CBTC 3. strækning - Forumarkivet (ikke aktivt)

Tilsyneladende er implementering af CBTC på S-togsstrækningerne ved at være inde i en god proces. Men hvor langt er man egentlig med at tage 3. strækning (Farum-Ryparken) i brug?

I flg. seneste statusrapport (maj i år) skulle det være sket i 2. kvt., men det kan jo ikke længere nås. Den skal vel først aftestes som de øvrige strækninger? Er det planlagt, hvor det skal finde sted?

Med venlig hilsen
Lars

Banedanmarks Anlægsplan 2030 - Opdatering juni 2019

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/bilag/6/2061264.pdf

fremgår det at:

"Koordineringen af aktiviteter på S-banen pågår og forventes færdig i 2. halvår 2019."

Hvilket på almindelig dansk vel betyder at den længe varslede 1 års forsinkelse, med deraf følgende afslutning i 2022 i stedet for 2021, nu kommer i en mere konkret form. Altså en re-planlægning.

Mere konkret står der i det dokument du referer til at:

"Det er Banedanmarks forhåbning, at det er muligt at indgå aftale med Siemens om en revideret plan i løbet af juli 2019."

Så vi kan vel forvente nyt relativt hurtigt efter folketinget igen samles i september.

Men da der ikke i sig selv er noget som har standset projektet, så skulle man forvente at næste etape kun er få måneder forsinket. Men jeg kan ikke finde noget om at de har planlagt weekendtest (med togbusser) af den næste strækning endnu. Så måske er der en lidt større overraskelse på vej. :-)

Tilsyneladende er implementering af CBTC på S-togsstrækningerne ved at være inde i en god proces. Men hvor langt er man egentlig med at tage 3. strækning (Farum-Ryparken) i brug?

Efter hvad jeg har fået at vide, så bliver CBTC på Farumbanen taget i slutning af året og CBTC på Ringbanen i starten af 2020. Men der ikke meldt noget ud officielt endnu, så det er arbejdstidspunkter.

I flg. seneste statusrapport (maj i år) skulle det være sket i 2. kvt., men det kan jo ikke længere nås. Den skal vel først aftestes som de øvrige strækninger? Er det planlagt, hvor det skal finde sted?

Der bliver afsat 2 weekender til operationel test (der testes af på andre tidspunkter uden at forstyrre trafikken). Men det hvis det godt første test-weekend, så kan anden weekend undværes.

Men da tidsplanen er under revidering, så ved kunne Banedanmark hvad tidsplanen bliver.

Mvh
Steen

Det kunne også være interessant at høre med stærkningen fra Svanemøllen-Dybbølsbro :)
Så kunne der køre mere end 30 tog i timen i myldretiden.

Ja synes at kunne huske noget banegårde kunne være en udfordring.
Noget med antal kanaler

Er det løst

Hvad kommer efter Ringbanen?

Ja synes at kunne huske noget banegårde kunne være en udfordring.
Noget med antal kanaler

Er det løst

Hvad kommer efter Ringbanen?

Hvad er det for nogle kanaler?

Det giver mest mening at starte med den centrale strækning i stedet for Ringbanen og andre steder da der kører tog hvert 2. minut og ikke hver. 5. minut som på Ringbanen?

Helt frit efter hukommelsen og mangel på samme.
Men noget med GSM kanaler, og GSM præcision.

Me måske er jeg bare galt på den

Helt frit efter hukommelsen og mangel på samme.
Men noget med GSM kanaler, og GSM præcision.

Me måske er jeg bare galt på den

Det har været nævnt ifb. ERTMS, ikke CBTC.

Okay takker

Ja synes at kunne huske noget banegårde kunne være en udfordring.
Noget med antal kanaler

CBTC har ikke det samme problem med antal radiokanaler som GSM-R, da CBTC bruger wifi med egne frekvenser på master langs banen.

ERTMS/ETCS har et par problemer med større stationer
* kanal-antal i GSM-R - BDK regner med det kun er omkring hovedbanegården, det er et problem. Men GRPS over ETCS løser det problem og det er med i danske projekt og er med i ETCS version 3.6.0 som standard... der er meget god tid at teste det i praksis i enten i Danmark eller andre steder.
* afvikling af drift på de store stationer med ETCS niveau 2 - det er ikke prøvet af i stor skala.

Hvad kommer efter Ringbanen?

Installation på Ryparken-Svanemøllen-København H til Carlsberg og Sydhavn sker i dette halvår. Hvornår det testes af og sættes drift er usikker, da man er igang med at lægge en ny plan. Derefter er næste etape Køge Bugt bane og sidste etape er resten til Høje Taastrup og Frederikssund.

Mvh
Steen

Kommer der så til at være hurtigere rejsetid og/eller flere tog i 2020? Eller hvornår bliver det og hvor meget hurtigere/flere tog bliver det?

Kommer der så til at være hurtigere rejsetid og/eller flere tog i 2020? Eller hvornår bliver det og hvor meget hurtigere/flere tog bliver det?

Der er ingen planlagte forbedringer pga. signalsystem. Hurtigere tog er blokkeret af håndtering af glatte skinner, som muligvis først bliver løst midt i 2021. Det har allerede nu medført, at køreplanen på Nordbanen ikke er ideelt og på Farumbanen er køretiden blevet forlænget. Flere tog kommer først når DSB har købt og fået nye tog til S-tog - det er stadig så langt udsigt, at det er umuligt at planlægge efter.

Tak for dit svar. Hvad gør at køreplanen for Nordbanen ikke er ideel?

Tak for dit svar. Hvad gør at køreplanen for Nordbanen ikke er ideel?

Langsommere end den kunne være, hvis det ikke skulle lægge køreplanen efter WET2 (og snart igen WET4 i løvfaldssæsonen). Derudover skulle der mangler lidt hastighedsopgradering imellem Lyngby og Holte, som er planlagt.

når DSB har købt og fået nye tog til S-tog -

Det er vist ikke det som den politiske aftale siger?

når DSB har købt og fået nye tog til S-tog -

Det er vist ikke det som den politiske aftale siger?

DSB er igang med forberedelserne til næste generation af S-tog.... en af de ting, som de skal have kigget efter, er en indstilling til hvor meget togsæt de skal købe, som de skal have politisk opbakning til. Men de har allerede dækket af en politisk aftale om førerløse S-tog, så det senere kan behandles politisk.

Kommer der så til at være hurtigere rejsetid og/eller flere tog i 2020? Eller hvornår bliver det og hvor meget hurtigere/flere tog bliver det?

Der er ingen planlagte forbedringer pga. signalsystem. Hurtigere tog er blokkeret af håndtering af glatte skinner, som muligvis først bliver løst midt i 2021. Det har allerede nu medført, at køreplanen på Nordbanen ikke er ideelt og på Farumbanen er køretiden blevet forlænget. Flere tog kommer først når DSB har købt og fået nye tog til S-tog - det er stadig så langt udsigt, at det er umuligt at planlægge efter.

Men der sidder jo stadig en fører og styrer toget, så hvorfor kan han/hun ikke bare bremse toget, som han/hun plejer og stadig gør på strækninger uden nyt signalsystem? Føreren har jo mere føling med glatte skinner og sit tog end computeren, virker det til.

Jeg tænker, at det er derfor toget lister ind på stationerne på Holte-banen? Det er da bestemt ikke optimalt, at det skal foregå de næste 2 år.

Mvh
Michael

Men der sidder jo stadig en fører og styrer toget, så hvorfor kan han/hun ikke bare bremse toget, som han/hun plejer og stadig gør på strækninger uden nyt signalsystem? Føreren har jo mere føling med glatte skinner og sit tog end computeren, virker det til.

Han er da vidst kun "tog-starter" nu om dage. Når toget må køre trykker han på en knap og kan så passe sin kryds-og-tværs indtil næste gang toget skal starte. Det førerløse S-tog er på vej; der er lige et IT-projekt der skal ...

Men der sidder jo stadig en fører og styrer toget, så hvorfor kan han/hun ikke bare bremse toget, som han/hun plejer og stadig gør på strækninger uden nyt signalsystem? Føreren har jo mere føling med glatte skinner og sit tog end computeren, virker det til.

Han er da vidst kun "tog-starter" nu om dage. Når toget må køre trykker han på en knap og kan så passe sin kryds-og-tværs indtil næste gang toget skal starte. Det førerløse S-tog er på vej; der er lige et IT-projekt der skal ...

Meget enig. Lokomotivførerne er stadig bedre til at håndtere nedbremsning og acceleration end hvad der er programmeret ind i systemet. Det er et ret simpel metode til håndtering af glatte skinner, hvor man kun forlænger afstanden til nedbremsning. Men de har meldt ud at der er designet noget, som kan håndtere det bedre (det bliver interessant hvordan!) Og man har desværre ikke mulighed for at lokomotivfører kan håndtere det i det daglige...

Og kan være det bliver lokomotivførerne som fremskynder førerløse S-tog - mange synes ikke det er interessant kører dem, når der meget lidt at lave.

Meget enig. Lokomotivførerne er stadig bedre til at håndtere nedbremsning og acceleration end hvad der er programmeret ind i systemet. Det er et ret simpel metode til håndtering af glatte skinner, hvor man kun forlænger afstanden til nedbremsning. Men de har meldt ud at der er designet noget, som kan håndtere det bedre (det bliver interessant hvordan!) Og man har desværre ikke mulighed for at lokomotivfører kan håndtere det i det daglige...

Og kan være det bliver lokomotivførerne som fremskynder førerløse S-tog - mange synes ikke det er interessant kører dem, når der meget lidt at lave.

Det er jo også spild af en god, og formentlig dyr uddannelse, at man absolut skal have en computer til at styre toget. En computer, som er dårligere til det end føreren (der alligevel skal have løn). Udover, at passagererne må finde sig i længere rejsetid, selv når systemet er sat i drift. Man kan kun sukke og ryste opgivende på hovedet.

Det er jo også spild af en god, og formentlig dyr uddannelse, at man absolut skal have en computer til at styre toget. En computer, som er dårligere til det end føreren (der alligevel skal have løn). Udover, at passagererne må finde sig i længere rejsetid, selv når systemet er sat i drift. Man kan kun sukke og ryste opgivende på hovedet.

Den langsigtede plan er at næste generation af S-tog bliver førerløse. Ud over nogle nye tog er der også en masse der skal gøres omkring sporet (indhegning) og på stationerne (perronvægge a la Metro). Nu kommer der CBTC i sporet og på de nuværende S-tog til en start. Det giver god mening og for elektroførerne er alternativet andet arbejde eller intet arbejde, så mon ikke de overlever? CBTC er designet til førerløs drift og er bl.a. det der benyttes på Cityringen.
(den gamle Metro har en ATC variant)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Den langsigtede plan er at næste generation af S-tog bliver førerløse. Ud over nogle nye tog er der også en masse der skal gøres omkring sporet (indhegning) og på stationerne (perronvægge a la Metro). Nu kommer der CBTC i sporet og på de nuværende S-tog til en start. Det giver god mening og for elektroførerne er alternativet andet arbejde eller intet arbejde, så mon ikke de overlever? CBTC er designet til førerløs drift og er bl.a. det der benyttes på Cityringen.
(den gamle Metro har en ATC variant)

Det gør det da helt sikkert for de fremtidige generationer. Min anke gik nu på, at man sætter computeren til at bremse toget allerede nu, når det så skaber en længere rejsetid, fordi toget skal liste ind på stationerne - modsat når et menneske, med føling og uddannelse i toget, formår at bremse det ved perronen. At det måske bliver løst i midten af 2021 er ingen trøst. Netop på S-banen betyder tid og stabilitet meget for passagererne - modsat nogle minutter fra eller til på fx et nattog.

Det er da trist, at fx S-toget København-Køge er 5 minutter længere om køreturen i dag end for 15 år siden. 9 minutter længere i weekenden. Trods, at alle 2G S-tog siden er forsvundet. Og kan man så forvente yderligere et par minutters køretid, når det nye signalsystem er sat i drift på strækningen, ja så.... Det skulle jo helst gå den anden vej, at med nye tog og ny teknik, så skæres der køretid af. Altså en forbedring for kunderne.

Den langsigtede plan er at næste generation af S-tog bliver førerløse. Ud over nogle nye tog er der også en masse der skal gøres omkring sporet (indhegning) og på stationerne (perronvægge a la Metro). Nu kommer der CBTC i sporet og på de nuværende S-tog til en start. Det giver god mening og for elektroførerne er alternativet andet arbejde eller intet arbejde, så mon ikke de overlever? CBTC er designet til førerløs drift og er bl.a. det der benyttes på Cityringen.
(den gamle Metro har en ATC variant)

Det gør det da helt sikkert for de fremtidige generationer. Min anke gik nu på, at man sætter computeren til at bremse toget allerede nu, når det så skaber en længere rejsetid, fordi toget skal liste ind på stationerne - modsat når et menneske, med føling og uddannelse i toget, formår at bremse det ved perronen. At det måske bliver løst i midten af 2021 er ingen trøst. Netop på S-banen betyder tid og stabilitet meget for passagererne - modsat nogle minutter fra eller til på fx et nattog.

Desværre er det et problem, som først viste sig efter at systemet var sat i drift. Og derefter med meget hårde restriktioner, som har gået voldsomt over køretiderne. Det har blokket for den etape, som blev sat i drift i maj, hvor man fik lov til at køre WET2 istedet for WET4.

Det er da trist, at fx S-toget København-Køge er 5 minutter længere om køreturen i dag end for 15 år siden. 9 minutter længere i weekenden. Trods, at alle 2G S-tog siden er forsvundet. Og kan man så forvente yderligere et par minutters køretid, når det nye signalsystem er sat i drift på strækningen, ja så.... Det skulle jo helst gå den anden vej, at med nye tog og ny teknik, så skæres der køretid af. Altså en forbedring for kunderne.

Hvornår har der været S-tog imellem Køge og København, som er hurtigere end de 38-39 minutter, som linje E bruger i dag på hverdage? Jeg har prøvet tjekket nogle gammel køreplaner for kigge efter noget, som er bedre end det.

Selvfølgelig er det da surt at turen nu tager 5 minutter længere, men hvis bare busser og lokaltog ved diverse stationer er rettet ind er jeg sikker på at stabilitet mm er vigtigere for kunderne her og nu.
Jeg er ikke daglig bruger af S-tog til/fra Hillerød, men lejlighedsvis, og det opleves altså ikke som at toget snegler sig afsted.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Selvfølgelig er det da surt at turen nu tager 5 minutter længere, men hvis bare busser og lokaltog ved diverse stationer er rettet ind er jeg sikker på at stabilitet mm er vigtigere for kunderne her og nu.
Jeg er ikke daglig bruger af S-tog til/fra Hillerød, men lejlighedsvis, og det opleves altså ikke som at toget snegler sig afsted.

Sådan kan man selvfølgelig også se på det. Men hvis man ønsker at kapre kunder fra bilerne, så er det da også et parameter man skal have med i tankerne.

Kraks ruteplan fortæller (og der ved jeg så ikke, om den tager højde for myldretiden), at turen i bil fra København H til Køge station vil tage 36 minutter. Altså 4 minutter mindre end S-toget, der har fri bane.

Og tager man så ydermere højde for, at de færreste bor på Køge Station og arbejder på København H, så vil bilen til enhver tid slå turen fra hjem til arbejde.

Det var jo så håbet, at det nye signalsystem kunne gøre toget lidt mere konkurrencedygtigt. Det har bare rigtig lange udsigter.

Fra Køge specifikt er der vel desuden mulighed for at køre med tog på den nye bane 2 gange i timen om få år. Fra Køge Nord er der endnu flere tog. Syd fra Køge giver det et endnu større løft. Rejsetiden er selvfølgeligt en faktor, men at det entydigt skulle være et problem er ikke til at se når det handler om de rejsende der skal helt fra Køge til København. At have tog der også fungerer godt på mellemstrækkene (og ikke kun til helt til København) giver sådan set ok mening.

Fra Køge specifikt er der vel desuden mulighed for at køre med tog på den nye bane 2 gange i timen om få år. Fra Køge Nord er der endnu flere tog. Syd fra Køge giver det et endnu større løft. Rejsetiden er selvfølgeligt en faktor, men at det entydigt skulle være et problem er ikke til at se når det handler om de rejsende der skal helt fra Køge til København. At have tog der også fungerer godt på mellemstrækkene (og ikke kun til helt til København) giver sådan set ok mening.

Jep om mange år kommer der forhåbentlig hurtigtog også fra Køge til København. Og nej, tiden er ikke det eneste. Ting som plads, rengøring, stabilitet, tryghed, pris osv har også indflydelse. Å

Hvornår har der været S-tog imellem Køge og København, som er hurtigere end de 38-39 minutter, som linje E bruger i dag på hverdage? Jeg har prøvet tjekket nogle gammel køreplaner for kigge efter noget, som er bedre end det.

Linje E er nu 40 minutter om det i dag (og 1. oktober, som jeg også tjekkede) i følge Rejseplanen.

Men i den trykte køreplan gældende fra 14. december 2003 var der afgang fra Kbh H i minuttal 16, 36 og 56 med ankomst i Køge 51, 11 og 31. Det går jeg til en køretid på 35 minutter :)

Dengang standsede det så godt nok heller ikke på hverken Dybbølsbro, Sydhavn, Ny Ellebjerg eller Køge Nord. Det tager selvfølgelig også tid. Men det var mere pendlervenligt dengang. For pendlere Køge-København er det jo 50 minutter ekstra rejsetid om ugen - omkring 3½ time ekstra på en måned, som blot er spildtid.

Hvornår har der været S-tog imellem Køge og København, som er hurtigere end de 38-39 minutter, som linje E bruger i dag på hverdage? Jeg har prøvet tjekket nogle gammel køreplaner for kigge efter noget, som er bedre end det.

Linje E er nu 40 minutter om det i dag (og 1. oktober, som jeg også tjekkede) i følge Rejseplanen.

Men i den trykte køreplan gældende fra 14. december 2003 var der afgang fra Kbh H i minuttal 16, 36 og 56 med ankomst i Køge 51, 11 og 31. Det går jeg til en køretid på 35 minutter :)

Dengang standsede det så godt nok heller ikke på hverken Dybbølsbro, Sydhavn, Ny Ellebjerg eller Køge Nord. Det tager selvfølgelig også tid. Men det var mere pendlervenligt dengang. For pendlere Køge-København er det jo 50 minutter ekstra rejsetid om ugen - omkring 3½ time ekstra på en måned, som blot er spildtid.

Tilgengæld er det en gevinst for dem der skal til og fra de 4 nævnte stationer :-) . Der er andre pendlere, end dem der tager Køge-København H. Og der en del arbejdspladser omkring Dybbelsbro+Sydhavnen stationer.

Hvornår har der været S-tog imellem Køge og København, som er hurtigere end de 38-39 minutter, som linje E bruger i dag på hverdage? Jeg har prøvet tjekket nogle gammel køreplaner for kigge efter noget, som er bedre end det.

Linje E er nu 40 minutter om det i dag (og 1. oktober, som jeg også tjekkede) i følge Rejseplanen.

Men i den trykte køreplan gældende fra 14. december 2003 var der afgang fra Kbh H i minuttal 16, 36 og 56 med ankomst i Køge 51, 11 og 31. Det går jeg til en køretid på 35 minutter :)

Dengang standsede det så godt nok heller ikke på hverken Dybbølsbro, Sydhavn, Ny Ellebjerg eller Køge Nord. Det tager selvfølgelig også tid. Men det var mere pendlervenligt dengang. For pendlere Køge-København er det jo 50 minutter ekstra rejsetid om ugen - omkring 3½ time ekstra på en måned, som blot er spildtid.

Tilgengæld er det en gevinst for dem der skal til og fra de 4 nævnte stationer . Der er andre pendlere, end dem der tager Køge-København H. Og der en del arbejdspladser omkring Dybbelsbro+Sydhavnen stationer.

Jo men skulle det virkelig æde så meget tid, når der i mellemtiden er kommet nye tog, højere hastighed og vist også bedre accelleration? Åbenbart. Og med nyt signalsystem skal toget så snegle sig ind på stationerne de næste par år. Hvor mange minutter forlænges rejsen så yderligere med.

Nå skal nok stoppe nu.

Hvornår har der været S-tog imellem Køge og København, som er hurtigere end de 38-39 minutter, som linje E bruger i dag på hverdage? Jeg har prøvet tjekket nogle gammel køreplaner for kigge efter noget, som er bedre end det.

Linje E er nu 40 minutter om det i dag (og 1. oktober, som jeg også tjekkede) i følge Rejseplanen.

Men i den trykte køreplan gældende fra 14. december 2003 var der afgang fra Kbh H i minuttal 16, 36 og 56 med ankomst i Køge 51, 11 og 31. Det går jeg til en køretid på 35 minutter :)

Tak for referencen. Jeg fandt køreplanen før, hvor der var samme køretid, mens køreplanen fra januar 2007 er køretiden 38 minutter fra København og 39 minutter fra Køge - eneste nye stop var Ny Ellebjerg.

Dengang standsede det så godt nok heller ikke på hverken Dybbølsbro, Sydhavn, Ny Ellebjerg eller Køge Nord. Det tager selvfølgelig også tid. Men det var mere pendlervenligt dengang. For pendlere Køge-København er det jo 50 minutter ekstra rejsetid om ugen - omkring 3½ time ekstra på en måned, som blot er spildtid.

Til gengæld er der kommet fast 10 minutters drift med linje E, som jeg synes er ret god forbedring, hvor der til 2007 var en A+ fra/fra Køge, som suppleret linje E. Og der en grænse på 5-6 stationer, som man kan kører igennem, før den gennemgående tog indhenter den næste stop tog.

Jeg tabte lige overblikket.

Hvor meget ekstra køretid har problematikken med "wet" kostet?

Er det 5 minutter København h - Hillerød, eller?

Jeg tabte lige overblikket.

Hvor meget ekstra køretid har problematikken med "wet" kostet?

Ca. et par minutter. Plus at man ikke kan indhøste fuldtud den tidsbesparelse, som hastighedsopgradering af Lyngby-Hillerød medfører.

Er det 5 minutter København h - Hillerød, eller?

2 minutter kan være nok til at man ikke når en forbindelse i Hillerød, hvis der kommer andre små forsinkelser. I starten var køreplanerne for lokaltog og busser ikke tilpasset.

Mvh
Steen

Jeg tabte lige overblikket.

Hvor meget ekstra køretid har problematikken med "wet" kostet?

Ca. et par minutter. Plus at man ikke kan indhøste fuldtud den tidsbesparelse, som hastighedsopgradering af Lyngby-Hillerød medfører.

Skulle de ikke kunne køre op til 120 km/t nord for Birkerød? Men gør dedet endnu?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Skulle de ikke kunne køre op til 120 km/t nord for Birkerød? Men gør dedet endnu?

.
Se her:

https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/ORS?drilldown=cf0e...

--
Svend

Skulle de ikke kunne køre op til 120 km/t nord for Birkerød? Men gør dedet endnu?

.
Se her:

https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/ORS?drilldown=cf0e...

[image]

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg tabte lige overblikket.

Hvor meget ekstra køretid har problematikken med "wet" kostet?

Ca. et par minutter. Plus at man ikke kan indhøste fuldtud den tidsbesparelse, som hastighedsopgradering af Lyngby-Hillerød medfører.

Skulle de ikke kunne køre op til 120 km/t nord for Birkerød? Men gør dedet endnu?

Man kan godt kører 120 km/t det meste af vejen fra Holte til Hillerød - det har kunne gøre i det sidste års tid.

Tilsyneladende er implementering af CBTC på S-togsstrækningerne ved at være inde i en god proces. Men hvor langt er man egentlig med at tage 3. strækning (Farum-Ryparken) i brug?

I flg. seneste statusrapport (maj i år) skulle det være sket i 2. kvt., men det kan jo ikke længere nås. Den skal vel først aftestes som de øvrige strækninger? Er det planlagt, hvor det skal finde sted?

Med venlig hilsen
Lars

DSB skriver at 3. strækning først kommer i drift næste sommer:

https://ipaper.ipapercms.dk/DSB/indse/2019/indse-august-nr-32/?page=6

Poul

Hvordan kan det være at der går 12 måneder til det næste stykke er klart?

DSB skriver at 3. strækning først kommer i drift næste sommer:

https://ipaper.ipapercms.dk/DSB/indse/2019/indse-august-nr-32/?page=6

Jeg vil vente på hvad Banedanmark melder ud. De har nævnt, at de kommer med en ny tidsplan for signalprogrammet på S-tog snart. Og jeg er også interesseret hvordan de vil håndtere WET2/4 problemet indtil det er løst endelige.

Hvis de får det til at virke uden WET mode vil rejsetiden så ikke være hurtigere end HKT? 10%? 20%?

Hvis de får det til at virke uden WET mode vil rejsetiden så ikke være hurtigere end HKT? 10%? 20%?

CBTC giver kun lidt mindre rejsetid. Det er stadig den tilladte hastighed på strækningen som betyder noget. Men det giver lidt at det er systemet og ikke en lokomotivfører som styre. Og det har mere tydning for hvor tæt 2 tog er på hinanden. Og jeg har ikke nogen tal på det...

Hvis de får det til at virke uden WET mode vil rejsetiden så ikke være hurtigere end HKT? 10%? 20%?

.
20% lyder noget voldsomt .... med mindre man (vi ser helt bort fra WET-problematikken) vil fjerne køretidstillæg og foretage en ganske voldsom (og for passagererne ubekvem) nedbremsning ved kørsel til perron. At nedbringe opholdstiderne på stationerne er nok ikke muligt.

--
Svend

Tilsyneladende er implementering af CBTC på S-togsstrækningerne ved at være inde i en god proces. Men hvor langt er man egentlig med at tage 3. strækning (Farum-Ryparken) i brug?

I flg. seneste statusrapport (maj i år) skulle det være sket i 2. kvt., men det kan jo ikke længere nås. Den skal vel først aftestes som de øvrige strækninger? Er det planlagt, hvor det skal finde sted?

Med venlig hilsen
Lars

DSB skriver at 3. strækning først kommer i drift næste sommer:

https://ipaper.ipapercms.dk/DSB/indse/2019/indse-august-nr-32/?page=6

Poul

Ifølge seneste status til forligskredsen om Signalprogrammet, er strækningen "Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen (RO2)" sat i drift.

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/bilag/14/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/bilag/14/2062334.pdf

Hvordan status kan være opgjort medio maj 2019 og tale om hændelser sket i uge 21-23 er så en anden sag.

Her til aften er cbtc nede igen desværre

Det er ikke overraskende. Jeg har fundet alternativ transport, da CBTC er så ustabilt at man aldrig ved hvornår man kan forvente at toget kører.
Jeg tror desværre at det tager en generation eller to før det virker optimalt.

--
[image]

Det er ikke overraskende. Jeg har fundet alternativ transport, da CBTC er så ustabilt at man aldrig ved hvornår man kan forvente at toget kører.
Jeg tror desværre at det tager en generation eller to før det virker optimalt.

CBTC er nu mere stabil end det gamle. Men når det så går galt, så det et større område der rammes. Den værste senne, som er med det nye signalsystem, er de mange spærringer pga. tests.

Cbtc er vel ikke noget med strøm at gøre, eller ?

Her til aften er cbtc nede igen desværre

.
Fejl i strømforsyningen på strækningen til Hillerød = ingen S-tog Svanemøllen-Hellerup-Klampenborg/Lyngby-Hillerød (og linje F til/fra Hellerup).
Rejseplanen giver kun sparsomme oplysninger.

DSBs hjemmeside:
[image]

--
Svend

Ikke meget i den rapport om S tog

Tak for svarene. Man kom vidt omkring i tråden, men lad mig vende tilbage til det oprindelige spørgsmål.

I flg. bane.dk var 3. strækning med CBTC færdiginstalleret for ca. 1 år siden. Da det gik rimelig smertefrit at sætte 2. strækning i drift i maj, kan det undre, at man ikke går i gang med at teste 3. strækning umiddelbart. Ind og se-artiklen nævner både 3. og 4. strækning skal i brug næste sommer, men det kommer vel til at ske successivt?

Nåh, måske er vi meget klogere, hvis der kommer en ny rapport/ tidsplan for CBTC i næste måned.

Med venlig hilsen
Lars

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Signalposten

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak