Fjerntog eller regionaltog

Der skelnes her i forummet mellem regionaltrafik og fjerntrafik. Men hvad er forskellen?

ICLyn mellem København og Odense er vel det eneste fjerntog i dag – hele 1 time uden stop. Efter Fredericia er ICLyn nærmest regionaltog.

Hvis jeg ser på strækningen mellem Fredericia og Århus har jeg svært ved at se forskellen. Regionaltog 33xx stopper 2 gange mellem Fredericia og Vejle og igen i Hedensted. Hvorfor 33xx togene stopper i Viby J forstår jeg ikke når der også er letbane mellem Viby og Århus H. (Mellem Skanderborg og Århus stopper Silkeborg-togene i hverdagene hver halve time i Hørning og Viby.)

Så hvilket stopmønster vil fjerntogene have uden støtte (?) hhv. regionaltogene med offentlig støtte have?

Hvilken forskel forventes i prisstruktur, komfort m.v. Vil der kræves pladsbillet til fjerntog som i Sverige?

Eller er Danmark for lille til overhovedet at kunne udlicitere fjerntrafik uden støtte? Skal den i det hele taget udliciteres eller skal der bare åbnes for fri trafik??

P. Jensen

Det er svært at lave en stensikker opdeling og i praksis er det nok primært jernbaneselskabernes spin der laver forskellen. Den væsentligste forskel er vel hvor lange ture folk tager, da det sætter parametrene for toiletter, sæder, udveksling af passagerer og service i øvrigt. Derudover er der, som du også er inde på, forskel på hvor trafikkøberansvaret ligger og hvor meget der kører i fri trafik.

I Danmark er der ingen væsentlig forskel mellem regionaltog og Intercitytog og det hele bliver da også kørt med de samme togtyper (bortset fra Desiro, Lint og DD der kun kører som regionaltog). Derudover er der også Arrivas tog, der kører som en blanding af regionaltog og IC-tog. I andre lande er det kun regionaltrafikken der er dækket af kontrakter med staten, mens intercitytrafikken bliver kørt som fri trafik – det bevirker så at regionaltogene er lagt an på at flytte mange mennesker hurtigt og effektivt, mens IC-togene har et større fokus på service.

Der har tidligere i Danmark været større forskel mellem IC- og regionaltog og det kan man da også godt forestille sig vil vende tilbage. Som det er nu er der mange stationer der bliver betjent af "IC-tog" selvom det reelt er regionaltogskørsel der foregår, og det er svært at se den logiske grund til at togene til Slagelse kaldes IC-tog, mens togene til Holbæk og Nykøbing kaldes "regionaltog". Tilsvarende er det også lidt en tilnærmelse at kalde stoptoget Fredericia–Flensborg et "IC-tog".

Efterhånden som man får elektrificeret og konkurrende togselskaber melder deres ankomst skal man nok få set en skarpere opdeling. Om det så bliver kaldt "intercity" eller noget andet må tiden vise, men både DSB og konkurrenter vil nok sikre at det er klart, hvad serviceniveau man skal forvente.

Derudover er der i øvrigt også en anden togtype: Eurocity. Eurocity er et varemærke der er ejet af Europæiske togselskaber i fællesskab og der er krav om forplejning undervejs. Derfor kan København-Hamborg toget kaldes Eurocity når det tager færgen, mens det bliver kaldt IC når det kører over Kolding :)

For Togproducenter og togmaterieltyper snakkes der om ofte om Lokaltog, "Pendlertog", Regional, Intercity og High Speed segmenterne.

Disse er en viderebygning af den mere gængse transport-mode definition, hvor man på baggrund af antal rejsende, afstande mellem standsningssteder og kapacitet "rangordner" bus - sporvogn - BRT - Letbaner - S-tog - Metro og "Heavy Rail".

I "Heavy Rail" starter man så med "lokal tog", "pendlertog", Regionaltog, Interregionaltog, Intercitytog, Eurocity og højhastighedstog. Der er dog flere varianter og ikke en helt klar definition.

Nogle lidt grovkornede primære forskelle i togegenskaberne:

"Lokaltog": Max 120 km/t - typisk ville man nok putte Lint og Desiro ind her

"pendlertog" - max 140 km/t - mange døre (mindste tre dobbeltdøre pr vognside pr vogn) Ultra korte holdetider. Få siddepladser. Findes ikke rigtig i Danmark, men eksempelvis Stockholms Lokaltrafiks Alstom tog rammer indenfor skiven her. Meget kraftig acceleration. I nogle lande dækkes togtypen af "hurtige" Metro tog, som eksempel BART togene i USA.

"Regionaltog" - max 160 km/t - typisk to døre pr vognside pr vogn. Korte holdetider kraftig acceleration. Bombardier TALENT, Siemens MIREO, Alstom CORADIA og Stadler FLIRT ligger her

"Intercitytog" - max 200 (250) km/t - typisk een dør pr vognside pr tog. Korte holdetider, kraftig acceleration Her "tuner" man Regionaltog til 200 km/t eller "bygger en ny model" som Bombardier ZEFIRO Express, Stadler SMILE eller CAF OARIS.

"Højhastighedstog" - 250-380 km/t - ikke nødvendigvis døre i alle vogne, lange holdetider, medium acceleration.

Så skal det tilføjes, at "genbrugsprocenten" af samme tog mellem de forskellige typer er meget høj, så et "Intercity"tog kan bestå af 90% "donormateriale" fra enten Regionaltog eller højhastighedstog.

Men altså, den gængse forskel mellem togtyperne defineres gennem afstand mellem stop, da denne definerer både max hastighed, acceleration, antal døre og antal siddepladser.

Jeg kan ikke lige finde link til en grafik, der viser opdelingen, men jeg har den liggende et eller andet sted.

/Lasse

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Fjerntog eller regionaltog (Generelt)

Fjerntog eller regionaltog

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak