferieby Viña del Mar groede siden op ved Marga-Margas munding.

På den anden side af Viña går det temmelig stejlt opad, og banen må sno sig for at vinde højde. I det hele taget er terrænforholdene i området ikke nemme, og i 1857, da anlægsarbejdet havde nået Quillota, 55 km fra Valparaiso, slap pengene op.

På det tidspunkt var Manuel Montt præsident. Han var den første civilist på posten og sammen med sin nære ven og indenrigsminister, Antonio Varas, fik han gennemført, at staten overtog alle aktier i banen og skaffede yderligere kapital, så arbejdet kunne fortsætte.

Nu skal der nok komme billeder - bare rolig...

For selvom der ikke længere kører persontog mellem Santiago og Valparaiso, så er der nærtrafik på strækningen Valparaiso - Quillota. Operatøren hedder ”Metro Valparaiso”.


[image]

Tog i Valparaiso på vej mod Vinã del Mar


(Jeg ville have upload'ed et billede her, men det blev konsekvent roteret 90 grader til højre, og til sidst opgav jeg.)

Tog har forladt stationen Recreo lidt længere i retning mod Viña


[image]

Oprindelig løb banen i nordsiden af Viña del Mars hovedgade, Viana Alvarez, men i 2003 blev den lagt i en tunnel,og på dette billede har et tog mod Valparaiso netop forladt den. Ved den kantarel-formede hvide skulptur i baggrunden lå fabrikken ”Sociedád Maestranza y Galvanización Caleta Abarca”, som frem til lukningen i 1919 fremstillede damplokomotiver til de chilenske statsbaner. Ethvert spor efter denne virksomhed er væk.

(fortsættes)

En tur til Chile III - Metro Valparaiso - tiltet foto

af Hans T. Møller @, Risskov, mandag 06. maj, 2019, 08:42 (162 dage siden) @ Hans T. Møller

Her der det billede, som jeg ikke kan få til at vende rigtigt:

[image]

En tur til Chile III - Metro Valparaiso - tiltet foto

af Niels Munch @, mandag 06. maj, 2019, 08:58 (162 dage siden) @ Hans T. Møller

Kære Hans,

Tak for din fortsatte, spændende og velskrevne beretning om Chiles brogede jernbaneforhold!

Tillad mig at tumle lidt med dit genstridige foto:

[image]

Metrotogene (type X'Trapolis) er i øvrigt bygget af Alstom.


Bedste hilsener
Niels

En tur til Chile III - Metro Valparaiso - tiltet foto

af Hans T. Møller @, Risskov, mandag 06. maj, 2019, 09:10 (162 dage siden) @ Niels Munch

Tak Niels - smukt arbejde - hvordan i det hedeste huleste Hellevad gør man?

Jeg har haft problemet før - i Argentina-tråden, se her.

Bedste hilsner
Hans

En tur til Chile III - Metro Valparaiso - tiltet foto

af LHJ, mandag 06. maj, 2019, 23:06 (162 dage siden) @ Hans T. Møller

Tak Niels - smukt arbejde - hvordan i det hedeste huleste Hellevad gør man?

Jeg har haft problemet før - i Argentina-tråden, se her.

Bedste hilsner
Hans

God aften!
De problemer lever vi gerne med, så fortsæt endelig med beretningerne!
Mh
LH

En tur til Chile III - Metro Valparaiso - RETTELSE!

af Hans T. Møller @, Risskov, tirsdag 07. maj, 2019, 15:57 (161 dage siden) @ Hans T. Møller

Metro Valparaiso har ikke endestation i Quilotta, men i Limache, 43 km ude ad strækningen.

Beklager fejlen

En tur til Chile III - Valparaiso-Santiago

af Hans T. Møller @, Risskov, tirsdag 07. maj, 2019, 10:07 (161 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Hans T. Møller, tirsdag 07. maj, 2019, 10:34

I september 1861 var banen fra Valparaiso til Santiago stadig ikke færdig, men så besluttede indenrigminister Varas at få en ekspert på banen. Han indbød den nordamerikanske entreprenør Henry Meiggs til et møde, og denne tilbød at afslutte arbejdet på tre år for en fast pris plus en klækkelig bonus, hvis han blev færdig før.

Meiggs spildte ikke tiden og godt to år senere, den 14. september 1863 kunne den 187 km lange strækning omsider indvies. De samlede udgifter til anlæg, bygninger og rullende materiel blev opgjort til 11.316.182 pesos og 91 centavos...

Meiggs var en erfaren mand, og hans vurdering af de chilenske banebørster bliver ofte citeret: ”Hvis blot de får løn, retfærdighed og stuvede bønner, er de verdens bedste!”

I dag er der som nævnt kun godstrafik mellem Valparaiso og Santiago. Når sidste Metro Valparaiso-tog er kørt, ruller dieseltrukne godstog gennem natten.


[image]

Kort over banen (Fra "Guia de Veraneante 1954")


[image]

Godstog i Valparaiso afventer nattens komme


[image]

Stationen Llay-Llay ligger næsten midt på strækningen, og sidebanen til Los Andes udgår herfra


[image]

Valparaiso-banen blev ført ind til Estacion Central i Santiago. Oprindeligt lå sporet i gadeniveau, men i 1930'erne blev det lagt i en tunnel. Sporet krydsede over boulevarden ”La Alameda” omtrent der, hvor vi står.

(fortsættes)

En tur til Chile III - Valparaiso-Santiago 2

af Hans T. Møller @, Risskov, onsdag 08. maj, 2019, 08:56 (160 dage siden) @ Hans T. Møller

Lidt løst og fast om Valparaiso-Santiago-banen:

Jeg har kørt turen fra Viña del Mar til Limache og retur. Banen snor og vrider sig for at nå op fra Viña, og strækningen minder mig lidt om den op til Semmering-passet i Østrig. Banens kraftigste stigning - 22,3‰ - findes imidlertid op mod Tabón-passet sydøst for Llay-Llay.

Efter Limache er banen enkeltsporet, og køreledningerne er fjernet.

I 1912 indviede man Mapocho-stationen i Santiago, og herefter udgik persontrafikken til Valparaiso fra den.

I 1924 overgik Valparaiso-Santiago sammen med sidebanen Llay-Llay-Los Andes til eldrift (3000 V DC). El-lokomotiverne blev leveret af Westinghouse i USA, og i hvert fald ét skulle være bevaret, men jeg har ikke set det.

I 1968 åbnedes hovedvej 68 mellem Santiago og Valparaiso, og den var kun 110 km lang, mens banens længde som nævnt var 187 km. Tog var cirka tre timer om turen, og moderne busser kan klare sig med den halve tid.

Sidste persontog afgik fra Mapocho-banegården i 1987, og sidste persontog mellem Santiago og Valparaiso kørte fra Estación Central i '91.

Mapocho-banegården er bevaret som kulturcenter.

I 1990-94 blev der gjort forsøg med nærtrafik mellem Santiago og stationen Til-Til, men passagergrundlaget var åbenbart for lille.


[image]

Mapocho-banegården i Santiago

[image]

Den store perronhal benyttes i dag til udstillinger og messer

(fortsættes)

En tur til Chile III - Santiagos metro

af Hans T. Møller @, Risskov, torsdag 09. maj, 2019, 07:27 (159 dage siden) @ Hans T. Møller

Med over seks millioner indbyggere må Chiles hovedstad naturligvis have en metro. Den første linje åbnede i 1975, og i dag har systemet seks.

”Metro de Santiago” er som så mange andre storbymetroer: hurtig, effektiv, overfyldt meget af tiden - og forholdsvis anonym. Jeg boede et par hundrede meter fra stationen República på linje 1 og rejste omkring på nettet ved hjælp af et ”Trajeta Bip!”, et kontaktløst optankningskort. Det fungerede fint.

I øvrigt havde Santiago sporvogne indtil 1959. Man kan stadig se skinner i flere gader.

Her er et par fotos af metroen:

[image]

Togsæt af typen NS-2004, leveret af Alstom i 2006-7, på linje 2 mellem stationerne Los Héroes og Santa Ana.

[image]

Togsæt af typen NS-93 type omtrent samme sted. De blev bygget af Alstom i 1996.

[image]

Togsæt af typen NS-74 på linje 2 mellem stationerne Parque O'Higgins og Toesca. De blev bygget af Alstom 1973-81. Bygningen i baggrunden er det gamle arsenal.

En tur til Chile III - En sporvognkasse

af Hans T. Møller @, Risskov, lørdag 11. maj, 2019, 08:43 (157 dage siden) @ Hans T. Møller

En vognkasse fra en Santiago-sporvogn er delvis bevaret på jernbanemuseet i Quinta Normal. Den er bygget af J. G. Brill Co.

[image]

En tur til Chile III - Jernbanemuseet i Santiago

af Hans T. Møller @, Risskov, fredag 10. maj, 2019, 08:45 (158 dage siden) @ Hans T. Møller

I vestenden af det centrale Santiago ligger parken ”Quinta Normal”. Det var oprindeligt en planteskole - deraf navnet - men i dag er det et rekreativt område, og her ligger et jernbanemuseum med Latinamerikas største samling af damplokomotiver.

I modsætning til Argentina, hvor jernbanerne først blev nationaliseret i 1948, så var staten - som vi ved - tidligt på færde i Chile. Valparaiso-Santiago-banen blev overtaget inden færdiggørelsen, og en anden stambane fra Santiago mod syd ned gennem den centrale dal blev opkøbt af staten i 1873. Historien er her lidt mere indviklet, men vi nøjes med den korte udgave...

De to baner blev drevet som selvstændige selskaber, og materiellet var ikke kompatiblet, da Valparaiso-Santiago-banens var bygget i England, mens Sydbanens stammede fra USA. Jeg har endnu ikke opsporet præcist, hvor problemet lå?

Under Stillehavskrigen (1879-84) gav det en masse logistiske problemer, så man besluttede i 1884 at slå de to selskaber sammen i "Ferrocarriles del Estado" - De chilenske Statsbaner.

Det nye selskab rådede over en broget lokomotivpark og det stod klart, at der måtte standardiseres. Det blev, med enkelte undtagelser, amerikanske typer, som kom til at dominere.

De chilenske Statsbaner benyttede typenumre til bredsporslokomotiver og litra til de smalsporede.

Samlingen i Quinta Normal omfatter seksten damplokomotiver - og man kan finde en mere detaljeret gennemgang af den i Jysk Modeljernbane-Klubs blad TOG 60:


[image]

Type 22, nr. 205 leveret af Rogers Locomotive Works i 1893.


[image]

Type 38, nr. 211 leveret af Rogers Locomotive Works i 1896.


[image]

Type 47, nr. 407 leveret af Borsig i 1905


[image]

Type 51, nr. 439 leveret af Borsig i 1907

(fortsættes)

En tur til Chile III - Jernbanemuseet i Santiago 2

af Hans T. Møller @, Risskov, lørdag 11. maj, 2019, 06:20 (157 dage siden) @ Hans T. Møller

Vi er i færd med at se på de damplokomotiver, der står i parken Quinta Normal:

[image]

Type 59, nr. 18, udstillet af Borsig på en industrimesse i Buenos Aires i 1910 og siden købt af De chilenske Statsbaner


[image]

Type 20, nr. 306, leveret af Sociedád Maestranza y Galvanización Caleta Abarca, Viña del Mar, 1912


[image]

Type 57, nr. 631, leveret af Sociedád Maestranza y Galvanización Caleta Abarca, Viña del Mar, 1913


[image]

Type 70, nr. 709, leveret af ALCO i 1919


[image]

Type 80, nr. 846, leveret af Mitshubishi Heavy Industries i 1953


[image]

Type 100, nr. 1009, leveret af Henschel & Sohn i 1936


[image]

Type 110, nr. 1110, leveret af ALCO i 1940

(fortsættes)

En tur til Chile III - Jernbanemuseet i Santiago 3

af Hans T. Møller @, Risskov, søndag 12. maj, 2019, 08:06 (156 dage siden) @ Hans T. Møller

Vi er nu igennem de chilenske statsbaners bredsporslokomotiver, der er udstillet i Quinta Normal. Her står også en enkelt bredsporet rangermaskine, som betjente den chilenske hærs arsenal i den sydlige del af Santiago:

[image]

Lokomotiv tilhørende FAMAE (Fábricas y Maestranza del Ejército), leveret af Arnold Jung 1926


Kigger vi på smalsporslokomotiver, så er det mest iøjenfaldende denne metersporede Kitson-Meyer-maskine:

[image]

Den blev bygget i 1910 til åbningen af ”Ferrocarril Central Trasandino” fra Los Andes til Mendoza i Argentina. (Vi fulgte denne bane i bus fra Mendoza til grænsen i en anden tråd)

Jeg kunne godt tænke mig at se nogle konstruktionstegninger af maskinen, for ikke alene var den forsynet med tandhjul, den havde også oprindeligt seks cylindre! Senere blev den ombygget til fire.

Hel enkel kan konstruktionen ikke have været...

”Ferrocarril Central Trasandino” blev anlagt som privatbane, eller rettere to: en chilensk og en argentinsk. I 30'erne købte den chilenske stat alle aktier i det chilenske selskab og indlemmede banen i statsbanerne. De klassificerede som nævnt smalsporslokomotiver med et bogstav, og maskinen her samt dens to chilenske søstre fik litra Z. En af dem er bevaret i Los Andes. (Argentinerne havde seks eksemplarer.)

Som vi ved, var det de chilenske statsbaners politik at benytte meterspor i det nordlige Chile, men der er ikke bevaret ret mange damplokomotiver fra det nordlige net.

Forklaringen er sikkert, at motordrift blev indført forholdsvis tidligt i nord, fordi det er vanskeligt at skaffe vand i en ørken. I 1968 var der kun to driftklare damplokomotiver tilbage på hele metersporsnettet, mens der på bredsporet var omkring 200.


[image]

R nr. 3087 blev leveret af Rogers Locomotive and Machine Works i 1901 kørte på det nordlige net


[image]

K nr. 3045 er en Borsig-maskine leveret i 1906. Den kørte også på det nordlige meterspor, og var sidst stationeret i Ovalle


(fortsættes)

En tur til Chile III - to 600 mm-damplokomotiver

af Hans T. Møller @, Risskov, mandag 13. maj, 2019, 07:10 (155 dage siden) @ Hans T. Møller

Dette lille 600 mm-damplokomotiv er også udstillet på jernbanemuseet:

[image]

De chilenske Statsbaner litra a nr. 5025. (Man brugte versaler til metersporslokomotivernes litra og minuskler til 600 mm) Lokomotivet blev leveret af Arnold Jung i 1912.


Der har eksisteret fem offentlige jernbaner med 600 mm sporvidde i Chile. I julekalenderen på naboforum så vi på den, der lå på øen Chiloë. To andre forsvandt allerede i 50'erne.

Syd for Santiago gik en bane fra Puente Alto til El Volcán, som i lang tid var drevet af den chilenske hær! Strækningen blev afkortet i 1980, og ordinær drift indstillet i '85, men sporet er delvis bevaret, og der har været planer om at etablere veterandrift på det.

Den femte 600 mm-bane i Chile forbandt de to byer Saboya og Capitán Pastene, halvanden hundrede kilometer syd for Concepción. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1905 af et privat selskab, som måtte give op, hvorefter staten tog over. Banen lukkede i 1974, og a nr. 5025 stammer fra den.

Ved Estación Central foran den chilenske sydbanes fjernstyringscentral står denne 600 mm-maskine, bygget af Maffei i 1928:

[image]

Den har været brugt til entreprenøropgaver og angivelig kørt på både på Chiloë- og Saboya-Capitán Pastene-banerne.
____________

Vi holder nu en pause, inden vi ser på jernbanerne syd for Chiles hovedstad. Jeg kan lige minde om, at der også findes en funicular i Santiago. Vi besøgte den her,

På gensyn!

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 
ContecRail
Hedeland Veteranbanes lokomotiver
Hedeland Veteranbanes lokomotiver
Her er en oversigt over alle smalsporslokomotiver (damp, benzin og diesel) tilhørende Hedelands Veteranbane (Industribaneklubben). Listen er forsynet med links til lokomotiverne i Jernbanen.dk´s database, hvor data og billeder kan ses.
 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen