Odenseborgmester: Send flere skatteyderkroner

Odenses S-borgmester tænker i “S-tog”, som han dog gerne vil have samtlige skatteydere i Danmark til at betale for.

Samtidig får han blandet “100 minutter Svendborg-København” godt og grundigt sammen med nogle vestfynske S-tog, Letbanen og intercitytog til Aarhus.

Citat fra fyens.dk:

[image]

Læs hele pærevællingen her:

https://t.fyens.dk/artikel/borgmester-vi-skal-have-fynsk-s-tognet

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Odenses S-borgmester tænker i “S-tog”, som han dog gerne vil have samtlige skatteydere i Danmark til at betale for.

Samtidig får han blandet “100 minutter Svendborg-København” godt og grundigt sammen med nogle vestfynske S-tog, Letbanen og intercitytog til Aarhus.

Citat fra fyens.dk:

Læs hele pærevællingen her:

https://t.fyens.dk/artikel/borgmester-vi-skal-have-fynsk-s-tognet

De skulle nok have beholdt de fynske privatbaner.

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Hvorfor i alverden vil du omstrømme Københavns s-tog for at Odense kan få s-tog?

Den sammenhæng har jeg svært ved at forstå

Hvorfor i alverden vil du omstrømme Københavns s-tog for at Odense kan få s-tog?

Den sammenhæng har jeg svært ved at forstå

De S-tog, borgmesteren i Odense vil have, skal køre på strækninger der har 25kV. Hvis Københavns S-tog kørte på 25kv kunne næste generation anskaffes sammen med Odenses. Mængderabat.

Hvorfor i alverden vil du omstrømme Københavns s-tog for at Odense kan få s-tog?

Den sammenhæng har jeg svært ved at forstå

De S-tog, borgmesteren i Odense vil have, skal køre på strækninger der har 25kV. Hvis Københavns S-tog kørte på 25kv kunne næste generation anskaffes sammen med Odenses. Mængderabat.

Det er to helt forskellige behov. Dem på Fyn skal være mindre, have færre døre, kunne køre hurtigere end dem til København. Desuden skal der nok være en batteriversion til Svendborgbanen, og der skal ikke mindst være et førerrum i hver ende.

En Lint kan jo også godt være et S-tog.

--
Mvh Anders

De S-tog, borgmesteren i Odense vil have, skal køre på strækninger der har 25kV. Hvis Københavns S-tog kørte på 25kv kunne næste generation anskaffes sammen med Odenses. Mængderabat.

Den mængderabat må da blive ædt op mange gange af prisen for at omstrømme 170 km dobbeltspors el-infrastruktur. Nu er jeg ikke elektriker, men jeg mener da ikke man bare lige kan bruge samme køreledning, strømsugere og alt, hvad der ellers hører til, når man sætter spændingen voldsomt op. Det svarer vel til at sætte sin batterilygte i stikkontakten derhjemme.

Hvorfor i alverden vil du omstrømme Københavns s-tog for at Odense kan få s-tog?

Den sammenhæng har jeg svært ved at forstå

De S-tog, borgmesteren i Odense vil have, skal køre på strækninger der har 25kV. Hvis Københavns S-tog kørte på 25kv kunne næste generation anskaffes sammen med Odenses. Mængderabat.

Det er stadig 2 forskelle togsystemer. København er et effektiv togsystem til forstadsbaner. Odense vil det være et regionaltogsystem.... hvor der er let at afskaffe materiel til - DSB ikke allerede har den slags i tankerne.

Mvh
Steen

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

http://www.irgreenri.gov.in/Projects_DCAC.html

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

http://www.irgreenri.gov.in/Projects_DCAC.html

Du har ikke noget europæiske eksempel.... Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem... Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på. Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

http://www.irgreenri.gov.in/Projects_DCAC.html

Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Det kunne være noget, som er relevant for danske forhold - noget som er tæt på os... det gør det lettere at sammenligne og en god chance for at man selv har set det i praksis. Hvis du har ikke nogle eksempler på, hvor dine ideer virker, så bliver dine planer kun skrivebordsøvelser.

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

Det ligner at du kun kender systemet på dette meget overfladigst niveau. Et Wikipedia opslag er kun en start på en informationssøgning.... den artikel have jeg allerede set på... For at finde mere information, så skal man have haft i noget, som kan bruges til noget.... fx en køreplan og en sporplan.

Men Mumbai forstadsbaner er delt flere systemer.... hvor Western, Central og Harbour line er de store linjer.

Jeg har fundet en køreplan på 80 sider og kigget på en sporplan for Western line. Spornettet er 4 spor ud af byen, hvor et slow og fast sporpar, med 3 til 6 minutter imellem hver tog efter tidspunkt på dagen... Hvor de 4 spor stopper, forsætter de 2 spor med fast togsystemet lidt længere imod nord. Strækningen er også deler også spor med fjerntog imod nord.

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Det ligner du kun har interesseret dig i at systemet er blevet konverteret. Hvordan de driver banen du har vist ikke undersøgt. Men de har ikke ændret på driften efter hvad jeg har fundet ud af. Det har kun forlænget tog, så de har plads til endnu flere passager.

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Det var bare en oplysning om, at det system er meget anderledes end vores S-tog i København...

Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Det kunne være noget, som er relevant for danske forhold - noget som er tæt på os... det gør det lettere at sammenligne og en god chance for at man selv har set det i praksis.

Nej, jeg tror ikke der er eksempler i Tyskland.

Hvis du har ikke nogle eksempler på, hvor dine ideer virker, så bliver dine planer kun skrivebordsøvelser.

Men det havde jeg så.

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

Det ligner at du kun kender systemet på dette meget overfladigst niveau.

Først siger du at der ikke er noget eksempel. Jeg giver dig et eksempel. Så stiller du dig op og påstår du kender det eksempel bedre end jeg. Så undlader du at vise hvorfor den ekstra viden du har gør eksemplet ubrugbart til sammenligning.

Et Wikipedia opslag er kun en start på en informationssøgning.... den artikel have jeg allerede set på...

Hvorfor påstår du så der ingen eksempel findes?

For at finde mere information, så skal man have haft i noget, som kan bruges til noget....

Det er sikkert rigtigt. Man skal have fat i noget der kan bruges til noget før man kan finde mere information.

fx en køreplan og en sporplan.

Men Mumbai forstadsbaner er delt flere systemer.... hvor Western, Central og Harbour line er de store linjer.

Jeg har fundet en køreplan på 80 sider og kigget på en sporplan for Western line. Spornettet er 4 spor ud af byen, hvor et slow og fast sporpar, med 3 til 6 minutter imellem hver tog efter tidspunkt på dagen... Hvor de 4 spor stopper, forsætter de 2 spor med fast togsystemet lidt længere imod nord. Strækningen er også deler også spor med fjerntog imod nord.

Det lyder ideelt. Det kunne man så også gøre med S-banen efter den var omstrømmet. S-tog hinsides Køge og Ringsted.

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Det ligner du kun har interesseret dig i at systemet er blevet konverteret. Hvordan de driver banen du har vist ikke undersøgt.
Men de har ikke ændret på driften efter hvad jeg har fundet ud af.

Mao. du har ikke fundet ud af om de har ændret på driften.

Det har kun forlænget tog, så de har plads til endnu flere passager.

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Det var bare en oplysning om, at det system er meget anderledes end vores S-tog i København...

Detaljer, detaljer, tak. Hvorfor mener du ikke omstrømningen i Mumbai er sammenlignelig med en hypotetisk omstrømning i København?

Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Hvor deler mine afsnit over flere - det er dårlig stil. Eller er det tegn på at du kan overskue en sætning af gangen..

Første ophakket afsnit...

Det kunne være noget, som er relevant for danske forhold - noget som er tæt på os... det gør det lettere at sammenligne og en god chance for at man selv har set det i praksis.

Nej, jeg tror ikke der er eksempler i Tyskland.

Hvis du har ikke nogle eksempler på, hvor dine ideer virker, så bliver dine planer kun skrivebordsøvelser.

Men det havde jeg så.

Slut første ophakket afsnit.

Du har ikke fod på det eksempel....

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

Andet ophakket afsnit...

Det ligner at du kun kender systemet på dette meget overfladigst niveau.

Først siger du at der ikke er noget eksempel. Jeg giver dig et eksempel. Så stiller du dig op og påstår du kender det eksempel bedre end jeg. Så undlader du at vise hvorfor den ekstra viden du har gør eksemplet ubrugbart til sammenligning.

Et Wikipedia opslag er kun en start på en informationssøgning.... den artikel have jeg allerede set på...

Hvorfor påstår du så der ingen eksempel findes?

For at finde mere information, så skal man have haft i noget, som kan bruges til noget....

Det er sikkert rigtigt. Man skal have fat i noget der kan bruges til noget før man kan finde mere information.

fx en køreplan og en sporplan.

Slut på andet ophakket afsnit...

Men du kan ikke finde information selv... Jeg har hurtig prøvet at finde reelt information, som kan bruges til noget. Hvis man skal sammenligne banesystemer, så skal man ikke alene kigge på strømsystem. Hvor bruges banesystemet? Hvad er køreplanstrukturen? Hvordan er spornettet indrettet? Passagerstrørme... osv.

Men Mumbai forstadsbaner er delt flere systemer.... hvor Western, Central og Harbour line er de store linjer.

Jeg har fundet en køreplan på 80 sider og kigget på en sporplan for Western line. Spornettet er 4 spor ud af byen, hvor et slow og fast sporpar, med 3 til 6 minutter imellem hver tog efter tidspunkt på dagen... Hvor de 4 spor stopper, forsætter de 2 spor med fast togsystemet lidt længere imod nord. Strækningen er også deler også spor med fjerntog imod nord.

Det lyder ideelt. Det kunne man så også gøre med S-banen efter den var omstrømmet. S-tog hinsides Køge og Ringsted.

Hver sted, sine løsninger... men Mumbai er ikke nogen S-tog, men et forstadssystem, som er meget stærk benyttet .

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Tredje ophakket afsnit...

Det ligner du kun har interesseret dig i at systemet er blevet konverteret. Hvordan de driver banen du har vist ikke undersøgt.
Men de har ikke ændret på driften efter hvad jeg har fundet ud af.

Mao. du har ikke fundet ud af om de har ændret på driften.

Det har kun forlænget tog, så de har plads til endnu flere passager.

Slut på tredje ophakket afsnit...

Jeg ved hvad du svar her... for de har ikke ændret på driftsformen.... de har i Mumbai bare fået mere strøm, som de har brugt til længere tog... men de har tanker om at forbedre infrastrukturen - de kunne jo indfører CBTC som næste trin....

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Det var bare en oplysning om, at det system er meget anderledes end vores S-tog i København...

Detaljer, detaljer, tak. Hvorfor mener du ikke omstrømningen i Mumbai er sammenlignelig med en hypotetisk omstrømning i København?

Godt du selv skriver det. Dit projekt i København er hypotetisk.... og jeg er mere interesseret i mere realistiske planer, som er håndtering seriøst end endeløse snak om hypotetisk private planer... Jeg synes det er mere interessant kigge på fx hvad kommunerne på Fyn har af tanker - for de kan påvirke på både deres eget område og på staten spor...

Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Hvor deler mine afsnit over flere - det er dårlig stil.

Det er dårlig stil ikke at læse korrektur på sine indlæg.

Eller er det tegn på at du kan overskue en sætning af gangen..

Eller at simulere oprørt over at jeg kommenterer enkelte sætninger inde i afsnit. Der er ikke noget galt ved at dele afsnit op.

Første ophakket afsnit...

...ophakkede...

Det kunne være noget, som er relevant for danske forhold - noget som er tæt på os... det gør det lettere at sammenligne og en god chance for at man selv har set det i praksis.

Nej, jeg tror ikke der er eksempler i Tyskland.

Hvis du har ikke nogle eksempler på, hvor dine ideer virker, så bliver dine planer kun skrivebordsøvelser.

Men det havde jeg så.

Slut første ophakket afsnit.

Du har ikke fod på det eksempel....

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

Andet ophakket afsnit...

Det ligner at du kun kender systemet på dette meget overfladigst niveau.

Først siger du at der ikke er noget eksempel. Jeg giver dig et eksempel. Så stiller du dig op og påstår du kender det eksempel bedre end jeg. Så undlader du at vise hvorfor den ekstra viden du har gør eksemplet ubrugbart til sammenligning.

Et Wikipedia opslag er kun en start på en informationssøgning.... den artikel have jeg allerede set på...

Hvorfor påstår du så der ingen eksempel findes?

For at finde mere information, så skal man have haft i noget, som kan bruges til noget....

Det er sikkert rigtigt. Man skal have fat i noget der kan bruges til noget før man kan finde mere information.

fx en køreplan og en sporplan.

Slut på andet ophakket afsnit...

Men du kan ikke finde information selv... Jeg har hurtig prøvet at finde reelt information, som kan bruges til noget. Hvis man skal sammenligne banesystemer, så skal man ikke alene kigge på strømsystem. Hvor bruges banesystemet? Hvad er køreplanstrukturen? Hvordan er spornettet indrettet? Passagerstrørme... osv.

Du bad mig finde et eksempel. Jeg gav dig et eksempel.

Men Mumbai forstadsbaner er delt flere systemer.... hvor Western, Central og Harbour line er de store linjer.

Jeg har fundet en køreplan på 80 sider og kigget på en sporplan for Western line. Spornettet er 4 spor ud af byen, hvor et slow og fast sporpar, med 3 til 6 minutter imellem hver tog efter tidspunkt på dagen... Hvor de 4 spor stopper, forsætter de 2 spor med fast togsystemet lidt længere imod nord. Strækningen er også deler også spor med fjerntog imod nord.

Det lyder ideelt. Det kunne man så også gøre med S-banen efter den var omstrømmet. S-tog hinsides Køge og Ringsted.

Hver sted, sine løsninger... men Mumbai er ikke nogen S-tog, men et forstadssystem, som er meget stærk benyttet .

Ja, et S-togssystem.

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Tredje ophakket afsnit...

Det ligner du kun har interesseret dig i at systemet er blevet konverteret. Hvordan de driver banen du har vist ikke undersøgt.
Men de har ikke ændret på driften efter hvad jeg har fundet ud af.

Mao. du har ikke fundet ud af om de har ændret på driften.

Det har kun forlænget tog, så de har plads til endnu flere passager.

Slut på tredje ophakket afsnit...

Jeg ved hvad du svar her... for de har ikke ændret på driftsformen.... de har i Mumbai bare fået mere strøm, som de har brugt til længere tog... men de har tanker om at forbedre infrastrukturen - de kunne jo indfører CBTC som næste trin....

Du bad ikke om et eksempel hvor man har 1500 V => 25 kV for at ændre driftsformen.

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Det var bare en oplysning om, at det system er meget anderledes end vores S-tog i København...

Detaljer, detaljer, tak. Hvorfor mener du ikke omstrømningen i Mumbai er sammenlignelig med en hypotetisk omstrømning i København?

Godt du selv skriver det. Dit projekt i København er hypotetisk....

Alle projekter er hypotetiske indtil de bliver bygget.

og jeg er mere interesseret i mere realistiske planer, som er håndtering seriøst end endeløse snak om hypotetisk private planer... Jeg synes det er mere interessant kigge på fx hvad kommunerne på Fyn har af tanker - for de kan påvirke på både deres eget område og på staten spor...

Jamen gør du så det.

Hvor deler mine afsnit over flere - det er dårlig stil.

Det er dårlig stil ikke at læse korrektur på sine indlæg.

Går nogle sprogfejl igennem, som jeg får fanget... selv med korrektur.

Eller er det tegn på at du kan overskue en sætning af gangen..

Eller at simulere oprørt over at jeg kommenterer enkelte sætninger inde i afsnit. Der er ikke noget galt ved at dele afsnit op.

Du gør det altid. Her er endnu et afsnit, som du har hakket op.... Det sker regelmæssigt du deler afsnit, som har en helhed... Det ikke i orden....

Men du kan ikke finde information selv... Jeg har hurtig prøvet at finde reelt information, som kan bruges til noget. Hvis man skal sammenligne banesystemer, så skal man ikke alene kigge på strømsystem. Hvor bruges banesystemet? Hvad er køreplanstrukturen? Hvordan er spornettet indrettet? Passagerstrørme... osv.

Du bad mig finde et eksempel. Jeg gav dig et eksempel.

Du har stadig kun fokus på et element..

Det lyder ideelt. Det kunne man så også gøre med S-banen efter den var omstrømmet. S-tog hinsides Køge og Ringsted.

Hver sted, sine løsninger... men Mumbai er ikke nogen S-tog, men et forstadssystem, som er meget stærk benyttet .

Ja, et S-togssystem.

Et S-tog system er kendetegnet med en køreplan med faste minutal.. Med overskuelige linjer. Mumbai er fordelt 3 hovedsystemer med en køreplan for hver tog, hvor afstanden imellem tog er uregelmæssigt set i den samme time. På det system i Mumbai, som jeg har kigget mest på, var der mindst 4 forskellige køremønster.

Jeg ved hvad du svar her... for de har ikke ændret på driftsformen.... de har i Mumbai bare fået mere strøm, som de har brugt til længere tog... men de har tanker om at forbedre infrastrukturen - de kunne jo indfører CBTC som næste trin....

Du bad ikke om et eksempel hvor man har 1500 V => 25 kV for at ændre driftsformen.

Jeg kigger på helheden. Og ikke kun hvor der er skiftet strømsystem. Du kan ikke give et eksempel på en moderne storby (helst europæisk), som har et bedre togsystem til det behov, som S-tog system giver i København mht. til kapacitet, frekvens og køretider.

Godt du selv skriver det. Dit projekt i København er hypotetisk....

Alle projekter er hypotetiske indtil de bliver bygget.

og jeg er mere interesseret i mere realistiske planer, som er håndtering seriøst end endeløse snak om hypotetisk private planer... Jeg synes det er mere interessant kigge på fx hvad kommunerne på Fyn har af tanker - for de kan påvirke på både deres eget område og på staten spor...

Jamen gør du så det.

Og var et afsnit, hvor jeg ikke kan se meningen, at det blev delt op. Midt i en sætning....

Men forummet er til generelt diskussion, hvad der sker på banerne. Og dine privater planer er ikke verdens vigtigste at diskuttere. Men jeg vil gerne diskuttere banesystemer - det interessere mig...

Det her er også Indien: https://youtu.be/ffsXLQW_quo

Det er ikke et sted vi bør søge inspiration til jernbanen.

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

Personlig tror jeg at tiden er forpasset til at omstrømme S-banen, selv hvis det havde været en god ide.

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express

Liniekort Leman Express ult 2019

Leman express officiel side

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

Personlig tror jeg at tiden er forpasset til at omstrømme S-banen, selv hvis det havde været en god ide.

Åh nej, det var dog ærgerligt. Hvornår var sidste frist?

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Kunne man gøre noget tilsvarende på transitstrækningerne i Dnamrk mellem Danmark og Tyskland? Jeg foreslog i sin tid at man kunne forbinde strømforsyningen med de enkelte blokke i sikkerhedssystemet.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express

Liniekort Leman Express ult 2019

Leman express officiel side

De havde en anden tidsfrist der?

Mon ikke vi kan fikse S-banen endda, hvis der er tilsvarende store fordele?

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

Personlig tror jeg at tiden er forpasset til at omstrømme S-banen, selv hvis det havde været en god ide.

Åh nej, det var dog ærgerligt. Hvornår var sidste frist?

I. Jeg er på ingen måde overbevist om ideens meritter
II. Beslutningen om CBTC på S-banen og ETRMS på resten delte jernbanen i to dele - derefter blev det beslutningsmæssigt tungt, og derfor dyrt at ændre opdelingen.
III. der er sandsynligvis et politisk pres for at drive disse net uafhængigt af hinanden, og en s-bane operatør der ikke er organisatorisk samordnet med andre operatører har næppe en fordel ved koordinerede indkøb.

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Kunne man gøre noget tilsvarende på transitstrækningerne i Dnamrk mellem Danmark og Tyskland? Jeg foreslog i sin tid at man kunne forbinde strømforsyningen med de enkelte blokke i sikkerhedssystemet.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express

Liniekort Leman Express ult 2019

Leman express officiel side

De havde en anden tidsfrist der?

Det ved jeg ikke, men planen var forankret i folkeafstemninger i Geneve by og Canton.
Desuden må SNCF have været interesseret, da strækningen også blev benyttet af TGV

Mon ikke vi kan fikse S-banen endda, hvis der er tilsvarende store fordele?

Tiden er forpasset, og interessen i at fremtidssikre den danske jernbane har været marginal siden 1. verdenskrig.

--
Eskild

Du er god til af afspore en debat - med dine håbløse forslag....

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Torsten - S-togs nettet i København bygger på en fremsynet plan med et nærbanenet... De storbyer, som ikke fik et nærbanenet fra starten af, har en masse ulemper. De S-banenet, som er på fjernbane materiel, har ikke samme effektivitet som dedikeret net som København har. De fleste storbyer bruger bruger årtier på at ombygge banenettet til kunne håndtere det. Du kan ikke finde et godt eksempel nogen sted.

Personlig tror jeg at tiden er forpasset til at omstrømme S-banen, selv hvis det havde været en god ide.

Åh nej, det var dog ærgerligt. Hvornår var sidste frist?

I. Jeg er på ingen måde overbevist om ideens meritter

Ooookay.

II. Beslutningen om CBTC på S-banen og ETRMS på resten delte jernbanen i to dele - derefter blev det beslutningsmæssigt tungt, og derfor dyrt at ændre opdelingen.

Det var der nogen der var meget forhippet på.

III. der er sandsynligvis et politisk pres for at drive disse net uafhængigt af hinanden, og en s-bane operatør der ikke er organisatorisk samordnet med andre operatører har næppe en fordel ved koordinerede indkøb.

Det er vist det der er pointen. Med bygningen af de faste forbindelser er Danmark i en ny geopolitisk situation, sammenlignelig med den polske korridor. DSB behøver et sidste indre borgtårn inden onde politikere forærer deres baner til udenlandske kræfter.

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Kunne man gøre noget tilsvarende på transitstrækningerne i Dnamrk mellem Danmark og Tyskland? Jeg foreslog i sin tid at man kunne forbinde strømforsyningen med de enkelte blokke i sikkerhedssystemet.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express

Liniekort Leman Express ult 2019

Leman express officiel side

De havde en anden tidsfrist der?

Det ved jeg ikke, men planen var forankret i folkeafstemninger i Geneve by og Canton.
Desuden må SNCF have været interesseret, da strækningen også blev benyttet af TGV

Mon ikke vi kan fikse S-banen endda, hvis der er tilsvarende store fordele?

Tiden er forpasset, og interessen i at fremtidssikre den danske jernbane har været marginal siden 1. verdenskrig.

Med udviklingen på den anden side Sundet er Københavns fremtid som produktionssted mørk, og dermed også DSBs. De implicitte forudsætninger for drømmene om Øresund som samlet område er der ikke længere. S-banens fremtid bliver som people moveren i Detroit.

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Jeg har hørt om projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Det var luksus. De fleste steder ville man have brugt 2 strømsystems tog eller lagt 2 sæt spor. Men når de skal håndtere franske tog ind til Geneve og schweiziske indenrigstog til lufthavnen samtidig hvert hvert deres strømsystem.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express.

Der var vist også nogle tekniske udfordringer med at håndtere de 3 strømsystemer i samme område i Geneve. Og de fleste nye franske tog kan håndtere både 25 kV/50 hz og 1.500 V jævnstrøm. Men uden at de har planer om at generelt at konvertere strømsystem. Men jeg kan se, at de på nye strækninger bruger 25 kV/50 hz, så der er mange øer med det system i Sydfrankrig.

Ellers bliver Léman betegnet som S-Bahn på tysk - RER på fransk. Men det ligner S-bahn, som det er mange tyske byer har, som er begyndt sent med S-bahn. Og Léman togsæt er til begge 2-3 strømsystemer efter togtype.

Til gengæld kan jeg da fortælle, at Bellegarde - Geneve delstrækningen af Lyon - Geneve linien blev omtrømmet fra 1500 V DC til 25 kV AC for et par år siden i forbindelse med CEVA projektet.

Jeg har hørt om projektet.

Fra mødet med strækningen til Geveve-Aeroport blev det indrettet med sektionsvis omskiftning imellem 25 kV/50 og 15kV/16.6 for at få bedre udnyttelse af de 3 spor.

Det var luksus. De fleste steder ville man have brugt 2 strømsystems tog eller lagt 2 sæt spor. Men når de skal håndtere franske tog ind til Geneve og schweiziske indenrigstog til lufthavnen samtidig hvert hvert deres strømsystem.

Hermed opnåede man at de regionale tog omkring Geneve kun skulle understøtte de 2 AC systemer, hvorimod DC udgår her.
Det ny net af regionale linier ved Geneve efter CEVA kaldes Leman Express.

Der var vist også nogle tekniske udfordringer med at håndtere de 3 strømsystemer i samme område i Geneve. Og de fleste nye franske tog kan håndtere både 25 kV/50 hz og 1.500 V jævnstrøm. Men uden at de har planer om at generelt at konvertere strømsystem. Men jeg kan se, at de på nye strækninger bruger 25 kV/50 hz, så der er mange øer med det system i Sydfrankrig.

DC nettet i Sydfrankrig er så stort og omfattende, at det næppe kan blive lønsomt generelt at omstrømme.
Men der var vist nogen aktiviteter i omegnen af Bellegarde, som gjorde det attraktivt at omstrømme til Geneve, CEVA eller ej.

Men havde man ikke omstrømmet, så skulle der bruges 3-systemstog eller 2 forskellige grupper af 2 systemstog - og det blev for dyrt.

Ellers bliver Léman betegnet som S-Bahn på tysk - RER på fransk. Men det ligner S-bahn, som det er mange tyske byer har, som er begyndt sent med S-bahn. Og Léman togsæt er til begge 2-3 strømsystemer efter togtype.

--
Eskild

Der var vist også nogle tekniske udfordringer med at håndtere de 3 strømsystemer i samme område i Geneve. Og de fleste nye franske tog kan håndtere både 25 kV/50 hz og 1.500 V jævnstrøm. Men uden at de har planer om at generelt at konvertere strømsystem. Men jeg kan se, at de på nye strækninger bruger 25 kV/50 hz, så der er mange øer med det system i Sydfrankrig.

DC nettet i Sydfrankrig er så stort og omfattende, at det næppe kan blive lønsomt generelt at omstrømme.

DC nettet er stor. Men Frankrig har muligheder for at at konvertere fra DC til AC med det materiel som de allerede har. Og det kræver forberedelser, som de ikke gør... Holland forbereder det ved at nye strømophæng kan håndtere både 1500 V og 25 kV.

Men der var vist nogen aktiviteter i omegnen af Bellegarde, som gjorde det attraktivt at omstrømme til Geneve, CEVA eller ej.

Efter hvad jeg har set af omtale var det forhold i Geneve området som gjorde at man måtte ændre strømsystem..

Men havde man ikke omstrømmet, så skulle der bruges 3-systemstog eller 2 forskellige grupper af 2 systemstog - og det blev for dyrt.

Efter hvad kunne se, så er der franske togsæt med 3 systemstrømer i området.

Ellers bliver Léman betegnet som S-Bahn på tysk - RER på fransk. Men det ligner S-bahn, som det er mange tyske byer har, som er begyndt sent med S-bahn. Og Léman togsæt er til begge 2-3 strømsystemer efter togtype.

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Nej, det der mangler både her på Fyn, og i 3 kantsområdet er en elektrisk type tog imellem egentlige regionaltog og S-tog. Storrumsvogne med 2 eller 3 "foyerer" med selvåbnende og lukkende dobbeltdøre til hurtig passagerudveksling (som S-tog) og selvfølgelig el for at sikre en hurtig acceleration.
De kunne bruges til togsystemerne på Kystbanen og til Roskilde på Sjælland og for eksempel fra Fredericia over den nuværnde bane på Vestfyen, Odense og så til Svendborg. Omkring Århus og trekantsområdet kunne de sikker også bruges.
Umiddelbart kan jeg egentlig ikke se hvorfor det ikke kunne være samme hovedmodel tog til både S-Regional og Reginal, forskellig aptering og indretning (mht antal døre) og måske lidt lavere gearing på S-Regional for den højere acceleration men samme platform iøvrigt. Måske endda IC/IC-Lyn kunne være i samme familie.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

En omstrømning af S-banen i København til fjernbanestandard ville gøre det muligt ved fremtidige anskaffelser for de større byer at få et S-bane-net.

Nej, det der mangler både her på Fyn, og i 3 kantsområdet er en elektrisk type tog imellem egentlige regionaltog og S-tog. Storrumsvogne med 2 eller 3 "foyerer" med selvåbnende og lukkende dobbeltdøre til hurtig passagerudveksling (som S-tog) og selvfølgelig el for at sikre en hurtig acceleration.
De kunne bruges til togsystemerne på Kystbanen og til Roskilde på Sjælland og for eksempel fra Fredericia over den nuværnde bane på Vestfyen, Odense og så til Svendborg. Omkring Århus og trekantsområdet kunne de sikker også bruges.
Umiddelbart kan jeg egentlig ikke se hvorfor det ikke kunne være samme hovedmodel tog til både S-Regional og Reginal, forskellig aptering og indretning (mht antal døre) og måske lidt lavere gearing på S-Regional for den højere acceleration men samme platform iøvrigt. Måske endda IC/IC-Lyn kunne være i samme familie.

Ved en sand ferrovial-ontologisk analyse vil man nå frem til at S-banen har to typer tog: En ordinært standsende og en der kører til købstæderne, dvs linjerne til Køge, Frederikssund og Hillerød. Hvis S-banen blev omstrømmet ville din ovenfor beskrevne type netop passe til sidstnævnte funktion. Og de ordinære S-tog ville, hvis omstrømmet og landet var færdigelektrificeret kunne indsættes omkring de større byer i stedet for som nu at byerne ruinerer sig på at anskaffe skræddersyet nærtrafik.

Hvis vi skal have mere S-tog ville det vel give bedre mening at udvide S-tog fra Høje Taastrup og Køge end at bygge et nyt togsystem i Odense.

Hvis vi skal have mere S-tog ville det vel give bedre mening at udvide S-tog fra Høje Taastrup og Køge end at bygge et nyt togsystem i Odense.

Hvorfor skal de 2 ting overhovedet kombineres? Som om de hænger sammen... S-tog ved Odense har da intet med s-tog i Kbh at gøre.

Hvis vi skal have mere S-tog ville det vel give bedre mening at udvide S-tog fra Høje Taastrup og Køge end at bygge et nyt togsystem i Odense.

Hvorfor skal de 2 ting overhovedet kombineres? Som om de hænger sammen... S-tog ved Odense har da intet med s-tog i Kbh at gøre.

Men det ville de have hvis Københavns S-tog kørte på 25 kV.

Ideen om "Det fynske stog" handler om at få en køreplansstruktur ned faste linjer og sammenhængende (hurtige) rejser.
Eksempelvis følgende linjer
Svendborg - Odense- Billund
Ringe - Nyborg (-Slagelse)
Odense - Kolding
Vejen - Billund
Nyborg - Fredericia
Således at regionens rejsemønstre bindes bedre sammen.

Og ja der er også byer udenfor Fyn med i visionerne (som jeg ikke er opdateret på)

Lasse

Ideen om "Det fynske stog" handler om at få en køreplansstruktur ned faste linjer og sammenhængende (hurtige) rejser.
Eksempelvis følgende linjer
Svendborg - Odense- Billund
Ringe - Nyborg (-Slagelse)
Odense - Kolding
Vejen - Billund
Nyborg - Fredericia
Således at regionens rejsemønstre bindes bedre sammen.

Og ja der er også byer udenfor Fyn med i visionerne (som jeg ikke er opdateret på)

Lasse

Og det lyder i mine øjne som en fin struktur. Så kan man kalde det s-tog eller regionaltog, det er sådan set underordnet. Spørgsmålet er hyppighed. Ligesom en politiker for flere år siden foreslog at der skulle s-tog mellem Køge og Roskilde for at gøre Lille Syd bedre... Som om at de fik 10-min drift bare fordi man kalder det s-tog… Det handler jo om infrastrukturen, dobbeltspor og lignende frem for betegnelsen. Det skrev jeg til ham (kan ikke huske hvem, det var en kommunalpolitiker) og han skrev nærmest overraskende, nå... Som om han troede at fik man s-tog så blev det 10 min drift. Det er jo ikke betegnelsen s-tog der nødvendigvis giver de gode forbindelser.

Bare for god ordens skyld: Odense-borgmesteren taler om “et S-togslignende system” i artiklen. Strækningen Fredericia-Århus (hvor både regional- og fjerntog indgår) kan måske være en parallel.

Om en sådan betjening af strækningen Fredericia-Odense-Nyborg er den mest hensigtsmæssige brug af offentlige midler, er et andet spørgsmål. Her skal vi bla. have mere at vide om rejse-/pendlingsmønstre.

Opdatering: Vil man læse om sammenhængen, interviewet indgår i, skal man have fat i denne infrastrukturplan fra sommeren 2017, hvori også timemodellen betydning for jernbanetrafikken fremhæves https://www.byregionfyn.dk/-/media/websites/byregionfyn/oprydningsmappen/01-byregion-fy...

At det hele så her fik navnet “Det fynske S-tog” ... well :-D

Kunne man forestille sig en mulighed for reaktivering af Assensbanen samt Ringe-Korinth og køre tog til Fåborg (med kobling i Ringe)?

Grin bare, men tænk over den mulighed det vil give for at binde det sydfynske tættere sammen med Odense :-)

Assens og Fåborg er altså ret små byer. Kigger man i det dokument, jeg linkede til i et tidligere indlæg, finder man dog på s. 28-29 en tanke om Bus Rapid Transit, som måske ad åre udbygges til en letbane, fra Odense til Glamsbjerg (direkte, ikke via Tommerup), Søndersø og Munkebo-Kerteminde.

Så er der selvfølgelig det lille spørgsmål om Fynbus' økonomi. For nu at starte et sted.

Odenses S-borgmester tænker i “S-tog”, som han dog gerne vil have samtlige skatteydere i Danmark til at betale for.

Samtidig får han blandet “100 minutter Svendborg-København” godt og grundigt sammen med nogle vestfynske S-tog, Letbanen og intercitytog til Aarhus.

Det kan også være journalisten som blandet det sammen. Men 100 minutter imellem København og Svendborg kan godt lade sig gøre med timemodellen knap 60 minutter imellem København og Odense og 40 minutter imellem Odense og Svendborg. .. men hvordan de sidste 5 minutter kan hentes på den strækning et godt spørgsmål.

Men jeg godt lide visionen om "S-togsdrift" imellem Fredericia og Odense - men ikke hvert 15 minut - men hvert 30 minut vil være en god start. Og med mulig for udvidelse til Slagelse og andre byer i Østjylland.

Men det er statens som nu og her betaler drift på alle statens baner....

Mvh
Steen

Men jeg godt lide visionen om "S-togsdrift" imellem Fredericia og Odense - men ikke hvert 15 minut - men hvert 30 minut vil være en god start. Og med mulig for udvidelse til Slagelse og andre byer i Østjylland.

Mvh
Steen

Interessant at du kan lide denne ide!
Men ikke når undertegnede foreslår S-togs lignende løsninger i det østjyske!
Det som beskrives i borgmesternotatet er det samme som jeg anser som fremtid i det østjyske.
Men du har selv påpeget at der ikke er meget trafik i det østfynske. Så hvorfor begynde at "drømme" om S-tog til Slagelse???

Men dejligt at se at andre gør sig samme overvejelser som jeg har gjort i det østjyske!

Men jeg godt lide visionen om "S-togsdrift" imellem Fredericia og Odense - men ikke hvert 15 minut - men hvert 30 minut vil være en god start. Og med mulig for udvidelse til Slagelse og andre byer i Østjylland.

Mvh
Steen

Interessant at du kan lide denne ide!
Men ikke når undertegnede foreslår S-togs lignende løsninger i det østjyske!
Det som beskrives i borgmesternotatet er det samme som jeg anser som fremtid i det østjyske.
Men du har selv påpeget at der ikke er meget trafik i det østfynske. Så hvorfor begynde at "drømme" om S-tog til Slagelse???

Men dejligt at se at andre gør sig samme overvejelser som jeg har gjort i det østjyske!

Jo, men det skal være med 1500V =, ellers er det ikke et rigtigt S-tog, mener han. Eller måske et to-strøms S-tog?

Altså et S tog vil være ligeglad med hvad strømstyrke der er, gerne 2 Strøms som der skrives, Jeg vil foreslå en Karlsruhe løsning. der kunne køre også på letbnen hvis mAn kunne finde et sted de kunne kobles sammen. Jeg kender ikke nok til Fynske passagerstrømme at jeg ved hvor det skal ske.

Simon
Hedehusene

Men jeg godt lide visionen om "S-togsdrift" imellem Fredericia og Odense - men ikke hvert 15 minut - men hvert 30 minut vil være en god start. Og med mulig for udvidelse til Slagelse og andre byer i Østjylland.

Interessant at du kan lide denne ide!
Men ikke når undertegnede foreslår S-togs lignende løsninger i det østjyske!

Jeg er kritisk, når du vil fjerne Intercity- og Lyntog...

Det som beskrives i borgmesternotatet er det samme som jeg anser som fremtid i det østjyske.
Men du har selv påpeget at der ikke er meget trafik i det østfynske. Så hvorfor begynde at "drømme" om S-tog til Slagelse???

Jeg skrev med vilje "S-togdrift"... Den rene S-tog, som har København, kræver en noget større byområde. Jeg kan godt nøjes med med regionaltog... Men muligvis har Østfyn mere gavn af regionaltog imellem København og Odense - der er allerede en stor pendling over Storebælt.

Men jeg godt lide visionen om "S-togsdrift" imellem Fredericia og Odense - men ikke hvert 15 minut - men hvert 30 minut vil være en god start. Og med mulig for udvidelse til Slagelse og andre byer i Østjylland.

Interessant at du kan lide denne ide!
Men ikke når undertegnede foreslår S-togs lignende løsninger i det østjyske!

Jeg er kritisk, når du vil fjerne Intercity- og Lyntog...

Kald disse tog på en ny højhastighedsbane for hvad du vil. Jeg tror at en løsning med hyppige afgange mellem Kolding i syd og Randers i nord med tog som kan køre op til 160 km/h og med gode og hurtige ind- & udstigningsmuligheder kombineret med højhastighedstog med stop i Aarhus vest, Taulov, Odense samt Ringsted og med 15 mun. drift giver langt flere muligheder for at tiltrække såvel "lokale" pendlere som pendlere mellem landsdelene og som IKKE bliver dyrere end at bygge en Kattegatforbindelse.
Det er jo dybest set det man har indset på Fyn.
På sigt kunne man lave en forbindelse fra Odense over Svendborg nord og via bro til Als. Ligeledes med tog med hastigheder på op til 200 km/h.

Det som beskrives i borgmesternotatet er det samme som jeg anser som fremtid i det østjyske.
Men du har selv påpeget at der ikke er meget trafik i det østfynske. Så hvorfor begynde at "drømme" om S-tog til Slagelse???

Jeg skrev med vilje "S-togdrift"... Den rene S-tog, som har København, kræver en noget større byområde. Jeg kan godt nøjes med med regionaltog... Men muligvis har Østfyn mere gavn af regionaltog imellem København og Odense - der er allerede en stor pendling over Storebælt.

Der skal blot være tale om tog med hastigheder op til 160 km/h og med flere ind- & udstigningsmuligheder.

... Jeg tror at en løsning med hyppige afgange mellem Kolding i syd og Randers i nord med tog som kan køre op til 160 km/h og med gode og hurtige ind- & udstigningsmuligheder kombineret med højhastighedstog med stop i Aarhus vest, Taulov, Odense samt Ringsted og med 15 mun. drift giver langt flere muligheder for at tiltrække såvel "lokale" pendlere som pendlere mellem landsdelene og som IKKE bliver dyrere end at bygge en Kattegatforbindelse.

Jeg tror du undervurderer terrænforholdene i Østjylland. Højhastighedsbane der bliver dyrt, med mange broer og tunneler. Derfor snor den nuværende bane sig sådan.

Det er jo dybest set det man har indset på Fyn.

Det de har indset er at en Kattegatforbindelse vil skyde genvej forbi omvejen Fyn. Derfor vil de forhindre den. De må derfor købes med en Kattegat-sidebro til Fyn og bil/bane bro Fyn-Als.

På sigt kunne man lave en forbindelse fra Odense over Svendborg nord og via bro til Als. Ligeledes med tog med hastigheder på op til 200 km/h.

Jeg tror du mener '... over Fåborg ...'? Bemærk f.ø. at kombinationen Kattegat-sidebro til Fyn med Als-Fyn bro giver hh-tog mulighed Århus - Odense - Hamburg. Og hvis man lægger bro-forgreningen på Bolsaks i Storebælt i stedet for en inddæmmet Endelave Nord kan et hh-tog København - Odense (- Sønderborg) medbenytte Kattegatforbindelsens hh-strækning på Sjælland.

... Jeg tror at en løsning med hyppige afgange mellem Kolding i syd og Randers i nord med tog som kan køre op til 160 km/h og med gode og hurtige ind- & udstigningsmuligheder kombineret med højhastighedstog med stop i Aarhus vest, Taulov, Odense samt Ringsted og med 15 mun. drift giver langt flere muligheder for at tiltrække såvel "lokale" pendlere som pendlere mellem landsdelene og som IKKE bliver dyrere end at bygge en Kattegatforbindelse.

Jeg tror du undervurderer terrænforholdene i Østjylland. Højhastighedsbane der bliver dyrt, med mange broer og tunneler. Derfor snor den nuværende bane sig sådan.

Mon IKKE 60 mia kr fra Kattegatforbindelsen er mere end rigeligt til at overvinde terrænforholdene. Med tunneler of viadukter burde det ikke være en umulig opgave idag.

Det er jo dybest set det man har indset på Fyn.

Det de har indset er at en Kattegatforbindelse vil skyde genvej forbi omvejen Fyn. Derfor vil de forhindre den. De må derfor købes med en Kattegat-sidebro til Fyn og bil/bane bro

Ja og de har jo ret i at forbindelsen i den grad forbigår Fyn via Kattegatforbindelsen.
De vil få færre og langsomme tog.

Ja og de har jo ret i at forbindelsen i den grad forbigår Fyn via Kattegatforbindelsen.
De vil få færre og langsomme tog.

Mon dog. Hvorfor skulle man gøre togene langsommere?

Ja og de har jo ret i at forbindelsen i den grad forbigår Fyn via Kattegatforbindelsen.
De vil få færre og langsomme tog.

Mon dog. Hvorfor skulle man gøre togene langsommere?

Laver man Kattegatforbindelsen og "nøhes" med timemodellen i det østjyske vil alle fra Vejle, Kolding , Fredericia og hele Vestfyn få tog som max kører 200 km/h på store strækninger mod måske op til 300 km/h over Kattegat.
Laver man Højhastighedsbanen i det østjyske med tunnel under Lille Bælt og bro / tunnel ved Vejle fjord blicer det muligt også her at nå hastighed på 300 km/h

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak