Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv. (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 5/9 2019, 13:41 (1694 dage siden)
redigeret af Poul Brandt, 5/9 2019, 13:56

Er der nogen her, som har viden om (og må udtale sig), hvorvidt nogle af lokalbanerne undersøger muligheden for hastighedsopgraderinger, når nu skinnerne alligevel skal udskiftes.

Kombineres dette med det faktum at næste generation af tog vil være elektriske, og dermed have bedre acceleration, og andre optimeringer, f.eks. signalsystemet osv., kan der måske spares et (eller flere) togsæt væk. Og så bliver det lige pludseligt økonomisk interessant (foruden at være interessant for kunderne :)

Som det vil være de fleste bekendt skal man være tidligt ude, hvis man skal have sådan noget igennem politisk. Men hvis man har grundlaget liggende komplet færdigt, og kommunikeret ud, så er der altid den mulighed at i en sen nat, hvor finansloven skal på plads, kan der være et parti som lige skal have noget at profilere sig med.
Det var f.eks. tilfældet med SF og hastighedsopgraderingen af Køge-Næstved, så vidt jeg husker (det er så godt nok ikke en lokalbane).

Så lokalbanerne/regionerne har nu 1 år til at udarbejde et sådant oplæg, hvis der skal være en chance for lige at få det (med)finansieret næste år, når man alligevel er ved at finde penge til lokalbanerne.

Poul

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af nielsm, 5/9 2019, 22:17 (1694 dage siden) @ Poul Brandt

Apropos opgradering og elektrificering af lokalbaner, er der nogen betydelig forskel i anlægsudgifter og vedligehold af 3. skinne stømsystemer frem for ledninger hængt i master? Det bliver jo brugt en del i England, også på regionalbaner, men i Danmark har vi det kun på metroen i København.

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af andersj, Aalborg, 5/9 2019, 22:26 (1694 dage siden) @ nielsm

Apropos opgradering og elektrificering af lokalbaner, er der nogen betydelig forskel i anlægsudgifter og vedligehold af 3. skinne stømsystemer frem for ledninger hængt i master? Det bliver jo brugt en del i England, også på regionalbaner, men i Danmark har vi det kun på metroen i København.

Elektrificering af lokalbaner = batteritog eller brint på længere strækninger.

--
Mvh Anders

Avatar

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af gaest, 6/9 2019, 07:20 (1693 dage siden) @ andersj

Apropos opgradering og elektrificering af lokalbaner, er der nogen betydelig forskel i anlægsudgifter og vedligehold af 3. skinne stømsystemer frem for ledninger hængt i master? Det bliver jo brugt en del i England, også på regionalbaner, men i Danmark har vi det kun på metroen i København.


Elektrificering af lokalbaner = batteritog eller brint på længere strækninger.

Ja, det er en teknologi der er på vej. I mellemtiden kan man slide diverse Linter og Desiroer helt op så vi slipper for at miste baner der kommer i klemme med ny teknologi der "kræver betydelige merudgifter" for at komme i mål.
Jeg håber ikke at nogen seriøst overvejer at elektrificere til Nørre Nebel eller Thyborøn? Hverken med sideskinne eller luftledning.

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 6/9 2019, 09:16 (1693 dage siden) @ andersj

Elektrificering af lokalbaner = batteritog eller brint på længere strækninger.

"Længere strækninger" er allerede udraderet af den teknologiske udvikling. Rækkevidder på 150 km og 7 min ladetid for batteritog er standard ved bestillinger i dag. Om tog skal være med el/batteri eller brint/batteri afhænger i øjeblikket mere af tilgangen til opladningsmulighed hhv. forsyning af brint.

...og "elektrificering" af Lemvigbanen vil derfor principielt kunne klares med elektrificering af de to perronspor i Lemvig. Udfordringen for lige denne bane er, at de også skal have tog til Holstebro - Skjern, og at både batteritog og brinttog pt er noget større (ca 54 meter) og dermed dyrere end de tog på 41 meter, der reelt er behov for.

/Lasse

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af andersj, Aalborg, 6/9 2019, 13:17 (1693 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Elektrificering af lokalbaner = batteritog eller brint på længere strækninger.


"Længere strækninger" er allerede udraderet af den teknologiske udvikling. Rækkevidder på 150 km og 7 min ladetid for batteritog er standard ved bestillinger i dag. Om tog skal være med el/batteri eller brint/batteri afhænger i øjeblikket mere af tilgangen til opladningsmulighed hhv. forsyning af brint.

...og "elektrificering" af Lemvigbanen vil derfor principielt kunne klares med elektrificering af de to perronspor i Lemvig. Udfordringen for lige denne bane er, at de også skal have tog til Holstebro - Skjern, og at både batteritog og brinttog pt er noget større (ca 54 meter) og dermed dyrere end de tog på 41 meter, der reelt er behov for.

/Lasse

Lemvigbanen inkl. den nye strækning er nok også en postgang for tidligt. Men de er vist ved at undersøge om de kan købe brugte togsæt, men det bliver nok en udfordring i forhold til ETCS.

Hvis man elektrificere Struer-Fredericia vil man også kunne køre med batteritog i stort set hele Vestjylland.

--
Mvh Anders

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af Niels Munch, 6/9 2019, 08:38 (1693 dage siden) @ Poul Brandt

Er der nogen her, som har viden om (og må udtale sig), hvorvidt nogle af lokalbanerne undersøger muligheden for hastighedsopgraderinger, når nu skinnerne alligevel skal udskiftes.


Flere privatbaner har i f.m. spormodernisering hævet strækningshastigheden til 100-120 km/t. Ved Østbanen hævede man fra 75 til 100 km/t for få år siden uden en egentlig spormodernisering, som dog p.g.a. sporets alder (ca. 40 år gammel overbygning IV på duoblok) er ved at være påtrængende.

Med det standsningsmønster, de fleste privatbaner har, er det mere en god acceleration end en høj tophastighed, der er sagen.

M.v.h.
Niels

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af Poul Brandt, Nordsjælland, 6/9 2019, 12:19 (1693 dage siden) @ Niels Munch

Med det standsningsmønster, de fleste privatbaner har, er det mere en god acceleration end en høj tophastighed, der er sagen.

M.v.h.
Niels

Jeg tænkte bl.a. på strækningen Hillerød-Gilleleje, hvor der er rimeligt langt mellem nogle af stationerne. Særligt mellem Hillerød og Kagerup ser det umiddelbart mest interessant ud, uden jeg har studeret det nærmere. Ikke så mange ubevogtede overgange, og der er mange tog på den strækning, da både tog i retning Gilleleje og Tisvildeleje deler denne strækning.

Poul

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af Togbus, Foldingbro, 6/9 2019, 13:04 (1693 dage siden) @ Poul Brandt

Jeg tænkte bl.a. på strækningen Hillerød-Gilleleje, hvor der er rimeligt langt mellem nogle af stationerne. Særligt mellem Hillerød og Kagerup ser det umiddelbart mest interessant ud, uden jeg har studeret det nærmere. Ikke så mange ubevogtede overgange, og der er mange tog på den strækning, da både tog i retning Gilleleje og Tisvildeleje deler denne strækning.

Det er nok snart den strækning i DK med flest ubevogtede overkørsler og der er ingen der vil ødelægge Gribskov med højhastishedsbaner eller kurveudretninger. Lokalkendskab er som bekendt godt. Hastighed er ikke noget problem på Gribskovbanen - som LTP og NM nævner er det acceleration og ikke maks hast som giver mening.

Nordsjælland har en god togbetjening, med pålidelige strækninger og derfor er der ikke de problemer som man ser på "Signalprojekts-strækninger", altså udover komiske Hillerød og et kommende kaos ved Helsingør.

--
- busser når det er billigst

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 6/9 2019, 09:00 (1693 dage siden) @ Poul Brandt


Kombineres dette med det faktum at næste generation af tog vil være elektriske, og dermed have bedre acceleration, og andre optimeringer, f.eks. signalsystemet osv., kan der måske spares et (eller flere) togsæt væk. Og så bliver det lige pludseligt økonomisk interessant (foruden at være interessant for kunderne :)

Netop for Lokalbanerne vil et koncept som det svenske Transitio i en "fordansket form" give mening, idet man her anskaffer fælles materiel og dermed også fælles reservemateriel, og gennem rammeaftaler sikrer faste (lave) priser. Udfordringerne med at få nye tog til Regionsbanernes overtagelse af driften på Holstebro - Skjern og Roskilde - Køge, kunne være undgået - omend en balance mellem den lokale "medbestemmelse" og "centrale puljer", nok ikke er lige for.

Det interessante er iøvrigt også, at med Lokalbanernes overtagelse af driften på dele af statens infrastruktur, kommer man ind under EUs fjerde jernbanepakke om konkurrenceudsættelse, og hvordan man vil håndtere udbud af driften eksempelvis Roskilde - Køge, men ikke nødvendigvis Køge - Stevns bliver interessant at følge...

Optimeringerne bliver mest tydelige ved at køre direkte tog fra Lokalbanerne og til dér hvor de rejsende skal hen - eller hvor det giver mening materielmæssigt. Hybridtog (om det så er brint/batteri eller el/batteri) vil komme helt af sig selv. Drevet af et behov for langt over 1.000 nye sidebanetogsæt i Tyskland inden 2030.

Der er mange togsæt (og penge) at spare ved at kigge på integration af linier - eksempelvis:
Ring Syd - Lille Syd - Østbanen (altså køre Kastrup - Roskilde - Køge - Stevns)
Kalundborg hhv. Nykøbing S - Holbæk og så sammenkoblet til København med få stop
Ringsted - Slagelse - Tølløse
Nakskov - Nykøbing F - Ringsted
osv.

Sådanne "optimeringer" vil formentlig give en samlet bedre økonomi for Staten, regioner og kommuner, end de fleste hastighedsopgraderinger (altså udover dem, der er planlagt). Hvad vil det betyde for en by som Asnæs, at man kan tage et direkte tog til København med under en times rejsetid - hver halve time.

/Lasse

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv.

af ulca, 29/9 2019, 13:05 (1670 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Nakskov - Nykøbing F - Ringsted

/Lasse


Eller endnu bedre; Nakskov - Nykøbing F. - Kbh. H. el. Østerport (som man tidligere har gjort), meget gerne med nogle af de IC3 som bliver overflødige når disses afløser overtager driften. Ikke nødvendigvis hele dagen alle ugens dage, men f.eks. morgentog med ank. Kbh. H. el. Østerport før kl. 9 , til gavn for morgenpendlerne. Evt. integreret med de hurtige regionaltog Nyk. F. - Kbh. som kun standser i Vordingborg, Næstved og Høje Taastrup før København.

Svenska-lok
ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak