Da jeg startede som lokomotivfører ved DSB i 2007, var i bare til optagelsesprøven 18 personer, 7 af os gik videre og blev ansat.

På det hold jeg gik på i Tønder er vi alle undtagen en, stadig ansat som lokomotivfører nogle ved andre selvskaber i dag.

Der var en på vores hold der desværre dumpede til SR-prøven. Men med lidt ekstra undervisning bedstod han også og kører stadig tog i dag ved DSB.

Vi havde et rigtig godt hold i Tønder hvor vi var gode til et hjælpe hinanden, og en del af os mødes stadig en gang om året. På vores hold var der ingen der droppede ud før tid alle gennemførte uddannelsen.

Vil sige om uddannelsen at især den tekniske del er det en fordel at være håndværksmæssig uddannet, de boglige uddannet havde lidt svært med hvordan en dieselmotor og trykluftsystemerne virker på togene.

Ellers syntes jeg det var en god uddannelse, rigtige gode kørerlærer og instruktører vi havde til at undervise og man kommer i dag rundt og ser lidt af hvert, blandt andet i en kommandopost/fjernstyringscentral ud og kører med en togfører en dag. For os der kører i Jylland var vi over og kører S-tog og ME med blå Bn-vogne og dobbeltdækkere.

Selve uddannelsen veksler mellem praktikophold hovedsaglig på det depot du skal kører fra, og skoleophold. Der er en stopprøve på 2 skoleperiode så vidt jeg husker og beståes den ikke i andet forsøg er det farvel og tak...

Efter endt uddannelse og du er kommet ud og kører alene, bliver du ca. hver 3 år indkaldt til efteruddannelse i SR og teknik, brand og førstehjælp. Med prøver der skal beståes for at få lov at kører 3 år igen.

Jeg startede ved DSB i november 2007 og fik den første attest til MF/IC3 i oktober 2008, dernæst til MR og nogle år senere januar 2017 til MG/IC4.

Vil lige sige man skal selvfølgelig værer indstillet på at man ikke har fri hver weekend og heller ikke på helligdage, hvilket godt kan give nogle udfordringer for nogle. Har hørt om kollegaer der var nød til at forlade jobbet fordi konen/familien ikke kunne acceptere at farmand ikke var hjemme hver weekend og ikke altid kunne deltage i fødselsdage og andre familiefester m.m. Jeg har selv måtte sige nej flere gange til invitationer i arbejdsweekender. Juleaften har jeg været afsted 4 gange og 5 gange nytårsaften det er ikke sjovt når man skal møde kl 17 den 24, december og kører forbi alle husene hvor man kan se folk sidder ved bordet eller danser omkring juletræet.

Men kan man leve med disse ting er jobbet pragtfuldt, når vi lige ser bort fra en masse interne problemer med vores fagforening og DSB som nok er de fleste bekendte her inde i forrummet.