Avatar

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem (Generelt)

af Danmarks Jernbanemuseum ⌂ @, Odense, lørdag 09. november, 2019, 10:19 (37 dage siden)

Det har i nogen tid stået klart, at der vil skulle investeres ganske voldsomt i det remise- og værkstedsanlæg, Danmarks Jernbanemuseum råder over i Roskilde, hvis arbejds- og værkstedsforhold skal bringes på niveau med de krav, alle involverede må stille. For Danmarks Jernbanemuseum er det imidlertid af største betydning, at restaurerings- og vedligeholdelsesarbejdet sammen med de frivillige kan fortsætte, og gerne med endnu større kraft end nu. Kort sagt vil vi gerne styrke vores værkstedsfunktioner, men det skal ske under hensyn til de ressourcer, vi har, og den økonomi, der er vores virkelighed.

Derfor har Danmarks Jernbanemuseum besluttet at skabe rammer om en styrket værkstedsfunktion i Odense og at lukke værkstedet i Roskilde pr. 1. januar 2020. Roskilde vil herefter alene skulle bruges til magasin- og remiseformål. Lejekontrakten kan dermed reduceres til alene at omfatte remisen og indtil videre tømmerværkstedet med dets mandskabsfaciliteter. Bagbygning og vandtårn fraflyttes snarest muligt.
Som mange ved, foregår vores aktiviteter i Roskilde på lånt tid. Ikke bare er bygningsanlæg og spor uden for remisen meget nedslidte. Det tilskud, vi modtager til driften af Roskilde, vil også ophøre i de kommende år som resultat af den aftale, der i sin tid blev indgået om udskillelsen af museet fra DSB og et Marslevprojekt. Også af den grund giver det ikke mening at investere i Roskilde.

Samtidig tror vi, at en samling af aktiviteterne i Odense kan give fordele. Vi får på museet bedre muligheder for at følge og bakke op omkring de igangværende projekter. Det skulle også gerne give flere ressourcer til den nødvendige uddannelse og til rekruttering af nye frivillige.

Vi kan naturligvis ikke kommentere på beslutningen her, men beder om, at alle henvendelser rettes til info@jernbanemuseet.dk

--
Med venlig hilsen

Steen Ousager
Museumsdirektør
Danmarks Jernbanemuseum

Da vi gerne vil give jer de bedste svar på konkrete henvendelser, vil vi bede om at I fortsat sender os en mail på
info@jernbanemuseet.dk

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Simon1906, Hedehusene, lørdag 09. november, 2019, 11:08 (37 dage siden) @ Danmarks Jernbanemuseum

Fornuftigt nok når nu der skyder et nyt boligområde op lige ved siden af. Og undgår klager om arbejdstøj, desværre er ikke alle mennesker glade for noget der har med jernbane at gøre.

Simon
Hedehusene

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af FutteV, søndag 10. november, 2019, 13:42 (36 dage siden) @ Simon1906

Nu er det jo sådan at folk selv vælger at flytte hen hvor der er jernbane larm, så bør de heller ikke kunne klage. Så derfor mener jeg ikke at der skal tages hensyn på dette punkt.

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Simon1906, Hedehusene, søndag 10. november, 2019, 14:22 (36 dage siden) @ FutteV

Jeg forstår hvad du mener og er enig med dig. Jeg ville ikke have problemer med at bo på slagterigrunden som den kaldes i Roskilde. Men desværre mangler der så mange boliger så folk er tvunget til at sige ja. Men som jeg forstår sagen, vil jernbanemuseet samle sine aktiviteter et sted.

Simon
Hedehusene

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Erling Pedersen, søndag 10. november, 2019, 15:47 (35 dage siden) @ Simon1906

Hejsa.

Ja efter vi så alt værktøj og materiel blev fjernet fra Mdt. Roskilde samt arbejdet blev på Odin blev færdiggjort i Odense.

Vidste vi godt hvor lyset bar hen, adskillelsen fra DSB til Kultur ministeriet måtte ende på denne måde, Kassetænkning! (DSB kræver leje af Jernbanemuseet.)

Var det ikke noget med en meget kendt sports journalist fra DR i Mange år klagede over værkstedet på Strandvænget "Helgoland" !

Han var flyttet til strandvænget årtier efter jernbanen, men klagede dagligt over larmen !

Hilsen Erling.

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Simon1906, Hedehusene, søndag 10. november, 2019, 16:24 (35 dage siden) @ Erling Pedersen

Jeg har hørt historien fra min far, der arbejdede på Hgl i mange år så jeg er sikker på den er sand.

Simon
Hedehusene

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Henrik Hansen ⌂ @, Vejen, søndag 10. november, 2019, 17:32 (35 dage siden) @ FutteV

Nu er det jo sådan at folk selv vælger at flytte hen hvor der er jernbane larm, så bør de heller ikke kunne klage. Så derfor mener jeg ikke at der skal tages hensyn på dette punkt.

Sådan fungerer det desværre ikke.

Jeg var for flere år siden i et firma, der havde et større fabriksanlæg i udkanten af København. For 30 år siden lå det i et industrikvarter med jernbanen på den ene side og mindre virksomheder i periferien. For 15-20 år siden begyndte virksomhederne af flytte væk og kommunen ændrede lokalplanen så boligerne kom tættere og tættere på - og klagerne begyndte at indløbe. Kravene til fabrikken blev hen af årene skærpet i miljøgodkendelserne, samtidigmed at endnu flere boliger blev bygget - og dermed flere potentielle klagere.

Til sidst fik virksomheden at vide, at den om et antal år ikke længere kunne få en ny miljøgodkendelse, eller kravene ville i hvert fald blive så store, at det ikke længere var muligt at producerer under forholdene - så kommunen traf valget, virksomheden må lukke fabriksanlægget om et kort tid, til trods for at de var der først.

At jernbanemuseet flytter fra Roskilde er selvfølgelig trist, men samtidig et tegn på 'rettidig omhu', for det vil på sigt ikke give andet end klager, hvis der bygges boliger tæt på.

Samtidig er kravene til værksteds og mandskabsfaciliteter ikke de samme som dengang remiseanlægget blev bygget, så ved at flytte kan man få nogle faciliteter der opfylder dagens krav.

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af re20000 @, søndag 10. november, 2019, 19:16 (35 dage siden) @ Henrik Hansen

Dygtigt ført på vildspor? Jeg tror ikke det har noget med støj og naboer at gøre, men udelukkende et spørgsmål om økonomi. Jeg er sikker på det ikke er med museets gode vilje, men når der ikke er nogen penge er man tvunget til at gøre noget, hvor upopulært det end er. Det er jo heller ikke særlig praktisk for museet at de efterhånden kun kan køre i Odense, fordi det er enten umuligt eller hundedyrt at flytte materiel til andre steder. Er sikker på de gerne ville køre mere i hovedstadsomr., hvor der er masser af kunder at køre med?

Nold

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Claus E. Hansen @, Silkeborg, mandag 11. november, 2019, 11:18 (35 dage siden) @ Simon1906

Fornuftigt nok når nu der skyder et nyt boligområde op lige ved siden af. Og undgår klager om arbejdstøj, desværre er ikke alle mennesker glade for noget der har med jernbane at gøre.

Simon
Hedehusene

SFvJ i Faaborg kommer måske også til at have et boligområde lige op ad veteranjernbanen. Det er udviklingen, men så ved man også mange gange hvordan klokken slår.

Odense har den store fordel at det ligger midt inde i landet, det vil være forholdsvis let at komme dertil. Og der må jo siges at være særdeles gode faciliteter her i kraft af den store remise. Hvordan planerne for Marslev er mht. opbevaring ved jeg ikke, men oplagt eftersom DJK er der i forvejen.

Men det skærer i ens hjerte at se det store tidl. stolte Jernbanemuseums aktiviteter skrumpe mere og mere ind, selv om det naturligvis er et spørgsmål om økonomi til det i den sidste ende.

Mvh
Claus

--
[image]

Avatar

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af metrohenrik ⌂, Ringsted, tirsdag 12. november, 2019, 08:06 (34 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hvordan planerne for Marslev er mht. opbevaring ved jeg ikke, men oplagt eftersom DJK er der i forvejen.


Men det skærer i ens hjerte at se det store tidl. stolte Jernbanemuseums aktiviteter skrumpe mere og mere ind, selv om det naturligvis er et spørgsmål om økonomi til det i den sidste ende.

Mvh
Claus

At museet ligger midt i Odense, er en stakket frist. På et tidspunkt kommer der en excelhaj, og regner m2 prisen ud, på hele møllen, og så kommer slagsmålet, om et sådant museum absolut skal ligge på en af byens bedste adresser.
Mon ikke det kan ligge i udkanten, hvor der ligger en station i nærheden, hvor der kan være parkeringspladser... fortsæt selv alle plus ordene.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Peter Christensen, tirsdag 12. november, 2019, 08:12 (34 dage siden) @ metrohenrik

At museet ligger midt i Odense, er en stakket frist. På et tidspunkt kommer der en excelhaj, og regner m2 prisen ud, på hele møllen, og så kommer slagsmålet, om et sådant museum absolut skal ligge på en af byens bedste adresser.

Hvem ejer grunden, som museet ligger på?
Hvis DSB stadig ejer den, så ville jeg være nervøs for senere salg og dermed flytning af musset.....

Avatar

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, tirsdag 12. november, 2019, 09:32 (34 dage siden) @ Peter Christensen

Hvis DSB stadig ejer den, så ville jeg være nervøs for senere salg og dermed flytning af musset.....

Ifølge BBR ejes ejendommen af "Staten" så det er nok DSB ejendomme A/S.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Omorganisering af værkstedsarbejde på Danmarks Jernbanemusem

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, tirsdag 12. november, 2019, 08:51 (34 dage siden) @ metrohenrik

personligt synes jeg ikke det behøver at ligge på så " fin" en adresse
MEN

Findes der noget smukker sted end i de bygninger hvor tingene foregik!!
Man piller jo nok ikke remisen ned og genopbygger den et andet sted.

Så tag remisen fra DSB, som alle andre bygninger burde, og giv den til en fond som har til formål at drive Jernbane muserum og veterantogs drift.

At man så skal passe på ikke at gemme for meget, så man ikke har råd til at vedligeholde noget, er en anden side. Som jeg ikke har forstand på.
Det lyder bare som man har mange ting stående, som man ikke har råd til / plads til

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen