Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Oprangering i 1. Olsenbanden (Generelt)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/10 2019, 20:04 (1614 dage siden)

Vi har gennemtrævlet Olsenbanden på sporet og - i Jylland, men en søgning giver ikke hits på om den første Olsenbandefilm har været behandlet. Der ser man på et tidspunkt også et tog med et fint lille damplokomotiv foran. Vognene kunne godt ligne noget NSJK og nogle af scenerne er vist optaget på Saunte station på HHGB så er det NSJK, dengang nok kendt som Helsingør Jernbaneklub? Hvis det er, hvad er det så for et lokomotiv? Det kunne godt ligne SVJ1 der var klubbens første lokomotiv.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Oprangering i 1. Olsenbanden

af Henrik B, 27/10 2019, 20:28 (1614 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej Michael
Det er damplok Skive vest salling nr 1 og er Hgjk's første damplok.
Er i dag byttet hos DJK med damplok GDS 11
Den store flotte vogn HFHJ var også Hgjk's men er hos Mariager Handest veteranbane.
Venlig hilsen Henrik.

Oprangering i 1. Olsenbanden

af h087 ⌂, køge, 27/10 2019, 20:36 (1614 dage siden) @ Michael Deichmann

mon det er dette tog der vises i filmen ?
foto - Svend Jørgensen

[image]

mvh
h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Oprangering i 1. Olsenbanden

af Henrik B, 27/10 2019, 20:45 (1614 dage siden) @ h087

Hej Henning.
Ja det er denne oprangering dog uden åben godsvogn.

Oprangering i 1. Olsenbanden

af Leif Jørgensen, København Ø., 27/10 2019, 22:19 (1614 dage siden) @ Michael Deichmann

Tillader mig at supplere med omtalen af filmen i bogen Helsingør Jernbaneklub og Veterantoget fra deres 25 års jubilæum i 1993:

Klubben har medvirket ved adskillige filmoptagelser. Den nok mest kendte af disse er fra 1968 og stammer fra den første Olsen-bande film. Lokomotivet tabte ved hjælp af en særlig slipkobling en vogn på strækningen, og vognen smadrede en attraptelefonboks for enden af et spor. Skuespilleren Peter Steen, som spillede en telefonerende politimand, nåede kun lige at undslippe!

Der fortsættes med omtale af Lenin din gavtyv fra 1971 og Spøgelsestoget fra 1976. Bogen og flere andre af deres udgivelser kan downloades som pdf-filer hos deres forlag

Med venlige film-hilsner
Leif Jørgensen

Avatar

Oprangering i 1. Olsenbanden

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 28/10 2019, 08:53 (1613 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak, det anede mig at det var sådan det hang sammen. Efter jeg havde lavet opslaget var jeg i anden anledning inde at læse deres historie på deres hjemmeside, og der stod svaret næsten også.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Svenska-lok

Lokomotivfabrikker

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak