Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokomotivfører uddannelsen (Generelt)

af Thomas99, 10/6 2019, 13:48 (1774 dage siden)

Kære alle

Er der nogen lokomotivførere der kan fortælle om selve uddannelsen som lokomotivfører. Er det en krævende svær uddannelse og er der mange der dropper ud?

Tak på forhånd

Thomas

Lokomotivfører uddannelsen

af Thomas99, 10/6 2019, 15:47 (1774 dage siden) @ Steff

Hej Steff
Mange tak for linket.
Kunne godt tænke mig at høre mere om selve uddannelsen efter man er blevet optaget, og ikke selve optagelsesprøven.

Venlig hilsen Thomas

Avatar

Lokomotivfører uddannelsen

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 10/6 2019, 19:14 (1774 dage siden) @ Thomas99

Meget kan man sige om DSB, men deres HR-afdeling er efterhånden ret gode til at rekruttere førere og få ansøgerne til at passe efter "skabelonen". Hvis man kommer gennem intromødet, optagelsesprøven og ansættelsessamtalen, så er frafaldet efterfølgende meget lav.

Det er jo svært at udtale sig om sværhedsgraden. Der er der nok ligeså mange meninger om det som der er lokomotivførere. Det handler meget om evnen til at tilegne sig ny teknisk viden og regelværket, baggrunden for den enkelte og hvor lærenem man er. Der findes nok ikke noget entydigt svar på dit spørgsmål, men uddannelsen er tilrettelagt efter at man som udgangspunkt skal lære det hele fra bunden af, men der stilles også et vis krav om at man følger med og giver et hæderligt forsøg på at forstå stoffet hvis man synes det kan virke svært.

Lokomotivfører uddannelsen

af Thomas99, 10/6 2019, 19:59 (1774 dage siden) @ Kaj Aage Holdt

Hej Kaj

Jeg siger mange tak for svar

Er der mange prøver i uddannelsen og er der nogen der dumper disse prøver?

Lokomotivfører uddannelsen

af 1993matias ⌂, KH, 10/6 2019, 20:36 (1774 dage siden) @ Thomas99

Du skal forvente en masse pøver, men egentlige eksamener, som man kan dumpe på er faktisk få. Efter cirka et halvt år kommer man til en licensprøve, som er et tog-kørekort - der er en skriftlig og en mundtlig del.
Efter endt skoleophold er der så en attest-prøve. Her får du dit første litra samt lov til at køre alene. Det består af en skrftlig prøve i undervisningen og en praktisk prøve med instruktører ude på toget.

Som tidligere nævnt, så er det ikke noget man som sådan dumper, da HR-afdelingen er gode til at finde folk, der passer ned i deres kageforme. Er man først blevet tilbudt ansættelse, så skal man næsten gøre det med vilje, før man dumper.

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Lokomotivfører uddannelsen

af RasmusD, 10/6 2019, 20:47 (1774 dage siden) @ 1993matias

Du glemmer de to mundtlige eksamener i SR og teknik efter fjerde skolemodul :)

Lokomotivfører uddannelsen

af Jimmy, 11/6 2019, 09:06 (1773 dage siden) @ RasmusD
redigeret af Jimmy, 11/6 2019, 09:20

Da jeg startede som lokomotivfører ved DSB i 2007, var i bare til optagelsesprøven 18 personer, 7 af os gik videre og blev ansat.

På det hold jeg gik på i Tønder er vi alle undtagen en, stadig ansat som lokomotivfører nogle ved andre selvskaber i dag.

Der var en på vores hold der desværre dumpede til SR-prøven. Men med lidt ekstra undervisning bedstod han også og kører stadig tog i dag ved DSB.

Vi havde et rigtig godt hold i Tønder hvor vi var gode til et hjælpe hinanden, og en del af os mødes stadig en gang om året. På vores hold var der ingen der droppede ud før tid alle gennemførte uddannelsen.

Vil sige om uddannelsen at især den tekniske del er det en fordel at være håndværksmæssig uddannet, de boglige uddannet havde lidt svært med hvordan en dieselmotor og trykluftsystemerne virker på togene.

Ellers syntes jeg det var en god uddannelse, rigtige gode kørerlærer og instruktører vi havde til at undervise og man kommer i dag rundt og ser lidt af hvert, blandt andet i en kommandopost/fjernstyringscentral ud og kører med en togfører en dag. For os der kører i Jylland var vi over og kører S-tog og ME med blå Bn-vogne og dobbeltdækkere.

Selve uddannelsen veksler mellem praktikophold hovedsaglig på det depot du skal kører fra, og skoleophold. Der er en stopprøve på 2 skoleperiode så vidt jeg husker og beståes den ikke i andet forsøg er det farvel og tak...

Efter endt uddannelse og du er kommet ud og kører alene, bliver du ca. hver 3 år indkaldt til efteruddannelse i SR og teknik, brand og førstehjælp. Med prøver der skal beståes for at få lov at kører 3 år igen.

Jeg startede ved DSB i november 2007 og fik den første attest til MF/IC3 i oktober 2008, dernæst til MR og nogle år senere januar 2017 til MG/IC4.

Vil lige sige man skal selvfølgelig værer indstillet på at man ikke har fri hver weekend og heller ikke på helligdage, hvilket godt kan give nogle udfordringer for nogle. Har hørt om kollegaer der var nød til at forlade jobbet fordi konen/familien ikke kunne acceptere at farmand ikke var hjemme hver weekend og ikke altid kunne deltage i fødselsdage og andre familiefester m.m. Jeg har selv måtte sige nej flere gange til invitationer i arbejdsweekender. Juleaften har jeg været afsted 4 gange og 5 gange nytårsaften det er ikke sjovt når man skal møde kl 17 den 24, december og kører forbi alle husene hvor man kan se folk sidder ved bordet eller danser omkring juletræet.

Men kan man leve med disse ting er jobbet pragtfuldt, når vi lige ser bort fra en masse interne problemer med vores fagforening og DSB som nok er de fleste bekendte her inde i forrummet.

Lokomotivfører uddannelsen

af re20000, 11/6 2019, 23:16 (1773 dage siden) @ Jimmy

Da jeg i sin tid søgte ind, var de to spørgsmål, der var vigtigst for arbejdsgiver at få svar på (både for dem selv og for de evt kommende førere.
1: hvordan har du og især din familie det med skiftende arbejdstider?
2: hvordan har du det med at slå et andet menneske ihjel?
Tænk grundigt over begge, det er ikke spørgsmål der lige kan svares på med det samme.

Nold

Jernbanebøger

På Sporet af 2019

På Sporet af 2019. Pris 240 kr.

Læs mere
Farum sten og gruskompagni A/S
Farum sten og gruskompagni A/S

Her er historien om de virksomheder, der blev etableret ved Vassingerød i Nordsjælland i begyndelsen af forrige århundrede: Farum teglværker, Farum kalkværk, Farum kalkbrud, Sten- og gruskompagniet mv. Læs også om den normalsporede Lillerød-Farum Banen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak